KONTRASTER MØDES er et huskunstnerprojekt, hvor unge har arbejdet med farve, vævning og kulturmøder sammen med Sofia Hagström Møller. Foto: Martin Yam Møller
KONTRASTER MØDES er et huskunstnerprojekt, hvor unge har arbejdet med farve, vævning og kulturmøder sammen med Sofia Hagström Møller. Foto: Martin Yam Møller
Article

“Eleverne er selve væven” – Sofia Hagström Møllers seneste værker blev til i mødet med unge medskabere


”Egentlig er de færdige værker her ikke hovedsagen” siger Sofia Hagström Møller på trappen omgivet af de tre vævede baner, der hænger syv meter ned fra ovenlyset, som regnbuer på afveje, gennem trapperummet mellem bibliotekets nye og gamle bygning. De tre tekstilbaner forbinder etagerne, og farverne peger ud på graffitien på Ungdomshuset, der ses gennem vinduespartierne bag trappen.

De tre vævede værker er det synligste resultat af et huskunstnerprojekt mellem væver og tekstilkunstner Sofia Hagström Møller, Biblioteket Rentemestervej, der på sin hjemmeside også kalder sig selv ”et kulturelt knudepunkt for bydelen Bispebjerg” samt tre skoler fra København og omegn: Engstrandskolen, Hareskov skole samt FGU Østerbro – linjen for design og genbrug.

Sofia Hagström Møller

Sofia Hagström Møller er væver og tekstilkunstner, uddannet fra Det Kongelige Akademi i 2007 som Cand.Des. i tekstildesign. Hun underviser og udvikler nye tekstiler med både analog og digital væv, men først og fremmest skaber hun unikke vævede værker med skulpturelle kvaliteter. Hun har realiseret udsmykninger i offentlige rum og deltaget i kunstudstillinger i Danmark, Sverige, USA, Italien, Slovakiet og Frankrig.

Sofia Hagström Møller i trapperummet på Biblioteket på Rentemestervej mellem de tre vævede værker. Foto: Martin Yam Møller

Sofia Hagström Møller gik ind i projektet med en klar plan om ikke at have et forudbestemt produkt som mål. Og det var også aftalen med værtsbiblioteket fra begyndelsen. Biblioteket og dets daglige brugere kunne ikke forvente sig en udsmykning. Det var selve kulturmødet mellem væveren og de unge, der var afgørende.

Bibliotekets medarbejdere åbnede alle rum og værksteder for projektet, som udfoldede sig i tre forskellige kunstneriske processer. Og tre lige så forskellige vævede værker.
Det havde ikke givet mening at beskrive de endelige værker på forhånd, for så havde der ikke været plads til den kunstneriske udvikling hos de unge deltagere, som Sofia Hagström Møller ønskede:

”Tekstilbanerne i rummet er blevet bedre end jeg nogensinde kunne forestille mig. Men det er jo skitserne, processen, der er selve arbejdet. Det er grundlaget for de endelige værker. Jeg havde været fint tilfreds med et godt samarbejde med de tre klasser og en udstilling af plancher med skitser og prøver.”

De unges eksperimenter med papirvævning og kontrastfyldte ord blev udstillet på biblioteket. Foto: Martin Yam Møller
De unges eksperimenter med papirvævning og kontrastfyldte ord blev udstillet på biblioteket.
Photo: Martin Yam Møller

Research: At sætte ord på et kulturmøde

Sofia Hagström Møller beskrev forløbet i den invitation, hun sammen med biblioteket sendte til de tre skoler, Engstrandskolen, Hareskov skole og de lidt ældre elever på FGU Østerbro – linjen for design og genbrug. De klasser, der ville være med i huskunstnerprojektet, skulle tilbringe fire hele dage med kunstneren og sammen ville de udforske temaet ’Kontraster mødes’ gennem typiske faser i en kunstnerisk proces: en dag med research; en dag med eksperimenter og undersøgelser; og to dage med produktion.

På førstedagen samlede de unge indtryk fra biblioteket som del af deres research og dannede modsætningsfyldte ordpar: højt/ lavt, koldt/ varmt, inde/ ude. En gruppe kom tilbage til værkstedet og berettede: ”Her er ikke en eneste bog om vævning” – i kontrast til Sofia Hagström Møllers oplæg om tekstilernes allestedsnærværelse.

Men selvom tekstiler og vævning er omkring os alle sammen, og en væver kan se mønstre alle vegne, så bliver vævningens konstruktionsprincipper først nemme at forstå, når man selv prøver at væve på en håndholdt og enkelt måde. Og det kan man gøre uden væv eller tråd.

På dag tre i forløbet uddelte Sofia Hagström Møller papirstrimler i forskellige farver, så de unge kunne arbejde sig ind i vævemønstrets logik med papirvævning. For papirvævning gør principperne om krydsende trådsystemer, trend og islæt, til et fladt billede, som man uden vævetekniske forudsætninger nemt kan variere i forskellige mønstre.

”At der ikke er en eneste i en skoleklasse, der har vævet før; det er jeg vant til. Men nogle af de unge havde aldrig brugt biblioteket før. Til gengæld havde jeg ikke arbejdet med ord i min proces på denne måde før. Så for mig som kunstner har der været læring på mange niveauer i dette projekts kulturmøder” siger Sofia Hagström Møller.

Papirvævning. Foto: Martin Yam Møller
Papirvævning.
Photo: Martin Yam Møller

 

Eksperiment: Blå, gul og rød tekstilfarve i hænderne på en skoleklasse

De tre klasser gennemgik med små variationer det samme forløb. På andendagen arbejdede de med indfarvning direkte på de lange tekstilbaner, for Sofia Hagström Møller afviste både at bruge ’prøveklude’ og give lange indføringer i farveteori. Farvernes indvirkning på hinanden, mener hun, er noget, man skal erfare: ”Det er vigtigt at arbejde på det endelige materiale, så processen bliver synlig og håndgribelig. Det var skidesjovt og et stort arbejde, og værkstedet sejlede i farve!”. Alle tre klasser havde de samme grundfarver og materialer at arbejde med i deres kunstneriske undersøgelse og produktion. Kontrasten er derfor slående at iagttage i de tre færdige vævninger.

Farveeksperimenter direkte på tekstilbanneret til det vævede værk. Foto: Martin Yam Møller
Farveeksperimenter direkte på tekstilbanneret til det vævede værk.
Photo: Martin Yam Møller

Det ene banner har glidende farveforløb, hvor orange følges af gul, som bliver til pink og følges af lilla og siden blågrønne nuancer. Det er farvelærens ABC, der gnidningsløst bølger ned gennem banneret og lyses op af hvide tern fra sammenfletningen med tværgående baner af stof uden indfarvning.

Det andet banner har plamager af blå og gul, der løber sammen og åbenbarer sig som grøn og plettes af komplementær rød, der blandes til brun for så at blive afløst af hvide tern, sartgule nuanceforløb, koncentrerede prikker og gennemvædede lillablandinger, før mættede farvefelter inden for og hen over ternene slutteligt giver farven magten over vævningens mønster.

I den tredje vævning siler farveblandingerne ned fra top til bund af det gennemgående banner som pink, gule og grønne nuancer. Farveforløbet bliver rytmisk afbrudt af et mønster af hvide tern i dobbelt højde og tværgående vandige kontrastfarver. Til forskel fra de andre to bannere har dette indvævede snoede bånd, der som en ekstra dimension fremhæver det tekstile materiale i den vævede struktur.

De tre vævede værker var udstillet i trapperummet på biblioteket hele sommeren 2024. Foto: Martin Yam Møller
De tre vævede værker var udstillet i trapperummet på biblioteket hele sommeren 2024. De store værker vises desuden i oktober 2024.
Photo: Martin Yam Møller

Produktion: En menneskelig væv med mange arme må finde en måde at arbejde sammen

”At væve tekstile strukturer i farver er en ideel måde at visualisere et kulturelt møde” siger Sofia Hagström Møller som oplevede det som et kulturmøde i sig selv at komme så tæt på de tre meget forskellige grupper af børn og unge.

Nogle havde god erfaring med gnidningsfrit samarbejde, men fandt det udfordrende at eksperimentere sig frem til et på forhånd ukendt mål. Den kunstneriske proces fører ad snoede veje til noget nyt, der ikke fandtes, før man gik i gang. Det er svært at veksle til læringsmål og for nogle elever svært at forstå. De spurgte: ”Hvorfor gør vi det her?” fortæller Sofia Hagström Møller, der modsat oplevede andre elever gå ind i værkstedet med en forventning om at være udenfor. Derfor gjorde det indtryk på hende at se en af de drenge, som ingen forventede engagement fra, arbejde i lang tid i fuld koncentration med at tegne.

Under selve vævearbejdet skulle alle eleverne engagere sig meget direkte: Eleverne var selve væven, idet nogle løftede de lange baner på skift – trenden – og andre skød de tværgående baner ind imellem. ”Kan vi holde pause nu?” lød det det fra en med armene og tekstilstrimlerne hængende slapt ned, husker Sofia Hagström Møller. Men resten af de unge svarede selv ”aj, vi bliver nødt til at blive ved, vi skal jo se det her blive færdigt!” – ”og så kørte det bare.”

Eleverne er selve væven. Foto: Martin Yam Møller
Eleverne er selve væven.
Photo: Martin Yam Møller

Hun uddyber: ”Selv de unge, som havde nemt ved den kunstneriske udvikling, var ikke vant til at arbejde sammen om kunstnerisk produktion. Men med de lange baner, der skal væves sammen, er man nødt til at samarbejde, og jeg havde faktisk ikke forudset, hvor stor en effekt det ville have. Men det var de unge selv, der sagde: ”Nu må vi blive ved og samarbejde! Vi skal ud at hænge i det store rum.”

 

Fernisering: Hvis de var kommet, havde jeg fortalt dem, at det er deres værk

Nok var processen det essentielle i huskunstnerprojektet, men på ferniseringsdagen gik det op for Sofia Hagström Møller, hvor betydningsfuldt det er at kunne deltage i en offentlig præsentation af et fællesskabt kunstværk. Hun havde forberedt åbningstalen med tak til alle de deltagende unge. Hun så, at nogle af dem, der deltog, havde familien med og var tydeligt stolte. Andre dukkede op, men blev i periferien og undgik at komme ind i centrum af den typiske summende fernisering, hvor gæster samles og snakker animeret på kryds og tværs. En stor gruppe dukkede aldrig op på ferniseringsdagen for at se de færdige værker ophængt i trapperummet.

Og det var nok dem med det største behov for at opleve anerkendelsen, som ikke dukkede op”, spekulerer Sofia Hagström Møller. Måske har de set værkerne udstillet på biblioteket i løbet af sommeren, men uanset holder hun takketalen igen, når værkerne bliver hængt op på klassernes respektive skoler. Og huskunstneren overvejer, om ferniseringer, ligesom en kunstnerisk proces, også kan designes på nye måder, som giver mere mangfoldige muligheder for at deltage: ”Der har også været meget læring i denne proces for mig”.

KONTRASTER MØDES

Huskunstnerprojektet KONTRASTER MØDES blev gennemført i 2024 af Sofia Hagström Møller på Biblioteket på Rentemestervej i København NV med støtte fra Statens Kunstfond. Tre klasser fra Engstrandskolen, FGU Østerbro – linjen for design og genbrug, samt Hareskov skole deltog i projektet og producerede tre værker med brugte tekstiler fra materialesponsoren Elis Danmark.

Sofia Hagström Møller har fået produceret en kort film om huskunstnerprojektet med fotograf Martin Yam Møller: https://youtu.be/WnoFttqlc9M?si=lcgobk465N8rntPL

Detalje af vævet tekstilbane

Huskunstnerordning

Statens Kunstfonds Huskunstnerordning har til formål at give børn og unge i alderen 0 til 25 år erfaring med kunstneriske processer gennem et forløb med en professionel kunstner. Ordningen bestyres af et tværfagligt udvalg, og i det nye finanslovsforslag, der netop er offentliggjort i august 2024, tildeles huskunstnerordningen 11,2 millioner kroner til at kunne fortsætte i de næste fire år.

udstilling af elevernes proces

Læs også

Processen i fokus

5 kunsthåndværkere fortæller om deres erfaringer med huskunstnerordningen.

Læs artikel

Tekstilkunstner Sanne Ransbys huskunstnerprojekt.