Arbejdet udspringer et sted mellem forfald og forvandling, mellem det indtørrede, skarpe og overdådige – og den uforudsigelighed og sårbarhed, der ligger i at være på vej.
Malene Kastalje arbejder poetisk og abstrakt med farver, former og teksturer, uvist om det, der opstår, er under opbygning eller nedbrydning. Materialet udfordres gennem analoge og eksperimenterende teknikker, der får det til at ændre karakter.
Farverne findes i afkrogene, i det visne, det søde, det giftige, det bløde. Hun går i dialog med moradset, med strømme, der kun fornemmes, sne fra en helt anden tid og mug i hjørner, der varsler liv, vi endnu ikke kender.
Kom med på vandring ad forbrændte tunger og gennem frodige snefald. Vær. Mærk. Se. Lyt.
Artist talk og lydværkslytning: Onsdag den 14. oktober kl. 17. Uforpligtende tilmelding på mail eller pb.
Finnisage: søndag den 25. oktober kl. 12-16
OFFICINET
Danske Kunsthåndværkere & Designere
Bredgade 66
1266 København K
Halssmykket “It Grew Until There Was Nothing Left” er på udstillingen indkøbt af Statens Kunstfond.
Lydværk: Sixten Kastalje
Kompositioner: Sixten Kastalje
Feltoptagelser fra Japan og Danmark: Malene Kastalje
Klarinet: Amanda Westphal Johansen
Lysdesign: Arthur van der Zaag og Antti Heikka – Udstillingslys Aps
Foto: Jeanette Philipsen









Bio
Malene Kastalje (f. 1968) dansk smykkekunstner, uddannet fra Aalto University, Portsmouth College of Art og Danmarks Designskole (KADK) med fokus på materialer, smykker, møbler og store objekter. Hun udstiller internationalt i gallerier og museer blandt andet i Tokyo, Chicago, Bangkok og München. Repræsenteret i Statens Kunstfonds smykkesamling, Trapholts møbelsamling, Musée du Bijou Contemporain – Espace Solidor samt i flere private samlinger.
