Social bæredygtighed er godt på vej til at blive lige så uomgængeligt som ’den grønne’ i vores samfundsindretning fra byrum til produkter og omgangsformer.
Før social bæredygtighed indtog de samtaler de fleste af os er engageret i dag i under overskrifter som ligestilling, repræsentation og strukturelle barrierer, formulerede en amerikansk arkitekt princippet om universelt design. Dette princip var på en gang enkelt og praktisk i sit krav om, at alle designløsninger skal kunne bruges ligeværdigt af de fleste uden særlige tilpasninger. Samtidig var princippet radikalt i sin præmis, der vendte perspektivet på brugerne på hovedet ved at gøre det mangfoldige til normalen.
Bagmanden bag termen universelt design, Ronald L. Mace beskrev i 1998, det ydmyge mål således: ”I’m not sure it’s possible to create anything that’s universally usable. It’s not that there’s a weakness in the term. We use that term because it’s the most descriptive of what the goal is, something people can live with and afford.”[1]
Hvis dette ”noget, folk kan leve med og have råd til” skal have en relevans i fremtiden ved at tilbyde noget, vi gerne vil leve med for dets skønhed og kunstneriske kvaliteter, og noget, kloden har råd til – æstetisk bæredygtighed om man vil – så skal kunsthåndværkere og designere med en kunstnerisk tilgang også bidrage.
Ting, der kan noget mere
Sofie Graabæk Byriel er nyuddannet designer fra Designskolen Kolding. Hun designede en smykkekollektion i sølv som sit bachelorprojekt i accessorydesign. Halskæder, øresmykker og fingerringe, som også kan fungere som redskaber til at mildne symptomer på ADHD.
Accessorydesigneren har altid været fascineret af hjælpemidler, i det hele taget ”ting, der kan noget mere”, som hun siger, og overvejede at blive uddannet bandagist, før hun blev optaget på Designskolen i Kolding. Dengang vidste hun ikke, at hun havde ADHD, eller at denne opmærksomhedsforstyrrelse kan lindres ved stimming, som er et verbum dannet af den engelske forkortelse for selvstimulerende adfærd. Man kan for eksempel stimme ved at pille eller kradse i ting, sine egne fingre eller øreflip eller ved at hoppe eller ryste med foden. Noget, de fleste kender, men som har en særligt beroligende eller stimulerende effekt for personer med ADHD.
Hendes egen sene diagnose med ADHD igangsatte arbejdet med kollektionen og gav en særlig motivation og indføling i de behov, smykkerne skulle adressere, men for at få afdækket behovene mere bredt, sammensatte hun en brugergruppe af kvinder, der som hende selv var blevet diagnosticeret med ADHD i voksenlivet.
Smykkernes materiale var væsentlig for at opnå både den ønskede beroligende, sansestimulerende eller lyddæmpende effekt og for at leve op til et typisk beslægtet behov for rene overflader. ADHD har en komorbiditet med OCD, fortæller Sofie Graabæk Byriel, det vil sige at ADHD ofte optræder sammen med diagnosen for tvangsmæssige handlinger f.eks. et overdrevet behov for rengøring. Pels blev af den grund udelukket som materiale, men sølv kunne leve op til alle behov og fungere som smykke med den positive værdiladning sølvsmykker bærer med sig i forhold til omgivelserne.
En kvinde i brugergruppen fortalte om en situation, hvor lydniveauet under et familiemåltid blev for meget for hende. Da hun gerne ville deltage og fortsat være nærværende, tog hun sine ørepropper frem for at lindre sin lydfølsomhed. Men resten af familien misforstod det som en afstandtagen, et uhøfligt signal. Øresmykket i kollektionen har Sofie Graabæk Byriel udviklet i forlængelse af denne historie.
Smykkers sociale værdi er en væsentlig del af kollektionen. Man kan bære et vidt spektrum af objekter som smykke, uden formgivningen overdøves af konnotationer til hjælpemidler eller børnelegetøj, som det er typisk for stimming-redskaber. Som Sofie Graabæk Byriel siger: ”Smykker tilbyder et frirum, hvor man kan få lov at tage sig af sine behov. Det, man ønsker, er jo netop ikke at være fraværende eller signalere afstand, men at få et neutralt rum, så man kan gøre sit bedste for at være til stede.”
Ingen er normale
Begrebet universal design blev udviklet og udbredt af den amerikanske arkitekt Ron Mace som et princip for den arkitektoniske indretning af samfundet og design af produkter, som alle kan bruge, få adgang og råd til. Kodeordet er ”alle”. Universelt design er et værdibaseret princip, en designideologi, der ikke tager udgangspunkt i en målgruppe med specifikke behov, men i stedet vil annullere forestillingen om ”det normale”.
Den politisk aktive og kørestolsbrugende arkitekt formulerede ønsket om, at design ikke skal skabe et skel mellem dem og os, mellem normal og særligt opmærksomhedskrævende. I stedet argumenterede Ron Mace for, at vores normalitetsforståelse er virkelighedsfjern, når den sidestiller ”normal” med perfekt, kompetent og uafhængig, for det er der reelt ingen mennesker, der er: ”Unfortunately, designers in our society also mistakenly assume that everyone fits this definition of “normal.” This just is not the case.”[2]
Fremfor at designe til henholdsvis normale og særlige behov, er grundpræmissen i universelt design, at al design skal forholde sig til særlige behov, fordi alle har særlige behov. I sin sidste tale 19. juni 1998 opsummerer Ron Mace: ”Its focus is not specifically on people with disabilities, but all people. It actually assumes the idea, that everybody has a disability (…)”[3]
Når Ron Mace kan tilkende os alle et handicap, er det fordi hans perspektiv dækker et livstidsperspektiv. Universelt design bidrager med den indsigt, at vi alle i løbet af livet oplever at have forskellige funktionsniveauer og at møde forskellige barrierer i vores udfoldelse i dagliglivet og samfundslivet. Den ideologiske ambition bag universelt design er derfor, at denne forståelse for mangfoldighed skal være præmissen for alle løsninger. Mangfoldighed er normalt.
I dag misforstås universelt design stadig ofte som det, det vil gøre op med – handicapvenligt design. Men hjælpemiddeldesign og løsninger til barrierefri adgang kan blande sig med universelt design og produkter kan stamme fra det ene felt og bevæge sig ind i det andet, når for eksempel specialdesignede løsninger til smalle brugergrupper og brugssituationer bliver tilgængelige og hjælpsomme for alle.
At lade Sofie Graabæk Byriels smykker falde ind i kategorien hjælpemiddeldesign ville være en unuanceret læsning, for selvom smykkerne er designet med særlige behov som udgangspunkt, så er den normalitet og værdighed som sølvsmykkernes funktion og formgivning tilbyder til alle potentielle smykkebærere universel.
Sociale ambitioner i kunstneriske projekter
Begrebet universelt design er født i arkitekturens verden og har haft sin største effekt her i bestræbelserne på at sikre ligeværdig deltagelse i samfundet gennem hele livet og i alle de variationer af funktionsniveauer, man kan opleve gennem et liv.
Indsatsen har udviklet sig fra at sikre tilgængelighed i offentlig transport og bygninger til også at omfatte de immaterielle strukturer i vores samfund og i dag er universelt design blevet et nøglebegreb for mange typer designere. Men hvordan byder designere og kunsthåndværkere ind, når private og offentlige fonde indkalder projekter, der hylder princippet om ikke at lade nogen tilbage? Hvordan kan ligeværdighed og universelt design se ud i et kunstnerisk projekt?
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design 2018-21 udbød i 2021 i samarbejde med Bevica Fonden særpuljen ”Støtte til universelle designløsninger”, der blev præsenteret med denne opfordring til ansøgerne: ”Hvordan kan vi designe til alle? Søg tilskud til designprojekter, der har til formål at forbedre æstetik, funktion og ligeværd i offentlige rum.” Målet var blandt andet at få fat i en ny type ansøgere fra kunsthåndværk- og designområdet, som ikke ansøgte de eksisterende puljer.
Medlem af Projektstøtteudvalget 2018-21, CEO og design director i Urgent.Agency, Mads Quistgaard ser åbenlyse grunde til, at danske designere og kunsthåndværkere forholder sig til universelt design:
”Universelt design er i kraftig fremgang i vores nabolande, og der en gylden mulighed for alle kunsthåndværkere og designere i Danmark til at springe på vognen og lave kunstneriske løsninger, som kan gavne flest mulige.”
Det var derfor også magtpåliggende for Mads Quistgaard og resten af udvalget, at arbejde med universelt design, mens de sad i Statens Kunstfond:
”Hvorfor er alting designet til en mand på 180 cm med perfekt syn? En del af forklaringen er, at vi som designere og kunsthåndværkere ofte tager udgangspunkt i mennesker, der ligner os selv eller tager udgangspunkt i stærke stereotyper. I regi af Statens Kunstfond tiltrækker vi i særlig grad de privilegerede formudøvere, der oftest laver værker til de få. Så vi følte, at vi som udvalg havde et ansvar for at præge feltet hen imod at lave form for de mange. Universelt design er stadig associeret med lidt kedeligt og usynligt design, og det kan Statens Kunstfond ændre på ved at pege på dette felt og tiltrække de mest eksperimenterende og kunstneriske udøvere inden for feltet. Det er i hvert fald drømmen.”
I regi af Urgent.Agency er universelt design også en integreret del af Mads Quistgaards egen praksis:
”På Urgent.Agency er universelt design udgangspunktet for alt rummeligt design, vi laver – hvilket er ret naturligt, særligt på steder med offentlig adgang. Her er det både klassiske designdyder som læsbarhed, visuel kontrast, tydelighed, materialevalg, let adgang etc. For os er det interessant, at mindsettet også vinder indpas på ledelsesgangene i kraft af grundlæggende spørgsmål som ‘ hvordan kan alle føle sig inkluderet’ og at det derefter præger firmaernes værdisæt og kernefortællinger, som derefter forplanter sig i indretning, employer branding etc.”
Kunstnerisk kvalitet til alle
Men hvorfor designe til mangfoldighed – udover den åbenlyse kamp mod uretfærdighed? Højere kvalitet og en bedre forretning er blandt de argumenter, som er underbygget af forskning. Udelukker man mangfoldigheden af identiteter, livserfaringer og funktionsniveauer fra at bruge og designe løsningerne og kunsten i vores samfund, så går man ganske enkelt glip af kvalitet og relevans.
Sofie Graabæk Byriel oplevede ikke nogen modsætning mellem brugerinvolvering, omtanke for særlige behov og hendes frihed til at eksekvere de formgivningsmæssige og kunstneriske beslutninger i sin bachelorkollektion. Faktisk var hendes erfaring, at de to elementer i hendes proces krydsbefrugter hinanden:
”Brugerinvolvering som metode gav mig vildt meget. Af brugerne fik jeg inspiration og løsninger, jeg ikke havde regnet med. De var dybt investerede i projektet og gav mig indsigt, feedback og idéer. Omvendt følte de sig set og hørt. Så når jeg takkede dem, afbrød de for at takke mig.”
Universelt design var og er et ideal om at designe til en mangfoldighed af størrelser, funktionsniveauer og behov – hver gang. Dette princip om at rumme alle har bidraget til at ændre lovgivning, skabe standarder og certificeringer og har udfoldet sig som tilgængelige offentlige rum. Når vi i dag har en øget opmærksomhed på ligeværd og stiller spørgsmål til før så selvfølgelige normer og usynlige strukturer, får idealet om universelt design ny aktualitet i designet af alle materielle og immaterielle dele af vores samfunds indretning. Og universelt design får endnu større relevans som perspektiv på kunstneriske projekter og som et område, der kan få et kvalitetsløft af kunstneriske perspektiver.
Kilder til forskning, formidling og inspirerende projekter med universelt design
Certificeringer eller specifikke projektkrav er enkle at formidle klart og operationaliserbart, når udøvere løser en konkret opgave. Men ønsker man at integrere de dynamiske og mindre målfaste idealer om universelt design og mangfoldighed i sin kunstneriske praksis kan man finde inspiration i projekter, der har taget livtag med nogle af de hensyn og brugerinddragende metoder, som universelt design lægger op til. Herunder følger referencer til de kilder, der er citeret i artiklen, samt en ufuldkommen liste med eksempler på kunstneriske projekter og fagpolitiske tiltag, der arbejder for at højne kunstnerisk kvalitet gennem mangfoldighed, ligestilling og adgang til ligeværdig brug.
[1] Uddrag af en tale af Ronald L. Mace, FAIA, ved “Designing for the 21st Century: An International Conference on Universal Design,” 19. juni 1998, Hofstra University, Hempstead, New York publiceret på hjemmesiden for The Center for Universal Design, NC State University College of Design.
https://projects.ncsu.edu/ncsu/design/cud/about_us/usronmacespeech.htm (tilgået 6. september 2022)
[2] Ibid
[3] Ibid
- Statens Kunstfond og Bevica Fonden har udgivet en inspirationsguide om universelle designløsninger til kunsthåndværkere og designere: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Tilskud/Kunsthaandvaerk_og_design/Universel_Design_Guide_til_kunst_Low_res_op.pdf
- Bevica Fondens mål er et mere inkluderende og ligeværdigt samfund for alle. Fonden driver Universal Design Hub, der faciliterer to tværfaglige forskningsnetværk omkring universelt design. Her deltager blandt andre Eva Brandt, professor og faglig leder af Lab for Social Design på Designskolen Kolding og Masashi Kajita, Associate Professor på Det Kongelige Akademi: bevica.dk
- Enact:Lab er et konsulentbureau, der arbejder forskningsbaseret med social bæredygtighed og har udarbejdet ovennævnte inspirationsguide med Statens Kunstfond og Bevicafonden: enactlab.com
- Sofie Graabæk Byriel er uddannet bachelor i accessorydesign fra Designskolen Kolding, hun er på Instagram under profilen @flyinglawnchair.
- Mads Quistgaard arbejder som CEO og design director i Urgent Agency med universelt design som en underliggende værdi i alle løsninger: https://urgent.agency/category/work/Til inspiration peger Mads Quistgaard på to forskellige tendenser inden for universelt design i landskabs- og byrumsindretning: ”Jeg syntes, danske landskabsarkitekter med SLA i spidsen laver et fantastisk stykke arbejde. De lykkedes med at tænke adgang for alle sammen med kunstneriske løsninger.” https://www.sla.dk/cases/Friendship Park i Uruguay er et andet eksempel, der ikke skjuler, men fremhæver, at det er et offentligt sted for alle, inklusive mennesker med alle typer handicap. ”Det er på en måde det omvendte af vores smukke, men også lidt skjulte løsninger i Danmark. Nemlig at fremhæve og fejre menneskediversiteten og ikke pakke den ind i smuk bynatur.” https://www.archdaily.com/770600/friendship-park-marcelo-roux-plus-gaston-cuna
- Fra billedkunstens verden er Jeanette Ehlers vedvarende behandling af Danmarks koloniale glemsel blandt de stærkeste eksempler på en kunstnerisk praksis, der evner både aktivistisk at udstille fortrængt uretfærdighed og samtidig udvide kunstens rum til at kunne inkludere alle i en helende og poetisk kunsterfaring. Som sådan kan hendes værker fungere som inspiration eller som bevis på, at social bæredygtighed kan forenes med høj kunstnerisk kvalitet. Senest i hendes soloudstilling Archives in the Tongue: A Litany of Freedoms i Kunsthal Charlottenborg. https://kunsthalcharlottenborg.dk/da/udstillinger/jeannette-ehlers/I programmet Uden titel på P1 taler Jeanette Ehlers med Caspar Eric om udstillingen New Red Order Presents: One if by Land, Two if by Sea og sin egen udstilling, begge i Kunsthal Charlottenborg: https://www.dr.dk/lyd/p1/uden-titel/uden-titel-22
- Billedkunstnernes Forbund har formuleret en politik om ligestilling og mangfoldighed og har sammensat en temaside med baggrundsartikler om ligestilling og repræsentation i kunstlivet på deres hjemmeside: https://bkf.dk/kunstliv/publikationer/ligestilling-i-kunstlivet/
- Kunst & Kultur i Balance er et netværk af en lang række kunstnerorganisationer, som arbejder for at nedbryde strukturelle barrierer og udbrede viden om, hvordan repræsentation og inklusion er en styrke og nødvendighed. Netværket deler en række undersøgelser og rapporter samt en vidensmanual og en argumentationsguide til støtte for samtaler om ligestilling: https://kunstogkulturibalance.org/viden-og-erfaring/
- I Statens Kunstfonds publikation fra januar 2022, Værdi, vækst, virkelighed, har Tina Midtgaard bidraget med en artikel om universelt design, ”Leave no one behind” (s. 78): dk/fileadmin/user_upload/Kunst_dk/Dokumenter/Om_os/Publikationer/2022/V%C3%A6rdi_V%C3%A6kst_Virkelighed_web.pdf
- Ron Mace (1942-98), var arkitekt, designer og professor. Han formulerede begrebet universelt design, bidrog til USA’s handicaplovgivning og grundlagde Center for Universal Design på the School of Design ved North Carolina State University i Raleigh USA. Universitet har på sin hjemmeside publiceret Ron Maces sidste tale, hvor han opsummerer betydningen af begrebet om universelt design: projects.ncsu.edu/ncsu/design/cud/about_us/usronmacespeech.htm
- Rumsans er en vidensportal om universelt design, skabt af BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet: rumsans.dk
Forfatterbio
Anni Nørskov Mørch er idé- og kunsthistoriker og virker som selvstændig kurator og skribent. Hun har haft ansvar for udstillinger, forsknings- og formidlingsprojekter i krydsfeltet mellem kunst, kunsthåndværk og design og har de seneste år været særligt optaget af smykker og deres evne til at forbinde det intime med det kollektive. Fra januar 2022 er hun desuden udvalgsleder for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design.anninomo.com
Portrætfoto: Palle Peter Skov.
Mere viden i arkivet
I arkivet på Formkraft kan du søge mere viden om kunsthåndværk og design. Søg eksempelvis på:
