Uddannelse udgør fundamentet for dansk kunsthåndværk og design. Skolerne former de næste generationers kunsthåndværkere og designere, der skal tage vare på verden gennem nye produkter, bæredygtige løsninger og formgivning. Men hvordan det skal udmøntes, er der mange meninger om.

Når over hundrede studerende går i protest mod den uddannelse, der skal understøtte, guide og udvikle dem, så er det udtryk for en stærk faglig motivation, der vækker grund til bekymring – og begejstring. For når de studerende rejser sig og kigger på institutionen, giver det anledning til eftertanke og udvikling.

I starten af 2022 satte flere store aviser fokus på utilfredsheden, der særligt kredsede om akademiseringen af skolerne, karakterræs og manglende adgang til værkstedsfaciliteter. De studerende klagede over en forringelse af den praktiske undervisning, der i takt med akademiseringen er blevet reduceret. Henover sommeren stilnede oprøret imidlertid af og konflikten blev håndteret internt på skolerne.

Mange spørgsmål melder sig blandt de uindviede. Blev de studerende hørt? Er kravene indfriet? Hvem bestemmer skolernes udvikling og retning? Hvad betyder akademisering, kvote 1 optag og karakter for de studerende – og for skolerne?  Ulmer der nye manifestationer, eller er alt vendt tilbage til det gamle?

Sparekrav og nedlukninger

”Ser man på de seneste års politiske reformer, så har de meget handlet om at få de studerende hurtigt gennem deres uddannelse og frem til arbejdsmarkedet. Samfundet har brug for arbejdskraft og den lange uddannelse skal tjenes hjem i den store samfundsøkonomi.” 
Lene Dammand Lund, Rektor, Det Kongelige Akademi. Rektors blog 

I København har Det Kongelige Akademi været nødt til at omstrukturere på grund af politiske reformer, hvilket blandt andet har ført til nedlukning af den keramiske overbygning. Årets dimittender på keramiklinjen i København er dermed de sidste af slagsen i Danmark. Det er langt fra første gang, der er blevet lukket ned for uddannelser indenfor kunsthåndværk og design. I 2007 lukkede eksempelvis fagområdet keramik på Designskolen Kolding.

Begge designskoler er presset af krav fra politisk side. Hvordan kan vi rejse en bredere debat om de politiske (ned)prioriteringer og deres konsekvenser på designuddannelserne?

Er det ’design-universiteternes’ opgave i fremtiden at uddanne mestre i design og kunsthåndværk? Eller bliver vejen til det sublime fremover mere differentieret?

Hvilken type designere møder vi fra skolerne om 10 år?
Kan fortidens studenteroprør gøre os klogere på fremtiden?

Spørgsmålene bliver undersøgt, når Formkraft gør status på designuddannelserne i Danmark.
Følg temaet på Formkraft i november 2022-  januar 2023.