Internationale designudstillinger
I årene efter anden verdenskrig indtog Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk en central rolle i promoveringen af dansk design på internationale udstillinger og salgsmesser. Foreningens medlemskreds talte kunsthåndværkere og møbelsnedkere men også store kunstindustrielle virksomheder som Den kgl. Porcelainsfabrik. Tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk udkom i perioden 1948 – 1968 og var både medlemsblad og foreningens talerør i debatten omkring kvalitet, brugskunst og godt håndværk. Indholdet afspejler medlemmernes faglige og kommercielle interesser samt foreningens formål, der var ”at udbrede kendskab til dansk brugskunst og bidrage til dens fortsatte udvikling både i henseende til kvalitet og i henseende til afsætningsmuligheder.” Udstillingsvirksomheden var et af Landsforeningens vigtigste virkeområder, og i det følgende fremhæves fire af de markante udstillinger.
Triennale di Milano
Af de mange designudstillinger, der blev vist i 1950’erne, havde Triennalerne i Milano stor betydning for skandinavisk designs internationale omdømme. Set udefra var det fællesnordiske samarbejde omkring manifestationerne i Milano med til at understrege billedet af en tæt samhørighed mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland. I 1951 blev det med ”urimelig kort varsel”, som Landsforeningens direktør Viggo Sten Møller formulerede det, besluttet, at Danmark skulle deltage i den 9. Triennale. I hast fik arkitekt Erik Herløw opgaven at arrangere udstillingen, og han udvalgte også genstandene til den danske afdeling i samarbejde med de deltagende virksomheder. Derfor var der ingen censurkomite, som det ofte var tilfældet ved internationale udstillinger. Budgettet var begrænset, så man nøjedes med et udstillingsareal på 100 m2 med et podium i midten til møbler og tæpper, og langs væggene var der placeret 13 montre med de mindre genstande.
I Dansk Kunsthaandværk nr. 7, 1951 har Viggo Sten Møller et interessant indlæg om den danske deltagelse, hvor han kritiserer myndighederne for deres ”langsommelighed med bevillingerne.” Dette gjorde det vanskeligt for Landsforeningen at gennemføre projektet effektivt og billigt. I samme artikel roser han Erik Herløw for hans indsats under de vanskelige vilkår, der givetvis har påvirket arkitektens valg af ”en sikker, men noget almindelig international butiksstil som grundlag for arrangementet.” Ikke desto mindre blev Erik Herløw efterfølgende af Triennalens jury tildelt den højeste anerkendelse Grand Prix for netop indretningen af den danske afdeling. Uden at forklejne Erik Herløws indsats og de andre præmieringer i Milano, så må det bemærkes, at juryen i 1951 var meget rundhåndet.
Design in Scandinavia 1954 – 1957
Design in Scandinavia. An Exhibition of Objects for the Home from Denmark, Finland, Norway, Sweden var katalysator for eksporten af moderne danske møbler og brugskunst i 1950’erne. 660.000 gæster så udstillingen, der turnerede til 24 museer i USA og Canada. På flere af museerne slog vandreudstillingen tidligere publikumsrekorder. En succes, som den fællesnordiske organisationskomité flittigt rapporterede hjem til presse og bevilgende myndigheder. Udstillingens idé var at præsentere moderne produkter til hjemmet, hvilket de fire censurkomiteer (en for hvert land) havde tolket ret bredt. Derfor blev der vist så forskellige produkter som husfild over kunsthåndværk til seriefremstillede industriprodukter. Publikum kunne blandt meget andet se norske, håndstrikkede uldsokker og luffer i traditionelt design, side om side med danske møbler som Arne Jacobsens stol Myren, designet i 1952 og Finn Juhls Høvdingestol fra 1949. Særligt husflidsprodukterne skabte en del kritik og enkelte produkter blev faktisk udskiftet. Udstillingens arkitekt var igen Erik Herløw, der havde vundet opgaven i konkurrence med 11 andre arkitekter, heriblandt Finn Juhl. Erik Herløw havde til lejligheden udviklet et nyt montresystem, som kunne konverteres til transportkasser, når vandreudstillingen skulle transporteres videre til næste stop på ruten.
I udstillingsomtalerne er det påfaldende, at arkitekten og hans ’opfindelse’ fik mere presseomtale end produkterne på udstillingen. Men der manglede bestemt ikke interesse for udstillingen. Der var lagt en omfattende ”propagandastrategi”, som det hed, og den blev eksekveret, ikke blot i den skrevne presse men også i radio og tv.
Når Design in Scandinavia ankom til en ny by, blev den budt velkommen af stormagasiner og forretninger, der lancerede temauger med skandinaviske produkter og designs, og butikkerne skabte fantasifulde salgsudstillinger og vinduesdekorationer, som mimede udstillingens grafiske design og arkitektoniske udtryk. Direktør for Svenska Slöjdföreningen Åke H. Huldt besøgte New York i påsken 1954 og kunne berette til læserne af det svenske tidsskrift FORM, at 5th Avenue og de tilstødende gader var klædt i nordiske farver og man kunne se skandinavisk design og kunsthåndværk i vinduesudstillingerne hos Georg Jensen, Bonniers, varehuset Sloans, SAS i Rockefeller Centre, Svenska Amerikalinjen og Pan America Airlines.
The Arts of Denmark. Viking to Modern. 1960-61
Allerede inden Design in Scandinavia turnéen var afsluttet, blev der fra dansk og amerikansk side presset på for at udnytte den gunstige position, som danske møbler og kunsthåndværk havde opnået i USA. Landsforeningen var egentlig ikke klar til at påtage sig et nyt internationalt udstillingsprojekt, men der skulle smedes, mens jernet var varmt.
Denne gang blev vandreudstillingen sammensat som et rent dansk kultur- og eksportfremstød. Landsforeningen havde i samarbejde med en række danske museer udvalgt eksempler på dansk kunst og kunsthåndværk fra oldtiden til 1960. Finn Juhl var udstillingsarkitekt, og 14. oktober 1960 åbnede The Arts of Denmark på The Metropolitan Museum of Art i New York med deltagelse af det danske kongepar. Udstillingen blev set af 80.000 mennesker, inden den drog videre på den amerikanske turné.
Warszawa drømmer dansk
Dea Trier Mørch, passede den danske designudstilling i Warszawa i 1965. Hun beretter levende om udstillingens liv og folks interesse for dansk design og kunsthåndværk, bag Jerntæppet. Udstillingen var et tilløbsstykke der satte overvejelser i gang hos polakkerne.
”Ligegyldigt hvad de vidste om Danmark i forvejen, så mærker de nu, at det er et land, hvor man har tid, råd, energi og mulighed i en for dem ukendt udstrækning”.
Det var ikke kun de internationale designudstillinger, som Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk organiserede. Foreningen og dens netværk udnyttede med stor dygtighed alle muligheder for at skabe medieomtale af dansk design og brugskunst. Foreningens tidsskrift Dansk Kunsthaandværk giver et spændende billede af perioden, og tit får vi et detaljeret indblik i dens mange aktiviteter.
Kilder
Dansk Kunsthaandværk, årgang 1951-1966
Fallan, Kjetil, 2017. Designing Modern Norway. A history of design discourse. Abingdon.
Guldberg, Jørn, 2011. ”Scandinavian Design as Discourse: The Exhibition Design in Scandinavia 1954-57”, Design Issues, Vol 27/2
Hansen, Per H., 2018, Danish Modern Furniture 1930-2016. Syddansk Universitetsforlag og Lindhardt og Ringhof
Huldt, Åke H. 1954. ”Rapport om Design in Scandinavia”, FORM. Svenska Slöjdföreningens Tidsskrift, pp. 122-123
