Design uden designere

“Jeg tror, det er tid til, at designere tager en ærlig samtale med sig selv om, hvilket aftryk de ønsker at sætte på verden.”
Sådan siger Bonnie Hvillum, kunstner og designer bag Natural Material Studio. Hun arbejder med en helhedsorienteret, systemisk tilgang til design, hvor materialer og produkter ses som dele af et større kredsløb.

Inspirationen henter hun blandt andet fra udstillingen Architecture Without Architects, vist på MoMA i 1964, hvor arkitekten Bernard Rudofsky satte spørgsmålstegn ved arkitektfagets autoritet og rolle.

“Den tilgang kan også bruges til at gentænke designeren. Hvad sker der, hvis design ikke kun handler om at formgive?” spørger Bonnie Hvillum.

Formkraft har sat kunstneren og designeren stævne for at finde ud af, hvordan en ny materialeforståelse kan ændre vores syn på design, forbrug og ansvar.
Til dagligt skaber Bonnie Hvillum alt fra materialer og installationer til møbler og samarbejder med virksomheder, altid med en eksperimenterende tilgang til biobaserede materialer, der kan formes, omstøbes og nedbrydes naturligt.

Bonnie Hvillum beskriver sin tilgang til designfaget som aktivistisk. Ikke med løftede pegefingre, men med en vilje til at stille spørgsmål, forstyrre vanetænkning og minde os om, at vi er en del af et fælles system.

“Mine materialer kunne godt erstatte konventionelle materialer i et klassisk, lineært system. Men det er ikke det, jeg sigter efter. Jeg vil skabe interaktioner og materialer, der stiller spørgsmål og kalder på refleksion,” siger hun.

Et materialelaboratorium

Den eksperimenterende tilgang har fulgt Bonnie Hvillum siden studietiden, hvor hun begyndte med litteraturvidenskab, fortsatte i interaktionsdesign og siden arbejdede som konsulent.

Det var dog især i opstarten af Natural Material Studio, at hendes nuværende tilgang tog form i opposition til den udbredte brug af plast og ønsket om hurtige løsninger.

Håndværk eller kunsthåndværk?

I takt med at hendes materialelaboratorium har udviklet sig, er Bonnie Hvillum begyndt at overveje, hvilket sprog vi egentlig har til rådighed for at beskrive hendes arbejdsform.

For mange fremstår hendes praksis som noget andet end klassisk håndværk, der ofte forbindes med minutiøst, traditionsbundet arbejde med håndværktøj.
Selvom alt i hendes praksis bliver skabt med hænderne, oplever hun ikke, at hendes arbejde passer ind i den gængse forståelse af håndværk.

“Håndværk forbindes ofte med noget traditionelt og nostalgisk, noget, vi laver med hænderne. Men måske har vi brug for at revitalisere begrebet, så det også kan rumme en anden tilgang til produktion og materialeforståelse,” siger hun.

Alligevel findes der måske allerede et begreb, der kan favne hendes tilgang: kunsthåndværk. Ikke forstået som noget fortidsromantisk, men som et felt i bevægelse og med plads til både det eksperimentelle, det konceptuelle og det materielle.

“Jeg kan godt lide det engelske udtryk craft (kunsthåndværk, red.), da det konnoterer mere end det rent håndlavede,” siger hun.

Samtaler med blandt andre Anders Byriel, direktør for tekstilvirksomheden Kvadrat, har givet anledning til refleksion over balancen mellem det håndlavede og det industrielle:

“Vi har stadig hænderne i det hele. Hvert produkt er unikt, men vi opererer i spændet mellem produktion og håndværk. Vi arbejder tværfagligt, og det gør det muligt at skalere uden at gå på kompromis med processen,” siger hun.

Materialet bestemmer

Et juletræ blev startskuddet til det, der senere skulle blive en helt ny materialeteknik. Bonnie Hvillum undrede sig nemlig over de mange pyntede træer, der efter få ugers æresplads blev kasseret.

Siden arbejdede hun tæt sammen med kemikere og andre fagligheder og udforskede juletræets potentiale og kemiske sammensætning. Hun beskriver sig selv som grundlæggende nysgerrig især over, hvorfor nogle materialer betragtes som affald.

“Jeg undrer mig ofte over, hvorfor vi ikke bruger bestemte materialer, eller hvorfor vi opfatter noget som affald. Jeg har en have fyldt med skvalderkål og mælkebøtter. Vi kalder det ukrudt, men vi kunne lige så godt brygge te på det,” siger hun.

Fremmede materialer

At arbejde med nye og ukonventionelle materialer er ikke uden udfordringer. Bonnie Hvillum oplever ofte, at modtagerne har svært ved at forstå, hvad de står overfor, fordi hendes materialer ofte ikke har samme kulturelle bagage som f.eks. træ, læder eller stål.

“De fleste ved, hvad træ er, og hvordan det opfører sig. Det samme gælder ikke for vores materialer, som ofte er helt nye eller har en meget kort historik. Der er ikke den samme referenceramme,” forklarer hun.

Netop derfor kræver det tid og dialog at få mennesker til at forstå og værdsætte det nye. Materialerne har en æstetik og taktilitet, der ikke nødvendigvis giver mening ved første øjekast, men netop den undren er en vigtig del af oplevelsen.

“Vores designs starter ofte med en enkel form, men fordi materialet er nyt, kan det virke fremmed. Det er en styrke, synes jeg. Det skaber en åbning for spørgsmål og refleksion. Vi har formået at drive en fortælling, som måske virker crazy i starten, men som folk efterhånden bliver vant til. Det er en kamp hele tiden, men vi har lært at vende det til en fordel,” siger hun.

Uendelig proces

Bonnie Hvillums design slutter ikke, når et materiale eller produkt forlader værkstedet. Hendes materialer er skabt til at indgå i et cirkulært kredsløb og kan smeltes om, formes på ny eller nedbrydes naturligt, når de har udtjent deres formål. Det er en radikalt anderledes tilgang til design, som udfordrer mange menneskers forestilling om, hvad design egentlig er, og hvad det skal kunne.

“Mange forbinder kvalitet med holdbarhed. Som om det, at noget forsvinder, er en svaghed. Måske handler det om frygt for, at vi selv forsvinder,” siger hun.

For Bonnie Hvillum er det dog en styrke, at materialet ikke skal holde evigt. I en verden præget af hurtige forbrugsmønstre giver det ikke nødvendigvis mening at stræbe efter evighed.

“Der er ikke meget idé i at hige efter at skabe noget, der varer for evigt. Det kan vi alligevel ikke,” siger hun.

I stedet foreslår hun, at vi begynder at tænke produkter – eksempelvis en T-shirt – som midlertidige udtryk for et materiales potentiale. Ikke som endelige objekter.

“Du køber i virkeligheden ikke en T-shirt, du køber materialet, den er lavet af. Men materialet kan få nyt liv. Hvis vi begynder at forstå, at materialet kan blive til noget andet end det, du har foran dig, så omrokerer vi vores forbrugsforståelse. Materialet kan fortsætte i en anden form,” siger hun og reflekterer videre over at stille en støbevejledning til rådighed, så folk selv kan forme materialet på ny.

Fremtiden

Med et stort arbejdslegat i hånden ser Bonnie Hvillum frem mod et år med udstillinger og nye samarbejder. Ikke bare i Danmark, men også internationalt, hvor især USA viser interesse for hendes tilgang.

“Der er mere forståelse for det, vi laver, uden for Danmark. Jeg vil gerne ud, ikke nødvendigvis flytte, men få mit arbejde længere ud i verden,” siger hun.

Hun arbejder bevidst på at holde praksis fleksibel og bevæge sig mellem kommercielle og ikke-kommercielle projekter. Det giver mulighed for at undersøge og udfordre i flere retninger.

“Jeg vil både lave møbler, kunst, installationer og samarbejder med virksomheder. Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod. Det kommercielle kan fodre det kunstneriske og omvendt,” slutter hun.

Hos Bonnie Hvillum handler design ikke om at skabe noget smukt og færdigt, men om at stille spørgsmål. Om ansvar, relationer og mulige veje videre. Hendes arbejde er ikke en afslutning, men en begyndelse.

Tema: Green Craft & Design Guide

Danske Kunsthåndværkere & Designere guider i den grønne omstilling! Green Craft & Design Guide er en dynamisk open source online platform, designet til kunsthåndværkere og designere, der ønsker at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. Her deler branchen viden og erfaringer.

Læs mere