Frue Plads Marked. Fotograf Christina Birch
Frue Plads Marked. Fotograf Christina Birch
Artikel

40 år på Frue Plads


Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads fylder 40 i år. En idé, der startede med keramiske krukker udstillet direkte på jorden. I dag er interessen for det smukke marked med det generøse udvalg af kunsthåndværk støt stigende, og noget tyder på, at markedet stadig er her om 40 år.

Det startede ellers småt, foranlediget af keramikerparret Hans og Birgitte Börjesson, der igennem fire år havde deltaget på et marked i Oslo, hvor olien og optimismen flød. Ansporet af det gode salg, tænkte parret, at det var oplagt at lave sådan et marked i København. Året var 1983 og sammen med et par andre keramikere, formanden for Cityforeningen og Jørgen Nørgaard fra Nørgaard på Strøget mødtes de i indre by for at finde et egnet sted.

”Vi gik forbi Regensen, Gammel Torv og Nytorv, og pludselig tog formanden for Cityforeningen os med op til Frue Plads og sagde – ”Her sker der aldrig noget.” Vores svar var: ”Så får vi det til at ske!” Det begyndte nede i hjørnet ved Fiolstræde, hvor vi var fem eller seks kunsthåndværkere det første år. Senere bredte vi os hen imod indgangsporten. Det var sjovt at stå på markedet og fortælle om det, vi havde lavet, og det var dejligt at få den direkte kontakt med publikum,”

fortæller Birgitte Börjesson, der sammen med sin mand, Hans, fejrede 60-års jubilæum som keramikere sidste år med en retrospektiv udstilling på Sorø Museum.

Der må ildsjæle som Börjesson-parret til for at få ting til at ske. Som et marked, der nu kan fejre 40-års jubilæum, og som kun bliver mere professionelt for hvert år.

Frue Plads. 1984
Allerede på markedets andet år var der 50 udstillere på Frue Plads, og markedet var velbesøgt.
Foto: Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning 1984/3

Markedets DNA bliver udviklet

Nina Linde var sekretariatsleder hos Danske Kunsthåndværkere & Designere i 23 år frem til 2008, og var dybt involveret i udviklingen af Frue Plads Marked. Fra at tælle pengene fysisk op og bære dem hjem i poser til at udtænke æstetiske og funktionelle forbedringer for såvel udstillere som publikum. I dag har markedet bl.a. derfor både åbningstaler og en pris – Håndfuglen, som overrækkes til årets udstiller af en udvalgt jury.

Frue Plads Marked. Fotograf Kasper Helms
Hans og Birgitte Börjesson har flittigt udstillet på markeder i Holland, Norge og Danmark og været med på Frue Plads igennem de fleste af de 40 år, men stopper efter i år.
Foto: Kasper Helms

Nina Linde fortæller om nogle af de forbedringer, som har været med til at lægge grundstenen for markedet:

”Glaskunstner Anders Raad var i en årrække både med i bestyrelsen og markedsudvalget. Han fik koblet spejderkorpset på som hjælpere. Det var genialt. Min mor bagte kager til Frue Plads i starten, for der er ikke noget som kaffe og kage, der kan få folk til at blive længere. Brandvæsenet stillede vand til rådighed, ligesom vi fik elektricitet fra Universitetet og ting i sikkerhed for natten i kirken. Alt det administrative er blevet meget nemmere nu. Dengang fandtes der jo ikke mobiltelefon, og da Dankortet kom, kunne gæsterne betale med kort på en ’fluesmækker’ i infoboden, hvorefter udøverene blev afregnet. Nu har MobilePay gjort det hele effektivt og mindre tungt administrativt. Det har givet plads til at fokusere på branding og markedsføring.”

Frue Plads Marked. Fotograf Dorte Krogh
De smukke hvide parasoller er blevet ikoniske for Frue Plads Marked.
Foto: Dorte Krogh

Ligesom Birgitte Borjessön husker Nina Linde starten, hvor markedet løbende blev udvidet med tekstildesignere og guldsmede, da det mest var keramikere, der udstillede.

”I starten var der kun en eneste guldsmed med, Kirsten Pontoppidan, som omsatte for mest, ligesom der kom flere og flere tekstilfolk til. Der var altid lidt drama om pladserne, når man ville udvide, for tekstiler skulle helst være i solen. Mange af de nye idéer kom med de nye tekstilfolk som Vibeke Jerichau. Her stod folk i kø, for hun havde kun unikatørklæder med. Når markedet åbnede torsdag, blev det et tilløbsstykke, hvor folk skulle ind og finde det ’nye’”, fortæller Nina Linde og fortsætter:

”Et år blev boderne vurderet, om de var gode nok. Æstetikken var vigtig. Der kom tre meter lange borde, ens parasoller og et samarbejde med planteskolen Sitas, der leverede grønne beplantninger mellem boderne. Og så inviterede vi de unge guldsmede med fra Institut for Ædelmetal, og stiftede en juniorpris, der fik endnu flere smykkefolk med.

 

Et år udstillede vi også store keramiske krukker på trappen foran kirken. Vi prøvede hele tiden at skabe noget nyt, der fængede. Siden kom Håndfuglen og åbningstalerne til. Det er altid spændende at se, hvem der er med af nye kunsthåndværkere – ligesom det er skønt at gense de ældre og etablerede, som Hans og Birgitte Börjesson. Den kvalitet er unik, og der findes ikke andre markeder, der har samme høje kvalitet. Der vil altid være noget, man falder for. Og der vil altid være nye kunder og nye generationer. Nytænkningen er vital, og markedet er et vigtigt udstillingsvindue for mange af udøverne.”

Krukker på Frue Plads. 1993
Krukke-udstilling på Frue Plads i anledning af 10-års jubilæet i 1993.
Foto: Kilde: Dansk Kunsthåndværk/3

Frue Plads Marked er således både salg, markedsføring, direkte kontakt med kunder og netværk mellem branche og kollegaer. Netop den kombination er unik, for langt de fleste udøvere arbejder alene i værkstederne. Derfor er det tiltrængt at møde hinanden i feltet og dele viden og erfaringer, ligesom det giver uvurderlig feedback at møde sine kunder og få input og inspiration med hjem fra de mange samtaler,” konkluderer Nina Linda. 

Smykkekunstner Anna Friberg modtog Håndfuglen i 2022
Smykkekunstner Anna Friberg modtog Håndfuglen i 2022
Foto: Christina Birch

Nysgerrighed og dialog

Anna Friberg er smykkekunstner og vandt Håndfuglen sidste år. Hun deltager på markedet for tredje gang og finder stemningen imødekommende og nysgerrig.

”Publikum på markedet sætter virkelig pris på design og kunsthåndværk, så der er plads til at fortælle om processen bag de færdige værker, materialer eller idéer. Mine smykker har meget historie, og derfor er det vigtigt for mig at kunne formidle konceptet i de teknikker, jeg bruger, og idéen bag. Det, kan jeg også mærke, har en værdi for publikum. Derfor handler markedet for mig ikke udelukkende om salg, men lige så meget om at kunne møde nye mennesker og vise dem, hvad jeg laver. Jeg ser det også som en dialog, hvor der er mulighed for at få en masse feedback fra et bredt publikum på nye idéer eller smykker, som jeg kan arbejde videre med efterfølgende.”

Anna Friberg smykker. Frue Plads Marked. Fotograf Christina Birch.
Anna Fribergs smykker på Frue Plads Marked. Hornringe, 18 karat guld og sølv, hornet varmebøjes rundt om tråden og kombinerer de to elementer uden brug af lim.
Foto: Christina Birch

Papirkunstner Mie Frey Damgaard deltager for femte gang og synes i høj grad også, at publikum er interesserede i processen og de teknikker, hun arbejder med. Og det var ikke givet eftersom Mie Frey Damgaards værker er lidt atypiske i markedssammenhæng.

”Det er nok en fordel at være lidt atypisk. Måske er det også derfor, publikum virker så nysgerrige, fordi de ikke lige har talt med en anden om næsten det samme. Jeg bruger også markedet til at prøve nye materialer og teknikker af. Udover at få solgt og vist mine værker frem, får jeg også en masse feedback og nye kontakter. De sidste par år har jeg fået en del ting i kalenderen efter at markedet er overstået, så det krydser jeg fingre for, også sker igen i år”, fortæller Mie Frey Damgaard.

Mie Frey Damgaard
Mie Frey Damgaard arbejder med materialet fra de magasiner og blade, hvori hendes illustrationer har været trykt.

Publikum tiltrækkes af kvaliteten

Gæsterne på markedet er trofaste og rejser gerne langt for at gense markedet. Molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen er kommet på Frue Plads Marked igennem 25 år. Anbefalet af sin mors veninde. Og selvom Charlotte Brasch Andersen har boet i Odense de sidste 15 år, tager hun troligt turen til Frue Plads i august.

”Nu er København jo ikke langt væk, og der er skønt om sommeren. Markedet har en god atmosfære, og er noget, jeg glæder mig til. Her er toppen af poppen af kunsthåndværkere, og der bliver ved med at blive introduceret nye. Det er skønt med så meget kvalitet samlet på et sted. Og så nyder jeg kontakten med kunsthåndværkerne,” fortæller Charlotte Brasch Andersen og fortsætter:

”Jeg har nogle bestemte kunsthåndværkere, jeg altid skal forbi – og jeg bliver så skuffet, hvis de ikke er der. Jeg ser mest på keramik, smykker og tekstil, og kommer aldrig hjem uden noget. Nogle gange har jeg ventet for at handle direkte hos kunstneren på markedet, og nogle gange bestiller jeg værker i særlige farver efter samtale med kunstneren. De gode år kommer jeg hjem med overraskelser fra nye kunstnere. Det er også sket, at jeg introduceres til nye kunstnere, som jeg opsøger senere på deres værksted/butik”.

Det analoge, intime og tidskrævende i kunsthåndværk bliver kun vigtigere i en verden, hvor der bliver masseproduceret for mange produkter med for kort levetid

Markedets berettigelse og fremtid

Så er vi tilbage ved æstetikken. Og fornyelsen. Som kerneværdier ved kunsthåndværket per se, og som noget publikum ser frem til at blive inspireret af. På spørgsmålet om markedet mon eksisterer om yderligere 40 år, svarer papirkunstner Mie Frey Damgaard:

”Det håber jeg, og tror på. Det analoge, intime og tidskrævende i kunsthåndværk bliver kun vigtigere i en verden, hvor der bliver masseproduceret for mange produkter med for kort levetid. Verden er et hektisk sted, og jeg tror, at processen og materialerne i kunsthåndværk giver beskueren et frirum til fordybelse. I vores privilegerede verden lever mange af os med en vis grad af overforbrug. Det tænker jeg over, da jeg også selv sætter nye ’produkter’ (værker) i verden. Men jeg oplever tit, at de, der køber mine værker, gør det med en vis eftertanke. De overvejer deres køb. Måske også pga. prisen, men ikke kun derfor. Den fordybelse og kvalitet, som kunsthåndværk bidrager med, giver markedet en berettigelse i en verden med alt for mange ting.”

Den direkte samtale mellem publikum og udøver er en anden kvalitet, som Charlotte Brasch Andersen mener, er markedets absolutte styrke.

Det betyder enormt meget med den direkte kontakt. Jeg elsker at folk brænder for det, de laver. Jeg tror, at markedet overlever i fremtiden, fordi man kan se, føle og røre. Og fordi det er smukke ting. Æstetik fungerer bare bedst ’live’ og ikke gennem en skærm. Jeg introducerer ofte nye folk til markedet og de er altid imponerede over kvaliteten. Men det er vigtigt, at markedet fornyer sig og at der kommer nye kunstnere hvert år,” pointerer Charlotte Brasch Andersen.

I dag er det mere og mere sjældent, at man rent faktisk møder kunstneren, der har designet den kop, man har stående i køkkenet eller de smykker, man går med.

Anna Friberg tror også på en fremtid for markedet, dels pga. det personlige møde, men også på grund af formidlingen af kunsthåndværket, materialerne og idéerne.

”Mødet mellem kunsthåndværkeren og publikum er enorm vigtigt. I dag er det mere og mere sjældent, at man rent faktisk møder kunstneren, der har designet den kop, man har stående i køkkenet eller de smykker, man går med. Vi kan masseproducere næsten alt og det går desværre ud over det traditionelle håndværk. Derfor tror jeg, at kunsthåndværkermarkederne skaber fokus på de dygtige mennesker, der skaber værker fra bunden.”

Frue Plads Marked

10. – 11. – 12. august 2023

Torsdag er der åbningstale kl. 12 ved forperson for Danske Kunsthåndværkere & Designere, Hanne Brøbech Sønnichsen
Kl. 16 er der overrækkelse af prisen Håndfuglen 2023

I forlængelse af prisuddelingen er der akustisk mini-koncert (duo) med den danske popartist og sangskriver Nana Jacobi.

Åbningstid:

Torsdag 12-18
Fredag 10-18
Lørdag 10-18

Gratis adgang.


Adresse: Frue plads 4
1171 København K (Nørreport st.)

Læs mere

Kilder

Interview med keramiker Birgitte Börjesson, Fulby Keramik
Interview med tidligere sekretariatsleder for Danske Kunsthåndværkere, Nina Linde
Interview med smykkekunstner Anna Friberg
Interview med papirkunstner Mie Frey Damgaard
Interview med molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen

Det er Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD), som arrangerer Frue Plads Marked. Kun foreningens medlemmer kan udstille på markedet. DKoD har omkring 550 medlemmer fordelt over hele landet, og foruden markedet står foreningen også for løbende udstillinger i Officinet, Biennalen for Kunsthåndværk & Design, tidsskriftet Formkraft samt julemarked i samarbejde med Designmuseum Danmark.
Læs mere om foreningen

Mere viden i arkivet

I arkivet på Formkraft kan du finde flere artikler om Frue Plads Marked.

 

Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads, 1985
Arkivet på Formkraft gemmer på markedets historie. Her ses et velbesøgt marked i 1985.