I arkivet kan du søge i tidsskrifter fra 1948 til 2009, Biennalekataloger fra 1995-2021 samt i det nye Formkraft.
Skriv det du vil søge efter. Eksempelvis: et navn, keramik, udstilling, holdbarhed, universelt design mv.
Klik på søg -herefter bliver du præsenteret for de udgivelser, der indeholder dit søgeord. Du kan nu vælge sorteringsmulighed – f.eks. at se de nyeste eller de ældste udgivelser først.
Arkivet rummer både søgbare pdf’er og dynamiske sider.
På Tidsskriftshylden findes også alle udgivelser i kronologisk rækkefølge.
God fornøjelse.
[…] snakket med flere om det. Så var der åbent hus for nye studerende online, og der blev ’hejst et digitalt flag´ med beskeden: ’Søg ikke ind her, for der er ingen værksteder. Det er ikke en god uddannelse.’ Det tog vi selvfølgelig alvorligt, og så måtte vi jo have fat på, hvad det handlede om."
I starten af 2022 kulminerede et oprør på designuddannelsen i København. De studerende var blandt andet utilfredse over nedprioritering af værkstederne og uddannelsens indhold. Her fortæller to studerende om årsagen til studenteroprøret og det efterfølgende samarbejde med skolen.
[…] praktisk kendskab til forskellige materialer, inden de startede. Det Kongelige Akademi blev sidenhen akademiseret i 2010 og er i de forgangne 12 år blevet mere og mere teoretisk anlagt i sin undervisning, hvilket afstedkommer, at de praktiske erfaringer og den viden, man får af at arbejde i værkstederne, ikke bliver prioriteret nok, ifølge de studerende.
[…] Kolding (nu Designskolen Kolding) i 1989, fyldte de digitale teknologier og redskaber ikke meget. E-mail, mobiltelefon og internet var ikke noget, vi kendte til, og nok var værkstederne fyldt med teknologi og redskaber, men det var hovedsageligt af den analoge og mekaniske slags. Jeg valgte hurtigt at specialisere mig i væv, og når jeg […]
[…] bliver du ansat på grund af din praksis – du skal være aktivt udøvende og kontinuerligt udstille. Jeg har bevidst altid søgt underviserstillinger, der også har gode værksteder og muligheder for fordybelse." Anders Ruhwald. Med underviserstillingen i Detroit fik Anders et stort værksted stillet til rådighed. Det fik afgørende betydning for hans kunstneriske praksis. […]
[…] midler. Irene Lønne fortæller, at der i den periode, hvor der er investeret i uddannelser og forskning, er etableret rigtig gode faciliteter til kunsthåndværk- og designuddannelser med værksteder og studiesale. Samtidig er uddannelserne dyre, fordi de kræver både infrastruktur, højere lærerdækning og sommetider dyre materialer. Der pointerer Irene Lønne, at man i Danmark har […]
[…] to studerende mener dog, at balancen mellem akademisk læring og værkstedstid er ret god lige nu. "Vi har meget akademisk tankegods med, når vi går ud på værkstederne, men der bliver vi mødt af nogle kloge og dygtige undervisere, som hjælper os med at omsætte det til praktik," siger My. Det betyder dog ikke, […]
[…] dets daglige brugere kunne ikke forvente sig en udsmykning. Det var selve kulturmødet mellem væveren og de unge, der var afgørende. Bibliotekets medarbejdere åbnede alle rum og værksteder for projektet, som udfoldede sig i tre forskellige kunstneriske processer. Og tre lige så forskellige vævede værker. Det havde ikke givet mening at beskrive de endelige […]
[…] situation på designuddannelserne er det næsten vanskeligt at se muligheder for kunsthåndværk, fordi der er mest afsætning for de alsidige designere, og det er dyrt at drive værksteder og sikre fordybelsen i ét område – som keramik, glas eller smykker. Men i praksis lapper begreberne også over hinanden, og det er ikke nødvendigt at […]
[…] bruges kunsten som legal ramme, hvorimod designskoletænkningen skal tage langt mere hensyn til funktionalitet på mange forskellige planer. Det ville være fantastisk med et sted som Statens Værksteder for Kunst med plads til fordybelse og det analoge håndværk. I bæredygtighedens navn. Et sted dedikeret smykkerne, hvor man lærer at passe på værktøjet. Man skal […]
