Galleriet TIL:VÆRKS inviterer til et rumligt og sanseligt møde med et af de mest anvendte og velkendte materialer i dansk byggeskik: tagrør. Udstillingen INTO THE REEDS af IDA TINNING kan ses frem til den 10. oktober 2026.
Sivene finder hjem igen
Udstillingsperioden er nøje planlagt i forhold til tagrørenes vækstcyklus, og research-arbejdet har været intensivt. Ida Tinning har iagttaget og eksperimenteret med plantens årscyklus forinden udstillingen. Først efter indsamlet viden omkring tagrørenes egenskaber i forhold til for eksempel tørringsprocessen og forskellen i egenskaberne i friske og tørre tagrør, har hun bygget skitsemodeller, der har udgjort fundamentet for de strukturer som er opbygget i galleriet TIL:VÆRKS lokaler. Der er tale om et absolut stedsspecifikt værk.
De anvendte tagrør er høstet siden starten af august i år, og efter endt udstilling vil de finde hjem til deres oprindelige økosystem på Ida Tinnings gård i Odsherred.
Storhed og refleksion
Arkitekt og kunstner Ida Tinning har bragt naturen ind i en urban sammenhæng og skabt en installation, der er organiseret i to hovedformationer og benytter sig af en række strukturelle principper til at skabe rumligheder, som både lukker og åbner sig om kroppen.
Der er meget forskelligartede energier og teknikker forbundet med de to hovedstrukturer. Den første del af forløbet består af tagrør, der er organiseret i bundter og opstillet i to rækker overfor hinanden.
Grupperingerne og tagrørenes skud stræber mod himlen og skaber en åben søjlestruktur, der leder den besøgende hen imod en mere lukket, huleagtig, bivuaklignende struktur, som lukker sig om sig selv. Denne første, åbne del fungerer som en formel optakt, hvor man aner referencer til begrebet processionsarkitektur, hvor intentionen ikke blot er at skabe en forbindelse fra et punkt til et andet, men at opbygge forventning og skabe en kropslig, følelsesmæssig oplevelse.
Når man ankommer til hulestrukturen, lukker energien sig i den anden hovedstruktur.
Man får lyst til at kravle ind, føle trygheden og mindes barndommens hulebyggerier og indlejrede erindringer, der kredser om livet i tæt kontakt med naturen, og hvordan livet mon ville være, hvis man var del af et naturfolk.
Man får lyst til at tænde et bål og snitte en pind. Ikke ligefrem den første tanke, der normalt kommer til én, når man suser igennem Willemoesgade.
Tagrørenes skud vajer over begge strukturer og skaber en opløftet og munter stemning.
Man kan snildt forestille sig, hvor vidunderligt det ville være at opleve installationen placeret ude i naturen, hvor vinden kunne mobilisere aksene og hvisle i sivene.
Men da det kan være en udfordring for mange mennesker i byerne at få sit daglige natur-fix, giver det mening at bringe naturen til folket, og det kan vi ikke få nok af. Der er ingen tvivl om at særligt børnene i nabolaget reagerer med instinktiv glæde over denne vidunderlige installation.
Ida Tinning har eksperimenteret med tagrørenes egenskaber på forskellig vis, og naturfolk associationerne bliver yderligere forstærket i form af en række viftelignende strukturer, som i høj grad kan bringe den latente indianer frem i enhver, der har en sådan indeni.
Hun bruger forskellige teknikker til at skabe de enkelte formationer. Blandt andet er hun inspireret af forskellige væve- og bindeteknikker som for eksempel Japansk kostebindings teknik, hvor naturmaterialer bindes sammen med stor præcision. For at sikre formmæssig stramhed og at skabe styrke, væver og binder hun modulære systemer og skaber en smuk symbiose, ved samtidig at være meget opmærksom på at bevare naturens ikke-lineære og organiske karakter.
Naturens betydning
Det er afgørende for vores næste generationer, at der satses på at skabe en helt ny balance mellem naturen og det byggede miljø med udgangspunkt i naturens fraktale og komplekse systemer. Det er en kæmpestor opgave, som involverer mobilisering af faglige netværk på mange planer, og det er ikke Ida Tinnings intention at skabe en konkret løsning på dette. Hun fabulerer, undersøger og skaber drømme om de dimensioner, som naturen bringer ind i vores liv. Det er netop denne kvalitet, der er udstillingens store styrke; den stimulerer forestillingsevnen, erindringen, fantasien og tilhørsforholdet til naturen.
Det er veldokumenteret at mennesker arbejder, trives og heles bedre, når de er forbundet med naturen. Ida Tinnings udstilling er en levende struktur og et poetisk eksempel på, hvor enkelt det er muligt at skabe midlertidige rumligheder, som inddrager naturen, følger årstiderne og bidrager til tilstedeværelsen i for eksempel det offentlige rum. Hun skaber øget bevidsthed relationen mellem mennesket og naturen og bidrager til formuleringen af fremtidens rumlige scenarier.
Fakta
(latin: Phragmites australis) (engelsk: Common reed / European reed).
Tagrør er i daglig tale og i historisk praksis ofte omtalt som “siv” som dækker over en eller flerårige, græslignende planter der typisk vokser i fugtige områder. Botanisk betragtet tilhører tagrør dog græsfamilien og ikke sivfamilien.
Tagrør er et velkendt byggemateriale og er i høj grad blevet anvendt som stråtage, og pudsunderlag i bygninger. Materialet betragtes i dag som et af de mest klimavenlige og innovative bio baserede byggematerialer og anvendes blandt andet stadig ved tækning af tage, restaurering af ældre bygninger og indenfor moderne, miljøvenligt byggeri.
Into The Reeds – Ida Tinning . Fotograf Filip Gielda.
Ida Tinnings historie
Ida Tinning er uddannet arkitekt og arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og en materialebaseret praksis og har haft soloudstillinger i Stockholm og Sri Lanka, herhjemme har hun blandt andet udstillet på Den Frie Udstilling og Sophienholm Kunsthal.
INTO THE REEDS er hendes første soloudstilling i Danmark.
Hendes udstillinger er alle funderet i den fascination og nysgerrighed, der ligger i mødet med et materiale. Valget af det enkelte materiale, er baseret på en umiddelbar, lokal tilgængelighed, materialets traditionelle anvendelse og strukturelle muligheder. Nøjagtig som i historiske byggeskikke hvor bygninger blev opført i de materialer, der findes i naturen og i nærheden.
På Sri Lanka arbejdede Ida Tinning med palmeblade, hvor hun, inspireret af lokale væve traditioner, bearbejdede og eksperimenterede med bladenes egenskaber i dialog med sin skulpturelle intuition.
Fundamentet til Ida Tinnings tilgang og metode kan findes i hendes uddannelse som arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, som blev afsluttet med en MA på forskningscentret CITA og en efterfølgende 2-årig ansættelse samme sted.
CITA (Center for IT and Architecture) er en del af Det kongelige Danske Akademi, som i forskningsøjemed, blandt andet undersøger det strukturelle og arkitektoniske potentiale i traditionelle håndværksteknikker og materialer.
Ida Tinning har udover sin udstillings aktiviteter arbejdet over et årti på arkitektkontorer i både Danmark og Sverige og driver i dag Studio Ida Tinning.
Til udstillingen INTO THE REEDS har Ida Tinning modtaget støtte fra Statens Kunstfond, Poul Johansens Fond og Boligfonden Kuben.
Kilde: til:værks
Tema: Steder og det materielles handlingskraft
I dette tema undersøger Formkraft, hvordan kunsthåndværk og design kan være med til at forme vores steder: fra materialer og detaljer i byggeri til landskaber, råstoffer og globale magtstrukturer. Fælles er interessen for, hvordan materialer, design og kunsthåndværk kan skabe forbindelser mellem mennesker og deres omgivelser.