RERUM,
RERUM, indrettes i stueetagen på en tidligere mandskabsvogn. Institut for X i Aarhus.
Opslag

Nyt udstillingssted for kunsthåndværk og design i Aarhus


Med ambitionen om at skabe en stærk platform for samtidens kunsthåndværk og design bliver RERUM, et nyt samlingspunkt for professionelle udøvere, publikum og kuratoriske eksperimenter. Første udstilling er kurateret af den norske lektor og kunsthistoriker Ingrid Halland.

RERUM, indrettes i en ombygget container på Institut for X – et eksperimenterende kulturmiljø ved Godsbanen og Arkitektskolen – og bliver et kunstnerdrevet non-profit udstillingssted med fokus på professionelt kunsthåndværk og design. Samtidig bliver bæredygtighed en grundsten i projektet, hvor cirkulære principper skal præge både udstillinger og udstillingsdesign.

“Vi ønsker at skabe et sted, hvor kunsthåndværk og design kan opleves på egne præmisser – med høj kunstnerisk kvalitet, stærke kuratoriske greb og plads til fordybelse. RERUM, skal være et samlingspunkt for både kunstnere og publikum og være med til at styrke feltets synlighed og betydning,” siger Rebecca Uth, forperson for Danske Kunsthåndværkere & Designeres – Afdeling Midt.

Det levende miljø på Institut for X giver plads til at retænke udstillingsrummet som ramme for mødet mellem værk, udøver og publikum.

Den første udstilling åbner den 3. september kl. 16-20.

Læs mere om det nye sted

Læs også

 

Tema: Kunsthåndværkets scener

Formkraft har tidligere udgivet et tema med fokus på kunsthåndværkets udstillingsmuligheder.

Læs temaet her

Ole Akhøj. Anne Tophøj. Heavy Hand.
Anne Tophøj. Heavy Hand. Peach Corner.
Foto: Ole Akhøj.