ANNE METTE LARSEN. Vintervals. Foto Ole Akhøj
Interview

Væveren som kunstner og materialeforsker


Anne Mette Larsen viser mig til rette i sit hjem, som hun deler med keramikeren Sverre Tveito Holmen. Udstillingskataloget til ’VINTERVALS OG SOMMERPOLKA – og Rosa i utakt’ ligger klar på bordet. Det er udstillingen, vi skal tale om. Men det bliver hurtigt tydeligt, at Anne Mette har travlt med flere spændende projekter, som vi også er nødt til at komme omkring.

Vintervals og sommerpolka

Vintervalsen startede med Anne Mette Larsens kærlighed til folkemusikken: ”den er en stor del af mig og vintervals er et fint ord”, forklarer Anne Mette Larsen.

”Da jeg tog til København for et år siden for at påbegynde projektet, havde jeg alle mine kilo ufarvet papirgarn og den her titel i hovedet. Og så var jeg også ret påvirket af krigen i Ukraine, som jeg fulgte med i og som gjorde ondt. Det var en venteposition.” fortsætter Anne Mette Larsen sin fortælling.

”Jeg har en kærlighed til Ukraine. Jeg har i mange år haft en øst-længsel og har været tiltrukket af landene øst for den gamle mur. Det var tilfældigt, at Ukraine lå på vejen til Moskva, hvor jeg gerne ville hen. Men så kom Ukraine til at fylde meget, og jeg har været der en del gange siden. Det er ikke fordi jeg oversætter mine indtryk fra verden 1 til 1 – men jeg havde et farveunivers i mit hoved som var udgangspunktet, og det med titlen på udstillingen fik jeg næsten foræret her i sommer, hvor jeg lærte en ukrainsk vals og en polka af Olena Yeremenko fra Ukraine”, fortæller Anne Mette Larsen om sin inspiration.

I 2011 modtog Anne Mette Larsen Biennaleprisen for værket More Asphalt to Ukraine.

Om farver, proces og det skabende rum

Anne Mette Larsen er kendt for sine stramme geometriske tern, men i Vintervals er hun gået nye veje. Her får processens kaos, det upræcise og det tilfældige lov til at blive en del af værket. Netop pga. mange års erfaring med indfarvningens og vævningens forløb kan hun give plads til de tilfældigheder, som opstår i en bevidst ukontrolleret farveblanding. Værkerne væves på den samme kæde, som er indfarvet i partier, så farverne skifter undervejs i vævningen. Der kan være op til 100 farvebade i en opsætning.

 

”Min teknik er lærred i flere lag, som jeg plejer, fordelt på så mange partier som jeg har skafter til, og som jeg plejer. Jeg kan ikke styre farven, så nogle gange sker der små mirakler, og andre gange går det lidt i fisk.

I mine tidligere værker har jeg ofte haft et konstrueret forlæg, men her har jeg arbejdet mere intuitivt. Det er langt mere tidskrævende, men det giver et større skabende rum i processen. Tidligere har jeg gemt farveovergangene på bagsiden af værket, men nu er jeg begyndt at bruge farveskift på forsiden. Det er med til at opløse billedet lidt,” forklarer Anne Mette Larsen.

ANNE METTE LARSEN. proces. kæder efter indfarvning. privat foto
Anne Mette Larsen, proces, kæder efter indfarvning.
Foto: Privat foto
Anne Mette Larsen.Rosa i utakt. Fotograf Ole Akhøj
Anne Mette Larsen. Rosa i utakt.
Foto: Ole Akhøj

Farven rosa sniger sig ind i værkerne

Rosa fremhæves i titlen på Anne Mette Larsens udstilling, og hun har da også et særligt forhold til farven.
”Jeg kan simpelthen ikke lade være med at bruge den. I små mængder gør den noget utroligt godt ved rigtig mange farver. Flere gange har jeg besluttet mig for, at nu skulle jeg holde mig væk fra den, men så sniger den sig ind alligevel. Så tog det helt overhånd i det rosa projekt. Det gør lidt ondt. Det stritter lidt,” fortæller Anne Mette Larsen.

Det er næsten lige så fint som billedkunst… Det er i hvert fald kommet op på et søm i et galleri.

Næsten lige så fint som billedkunst

Værkerne har hun lavet under et ophold på Statens Værksteder for Kunst i København. Da jeg spørger, hvilken betydning det har haft, kommer svaret umiddelbart:

”Jeg har fået et stort netværk ved at arbejde på Statens Værksteder for Kunst. Det er der, jeg møder kollegaer. Også billedkunstnere. Jeg har oplevet de seneste år, at der bliver set anderledes på tekstiler, og det jeg laver. Dels med interessen og respekten for håndværket. Også med det udtryk, der kommer gennem vævningerne. Det er næsten lige så fint som billedkunst… Det er i hvert fald kommet op på et søm i et galleri.”

Statens Værksteder for Kunst
De indfarvede kæder for opsætning på væven. Billedet er taget på Statens Værksteder for Kunst.
Foto: Privat foto

Når værkerne kommer ind i den kontekst, som kunstverdenen tilbyder, sker der også noget nyt, fortæller Anne Mette Larsen:

”Der sker selvfølgelig det, at der kommer et andet publikum. De ser på mine værker med nogle andre briller. Det er interessant at være i den sammenhæng. Til december skal jeg med Steen Ipsen og Asmund Havsteen-Mikkelsen med galleriet (Kant, red.) til Art Antwerp. Og til februar kommer mine værker for tredje gang med Kant til Art- Rotterdam. Det synes jeg er fedt. At blive sat i sammenhæng med nogle, der arbejder på en helt anden måde, og kommer fra et andet sted.”

Kunstgallerierne er mere opmærksomme på kunsthåndværk end tidligere, fortæller Anne Mette Larsen:

”Jeg kan jo se, at det kommer ind i varmen flere steder. Grænserne opløses. Jeg befinder mig også i en gråzone, og det føles godt.”

ANNE METTE LARSEN, Sommerpolka, Fotograf Ole Akhøj
Anne Mette Larsen, Sommerpolka
Foto: Ole Akhøj

Væveren som materialeforsker

En anden væsentlig del af Anne Mette Larsens virke er arbejdet med de Midtjyske Tæpper, som bliver produceret i Norge. Hun havde dog først henvendt sig til det midtjyske Kjellerup Væveri, men de afviste hende blankt. Da væveriet fik nye ejere, tog Anne Mette Larsen til en messe i Herning, hvor de skulle holde åbningstalen. Det viste sig at være en god beslutning.
3 år efter mødet med de nye ejere er Anne Mette Larsen på trapperne med en ny serie af tæpper, der bliver produceret i Kjellerup. Samarbejdet er et fint eksempel på en produktionsvirksomhed, der drager nytte af kunsthåndværkerens unikke materiale- og farveekspertise.

”Jeg ville udvikle en kvalitet ud fra de bindinger jeg arbejder med i mine unika værker, med deres garn og tilpasset deres maskineri. Det har jeg arbejdet med hjemme på min lille væv i et års tid.” forklarer Anne Mette Larsen.

Af to om gange af nogle måneders varighed har hun arbejdet på væveriet, med prøvevævninger i forskellige farvestillinger og design.

”Det har været fantastisk for mig som væver at få hænderne i hele deres maskineri. Og meget tilfredsstillende at se de næsten færdige tæpper komme ud af væven efter flere års forarbejde og mange lange dage på væveriet. Kjellerup væveri er desuden Danmarks sidste af slagsen. Så det skal værnes om. De slider. Hele den branche er presset. ” slutter Anne Mette Larsen sin fortælling.

 

Anne Mette Larsen, væver
Anne Mette Larsen ved væven i Kjellerup.
Foto: Kjellerup Væveri

1. februar åbner Anne Mette Larsen en udstilling i Officinet, hvor hele processen fra Kjellerup Væveri bliver udfoldet under titlen ”et slumretæppe fra Kjellerup.”

Bio

Anne Mette Larsen
Født 1961, Aarhus DK

Uddannelse: Aarhus Kunstakademi vævning/maleri, 1995-99
Hun har været med på en lang række censurerede udstillinger i Danmark og udlandet. Herunder Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2011 på Koldinghus, hvor hun modtog Biennaleprisen.
Anne Mette Larsen udstiller desuden på Johannes Larsen Museet i marts 2024.

Lige nu er hun udstillingsaktuel hos Galleri Kant i København frem til den 28. oktober 2023. Udstillingskataloget til ’Vintervals og Sommerpolka – og Rosa i utakt’ kan købes i galleriet eller direkte af  Anne Mette Larsen for 50 kroner – eller downloades gratis i en digital version her

Læs mere om Anne Mette Larsen

Mere viden i arkivet

Formkraft rummer et stort digitaliseret arkiv af tidsskrifter om dansk kunsthåndværk og design. Find de enkelte tidsskrifter på Tidsskriftshylden eller søg på relevante emneord i arkivet. Fx.

Tekstil

Væver

Designproduktion