Det var noget af en omvæltning, da Marie-Louise Kristensen satte sig på sin nye sydtyske arbejdsplads. Den dengang 50-årige smykkekunstner var vant til at have sit eget værksted og en mangeårig karriere med udstillinger i ind- og udland. Og pludselig sad hun altså ved et lille bord med syv studerende omkring sig.

“Lige først føltes det da som en udfordring,” griner hun.

“Men også helt vildt forfriskende.”

Marie-Louise Kristensen var nemlig udvalgt til et halvt års fuldt finansieret ophold på kunstakademiet i München; og det var vildt. For smykkelinjen på akademiet er “en institution i mit felt,” forklarer hun. Et knudepunkt for dem, som gerne vil rykke grænserne for, hvad smykker kan. Og et “nærmest mytisk” sted, hvor mange af hendes forbilleder er skolet.

“Så at få muligheden for at søge stipendiet og opleve den stemning – det fangede mig virkelig,” siger smykkekunstneren, hvis brocher, vedhæng og ringe er kendt som fortællende tableauer fyldt med historier, nuancer og nysgerrighed.

Følelsen af at blive set og forstået

Med førsteårsstuderende fra Argentina, Portugal, Taiwan, Tyskland og undervisning fra danske Karen Pontoppidan, der er professor i smykkekunst og leder af smykkelinjen på akademiet, var der “en ret vild ekspertise i rummet,” siger Marie-Louise Kristensen. De studerende kom med alle mulige kulturelle og smykkefaglige baggrunde, mange indsigter og tanker florerede, og diskussionerne startede på et højt intellektuelt niveau, husker hun.

“Det at være i et miljø, hvor diskussionerne starter… Altså hvor vi ikke starter med at snakke, om smykker overhovedet kan være kunst – det var utrolig inspirerende. Ikke at skulle bruge tid på at definere og positionere mig, varedeklarere og understrege, at mine smykker er kunstnerisk arbejde. Men at der allerede var en forståelse, jeg kunne tale frit ind i og bare blive set og forstået var frisættende. Og meget udviklende for mig,” siger hun og tilføjer:

“Det gav mig en følelse af, at det er rigtigt nok. Det jeg laver.”

Det danske Institut for Ædelmetal – hvor Marie-Louise Kristensen i sin tid studerede smykkekunst – blev nedlagt i 2016; og det havde en snert af det, mener hun. Men i dag ser hun ikke længere et miljø i Danmark, hvor man kan fordybe sig og nørde smykket og smykkernes historier. Og det begynder at kunne mærkes, synes hun. At fødekæden er brudt, og at der ikke udklækkes nye, der tænker smykker som kunst uden først at stille spørgsmålstegn.

“Herhjemme skal jeg tit igennem flere lag, før vi kan komme derhen. Måske er det derfor, det internationale altid har trukket lidt i mig,” siger hun.

Her oplever hun netop den åbenhed og rum til nysgerrighed, hun tit savner, siger hun og tænker sig om et øjeblik, inden hun fortsætter:

“Når jeg mødes med mine danske kollegaer, så er vi måske ikke helt så nysgerrige på hinanden. Vi glemmer at spørge ind til: Hvordan gør du? Og hvorfor gør du det? Måske fordi vi bliver viklet ind i nogle af de strukturer, der kan være i et lille miljø.”

Vitaminindsprøjtninger i München fortsætter for fremtidige stipendiater

Siden Marie-Louise Kristensen kom hjem fra München, har hun naturligvis tænkt på, hvad opholdet har betydet.

Inspireret af sit halve år på akademiet skabte hun smykkeserien Bayerische Träume (bayerske drømme, red.), som blandt andet er blevet vist på galleriet ATTA. Samtidig er der også blevet åbnet døre til andre samlinger. Men meget andet vil også vise sig over tid, tror hun:

“Der er sat nogle bevægelser i gang indeni mig, som jeg ikke rigtig kender mønstrene på endnu. Som jeg fornemmer ligger derinde. Og som jeg tænker, jeg kommer til at arbejde med over de næste mange år.”

Men måske allervigtigst har opholdet givet en fornyet energi, fortæller hun.

“Og en tro på, at det smykkekunstneriske har en plads i feltet. At jeg er god og dygtig til det, jeg gør, og at det er vigtigt. Det hele går bare meget langsomt nogle gange, og der kan være meget havregrød, ha ha. Så den tro betyder meget og giver mig et mod og… Noget håb. En lyst til at fortsætte.”

Måske har andre også brug for den vitaminindsprøjtning, mener Marie-Louise Kristensen. At drage ud for at vende hjem med nye blikke. Og byde ind i feltet, så det fortsat kan rykke sig fremad. Derfor er hun “simpelthen bare så glad” for, at stipendierne for danske smykkekunstnere i München fortsætter, når smykkekunstner Annette Dam er afsted dette efterår.

“For det betyder jo, at jeg om lidt ikke længere er den eneste, der har været afsted. Og jo flere af os, som deler oplevelsen i München, jo mere vil vi kunne styrke feltet og give noget af energien og inspirationen tilbage til det. Det er jeg ret sikker på,” siger Marie-Louise Kristensen.