Hver måned sættes der varmerekorder! Ekstreme vejrhændelser bliver stadig kraftigere og hyppigere. World Overshoot Day indtraf i år allerede midt i marts i Danmark. Det danske ressourceforbrug svarer til, at vi skal have mindst 4,2 jordkloder til rådighed. Biodiversiteten bliver stadig mere forarmet. Kriserne står i kø og er tæt forbundne.
Det er derfor både glædeligt og nødvendigt, at designere og kunsthåndværkere i endnu højere grad interesserer sig for problemerne relateret til klima og miljø. Inden klimaangst og håbløshed sætter for meget ind, så er der brug for jeres kreativitet og energi til at udfolde og udbrede arbejdet med de bæredygtige løsninger. Det er mere påkrævet end nogensinde.
Måske er jeg for optimistisk. Men jeg synes det bobler med en masse ideer og spændende initiativer blandt iværksættere og designere i alle kroge af landet. Genbrug er blevet ekstra populært – også DR har sat fokus på gør-det-selv genbrug til renovering af hjemmet. Holdbarhed, reparation, renovering mv. er blevet mere ”in” og mere nødvendigt end længe. I den sammenhæng har vi virkelig brug for æstetik og kreativitet til smukke og holdbare løsninger.
EU sætter reglerne
Efterhånden er det blevet almindeligt at høre om ESG – Environment, Social, Governance (miljø, sociale forhold og ledelse, red.). De store virksomheder skal lave bæredygtighedsrapportering, og stiller derfor krav til deres leverandører om at levere data samt om at overholde visse standarder for klima og bæredygtighed. Dette bliver yderligere forstærket af, at EU fra 2024 stiller krav i CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive (Direktiv om rapportering af virksomheders bæredygtighed, red.), at de store virksomheder laver en væsentlighedsvurdering af deres miljø og klima indsats, sociale ansvarlighed samt virksomhedsledelse – altså ESG.
Flere virksomheder har desuden tilsluttet sig Science-based Targets (videnskabeligt baserede mål, red.), og skal derfor redegøre for alle deres klimapåvirkninger fra egen produktion, og fra hele værdikæden fra leverandører til kunder. I dette frivillige initiativ forpligter virksomhederne sig på Paris-aftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader, og helst på under 1,5 grad.
Denne indsamling af data skal selvfølgelig bruges konstruktivt til at lave løbende forbedringer, og skal ikke ende som en hovedpine for den ansvarlige en sen aftenstund. Der skal findes en god balance mellem datanød og datadød. Sæt derfor fokus på de væsentlige forhold og endnu mere fokus på at bruge den indsamlede information til at lave løsninger og egentlige forbedringer. Arbejdet med rapportering giver især mening som en platform for handling.
Reglerne får også konsekvenser for kunsthåndværkere og designere
En central drivkraft for grøn omstilling er blevet de krav, som virksomhederne stiller til hinanden i forbindelse med klima- og bæredygtighedsrapportering. Som virksomhed indenfor design og kunsthåndværk er det nok mere sandsynligt at få klima- og miljøkrav fra kunderne end fra myndighederne. Men når de større virksomheder spørger eller stiller krav, så er en drivende kraft også EU. Antallet af lovgivning og direktiver fra EU er blevet sammenlignet med en tsunami – spørgsmålet er så, om enkeltmandsvirksomheder bliver revet omkuld? Eller om energien i bølgen giver en masse kraft til nye idéer og forbedringer af nuværende og fremtidige produkter?
En af de nye lovgivninger i EU er ESPR- Ecodesign Sustainable Product Regulation (Økodesign Bæredygtig Produktregulering, red.), som i fremtiden vil stille krav til miljø og til cirkularitet ved produkterne. Disse krav omfatter også produkter, som keramikere, vævere, møbelsnedkere og andre kunsthåndværkere og designere laver. Som regel er der undtagelser for små og mindre virksomheder; men de større virksomheder vil sende spørgsmål og ønsker om data videre. Derfor: mindre danske virksomheder indenfor design og kunsthåndværk kan opnå fordele ved allerede nu at kende de nye regler og krav!
Forstå de nye EU-regler
For producenter af energirelaterede produkter har Ecodesign direktivet været kendt i snart 20 år, og har medført en markant forbedring af især energieffektiviteten af vores køleskabe, vaskemaskiner, støvsugere, osv.
Denne succes har medført, at EU i maj 2024 har vedtaget, at langt de fleste produktgrupper bliver omfattet (minus medicin og fødevarer); samt at direktivet bliver til en forordning (lov, red.). Tekstiler, møbler, keramik, mv. blev allerede i 2023 prioriteret som tre væsentlige produktgrupper, som skal opfylde en række krav for at kunne sælges på (eller importeres til) det indre marked. Arbejdet med at præcisere kravene til tekstiler er allerede gået i gang.
Guidelines
ESPR – Ecodesign Sustainable Product Regulation (Økodesign Bæredygtig Produktregulering)
• Forbedring af produktegenskaberne via krav til holdbarhed og muligheder for genbrug, opgradering, reparation, vedligeholdelse og istandsættelse.
• Nedsættelse af produkternes miljøpåvirkning via krav til indholdet af problematiske stoffer, affald, genanvendt indhold, og genanvendelighed
• Tværgående krav om produkters energi- og ressourceeffektivitet samt deres CO2-fodaftryk og miljøaftryk.
I det første udkast til forordningen i marts 2022 var det tydeligt, at formålet er at forbedre produkters cirkulære egenskaber via krav til såvel materialeeffektivitet som nedsættelse af miljøbelastningen.
For den mindre virksomhed rummer især kravene til produktegenskaberne nogle interessante perspektiver, så lad os fokusere her.
Produktegenskaber
Holdbarhed er den første produktegenskab, der fremhæves. Holdbarhed handler både om en minimum funktionel holdbarhed (for tekstiler fx. syninger, lynlåse, materialer, etc,) og en teknisk modstandsdygtighed overfor forældelse (farveægthed, krympning, etc.). Desuden fremhæves ofte en emotionel holdbarhed (klassisk design, æstetik, mv.), som betyder, at vi holder af og værdsætter produkterne; og endelig er der en økonomisk forældelse ved, at det fx kan være dyrere at reparere end at købe nyt.
Især omkring de funktionelle og tekniske krav findes der testmetoder for holdbarhed, farveægthed, analyse af kemisk indhold, osv. Aktuelt arbejdes der på at definere disse for de forskellige produktgrupper. Især omkring den emotionelle holdbarhed er EU på “herrens mark”, men her har designere og kunsthåndværkere erfaringer og kompetencer, der kan bidrage til at indkredse den emotionelle og æstetiske dimension. Forslag hertil vil være yderst værdsat.
Levetiden for et produkt – et værk
I relation til mulighederne for genbrug, opgradering, reparation, vedligeholdelse og istandsættelse handler det om forlængelse af produktlevetiden. En modulær opbygning af produktet gør det nemmere at skifte dele ud og dermed at lave service, vedligehold og reparation heraf. Mange virksomheder erfarer også, at servicering og reparation udgør en stigende del af forretningsgrundlaget. Der er masser af værdiskabelse herved, og især ved holdbare højkvalitetsprodukter. Ligesom det i øvrigt skaber beskæftigelse i Europa, hvilket også har betydning i EU-regi.
Hvis levetiden på en smartphone forlænges fra de nuværende 2,5 år i gennemsnit til det dobbelte, ja så bliver klima- og ressourcelastningen jo næsten halveret. Klassiske designmøbler og kunsthåndværk går ofte i arv til næste generation, og mere klima- og miljøvenligt kan det næsten ikke blive. Når et produkt bliver til et værk, så er det fuldendt.
Fokus har længe været på at tilbyde services og cirkulære forretningsmodeller, der understøtter dette. For mindre virksomheder kan det være en stor mundfuld med fx reparation og take-back ordninger, fordi logistikomkostningerne hurtigt sluger de miljø- og klimamæssige fordele.
Et strategisk samarbejde med større virksomheder med en velfungerende service- og logistikafdeling kan være en måde at komme udenom dette dilemma. Ligesom samarbejder kan etableres omkring reparation, hvor kunsthåndværkere laver opgraderinger og reparation af keramik, vævede gulvtæpper, osv., som forlænger produktlevetiden yderligere.
Bæredygtige produkter som den nye norm i EU
Formålet med ESPR-reguleringen er at gøre bæredygtige produkter til normen i EU, som det så flot heder. En fælles lovgivning om produkternes holdbarhed og deres miljøforhold er et effektivt virkemiddel, når spillereglerne bliver gældende på tværs af alle medlemsstater, og når virksomhederne kan spille på den samme boldbane. Fælles spilleregler og regulering gælder også for udenlandske producenter, der vil eksportere til EU, så reguleringen handler tillige om at undgå unfair konkurrence, og forhindre import af miljøskadelige og energi-ineffektive produkter til det indre marked. Udenlandske producenter skal altså overholde de samme krav som europæiske, hvorfor der også vil blive sat flere ressourcer af til kontrol og markedsovervågning.
I forlængelse heraf vil EU kommissionen fremover kunne lave forbud mod at destruere usolgte og returnerede forbrugerprodukter. Hensigten er at begrænse praksis fra online platforme som Zalando og Shein, hvor forbrugerne har gratis returret, hvor de returnerede varer så bliver destrueret. Fast fashion og den uheldige kombination af overproduktion og overforbrug skal der opsættes forhindringer for. Mindre virksomheder bliver ikke omfattet heraf – medmindre virksomheden er oprettet for at omgå disse regelsæt.
Digitalt Produkt Pas
Med det digitale produktpas ønsker kommissionen at øge tilgængeligheden til en række obligatoriske informationer om det specifikke produkt – principielt for alle. Der findes ikke mange eksempler herpå endnu, men en forbedret datadeling i værdikæden vurderer EU kan reducere produkternes negative miljøpåvirkninger samt fremme den cirkulære økonomi.
Især større virksomheder har allerede forskellige systemer til at opsamle materiale- og sporbarhedsdata om materialer og processer, der er gået forud om materialernes oprindelse, deres forarbejdning samt produkternes design og sammensætning. Materialepasset er en passende betegnelse herfor. En fordel for mindre virksomheder er, at der bliver en fælles standard for denne dataudveksling i værdikæden, frem for at hver eneste store virksomhed har deres eget system.
Både i forhold til holdbarhed og forlængelse af produktlevetiden er det centralt, at vide meget mere om produktets performance i brugsfasen. Hvor meget bliver produktet brugt og slidt, hvordan er forbrugerens adfærd og præferencer, bliver det vedligeholdt, serviceret, og repareret, osv. Når det kommer til køb og salg af brugte biler, så er dette allerede på plads – og autoforhandleren er ikke ret meget i tvivl om bytteprisen. Ved bilen sikrer sensorer, mv. en automatisk dataopsamling, hvilket også findes på andre produkter. Udfordringen er derimod større ved tekstiler, sko, møbler og lignende forbrugsprodukter.
Et egentlig produktpas skal selvfølgelig også samle performance data op fra brugsfasen med henblik på forbedre det cirkulære design. Men denne viden kan også bruges til at understøtte cirkulære forretningsmodeller med fokus på reparation, gensalg, udlejning, mv.
Både virksomheder, myndigheder og forbrugere skal kunne tilgå disse informationer – men forventeligt på forskellige detaljeringsniveau. Der er i øvrigt en række initiativer i forordningen til at styrke forbruger- og markedsinformation jf. nedenfor.
Styrket forbruger- og markedsinformation
Et nyt initiativ i denne sammenhæng bliver kaldt for performanceklasser. Inspireret af de gode erfaringer med energimærket, hvor produkterne bliver karakteriseret i klasserne A til G, så arbejdes der henimod at kunne klassificere på lignende vis på miljøområdet. Arbejdet har været i gang i nogle år med Product Environmental Footprint, men er mere indviklet end ved energimærkerne. Der er mange forskellige miljøpåvirkninger fra vandforbrug til biodiversitet, og de skal vægtes sammen. Desuden er der de forskellige produktegenskaber, som der nok kan tages hensyn til via holdbarheds- og reparationsindex, som også er på tegnebrættet i EU.
De officielle miljømærker som EU’s miljømærke og Svanemærket vil forsat blive givet til de 20-30% bedste produkter på markedet. Udfordringen er her at indarbejde holdbarhed, reparationsvenlighed og cirkulære krav, når der skal udarbejdes nye kriteriesæt for de forskellige produktgrupper. Miljømærkning er også en mulighed for mindre kunsthåndværksvirksomheder, men det kræver en del dokumentation, og der skal betales for registrering af produktet og efterfølgende en promilledel af omsætningen.
En nyskabelse fra EU er, at grønne offentlige indkøb skal være obligatoriske, og rettes mod de to bedste performanceklasser. Det er mange milliarder indkøb bare i Danmark, som kan aktiveres meget mere i kampen mod klimaforandringer og for et bedre miljø.
Greenwashing versus greenhushing
En bekymring har ofte været, hvordan virksomheden undgår at blive hængt ud på en avisforside anklaget for greenwashing. En klar anbefaling er at undlade generelle udsagn som ”bæredygtigt produkt” eller ”klimavenligt”. En god idé er at konsultere forbrugerombudsmandens anbefalinger og kvikguide om miljømarkedsføring.
Omvendt skal virksomheden heller ikke undlade at prale, men gør det med konkrete og dokumenterbare produktkvaliteter. Det vil være at hoppe i den anden grøft – greenhushing, hvis I kun hvisker om produktets gode miljøegenskaber. En miljømærkning vil helt fjerne denne risiko. Men ellers kan I jo lade jer inspirere af de produktegenskaber, som er fremhævet tidligere i artiklen.
En udvikling i proces
Virker det overvældende, hvad der er på vej? Et par punkter er det værd at have med i baghovedet.
EU gør normalt undtagelser for mindre virksomheder, enten ved at de ikke er omfattet, eller at kravene træder i kraft på et senere tidspunkt. Så der tages hensyn i EU-reguleringen. MEN ofte bliver kravene stillet til de store virksomheder, så de stiller spørgsmål og krav videre til deres underleverandører, heriblandt de mindre virksomheder. Faktisk virker det til, at vi er nået til et punkt, hvor virksomhedernes krav til hinanden er mindst lige så drivende omkring miljø og bæredygtig udvikling, som de krav der kommer fra reguleringen nationalt og internationalt.
Dernæst, processen tager tid i EU. Standarderne som grundlag for ESPR-forordningen er blevet udviklet siden 2015, og nu hvor forordningen er vedtaget går arbejdet gang med at udvikle de specifikke krav til de forskellige produktgrupper. I relation til fx tekstiler, så forventes de tidligst af være kendt i 2027, mens tidsplanen endnu er ukendt i relation møbler og keramik.
Processen er samtidig konsensuspræget, og der er gode muligheder for via brancheorganisationer at øve indflydelse herpå; ligesom det er et godt sted at holde sig orienteret om forløbet. Ting tager tid – så I har som virksomhed også tid til stille og roligt at forbedre produkternes miljøegenskaber og til at lave rapportering om bæredygtighed i henhold til de store virksomheders ønsker og/eller CSRD-direktivet.
Forebyggelse og opgradering af det traditionelle affaldshierarki
Arbejdet med miljø og bæredygtighed er ikke lige ud af landevejen. Bæredygtighed er en rejse, og ikke en destination. Det betyder, at vi bliver klogere undervejs på rejsen blandt andet fordi, der vil være nogle dilemmaer, hvor vi skal vælge mellem forskellige veje for den fortsatte rejse.
Eksempler fra tekstiler kunne være en afvejning mellem holdbarhed på sokkerne, og så grad af genanvendt indhold heri. Mellem hensynet til en høj farveægthed af trøjen og så brug af lidt problematiske farvestoffer. Igen den ærlige kommunikation om bump på vejen, og hvilke dilemmaer virksomheder arbejder med, er ALTID mange gange bedre end højtråbende erklæringer om ”bæredygtige” produkter.
Fra et klima- og miljømæssigt perspektiv er nogle løsninger selvfølgelig bedre end andre. Også her er forebyggelse bedre end helbredelse. Et godt pejlemærke for prioritering af virksomhedens cirkulære indsatser findes i nedenstående hierarki, hvor farverne vel gør figuren selvforklarende. Dette kan I også bruge til at prioritere nogle indsatser før end andre. Cirkulær økonomi fodrer, at vi smider det traditionelle affaldshierarki ud, og erstatter det med et BRUGS- og affaldshierarki.
Links til nyttig viden
Materialepyramiden
Byggeriets materialepyramide kan bruges som inspiration til hvilke materialer, der har den laveste klimapåvirkning. De bedste materialer findes i bunden.
https://www.materialepyramiden.dk
Bæredygtigt Kulturliv Nu
Her finder du bl.a. kunstnerens håndbog til bæredygtig produktion
https://www.baeredygtigtkulturliv.nu/laer
Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Her kan du læse om ambitionerne for mere bæredygtig forbrug og produktion, og hvordan det går for Danmark
https://www.verdensmaal.org/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion
Det Europæiske Miljøagentur
Miljøagenturet arbejder under EU med base i København. Agenturet indsamler data og viden der styrker Europas miljø- og klimamål.
Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring – undgå greenwashing
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/longreads/kvikguide-til-virksomheder-om-miljoemarkedsfoering/
Virksomhedsguiden om nye regler
Tema: Bæredygtig produktion
Danske Kunsthåndværkere & Designere, Kulturens Analyseinstitut og DDC – Dansk Design Center indgår nyt samarbejde for at styrke det grønne aftryk, skabe debat og nye købsvaner blandt forbrugerne. Målet er at udvikle en digital platform, Green Craft & Design Guide, der giver både forbrugere og udøvere værktøjer til handle mere bæredygtigt.
Formkraft kickstarter projektet med en artikelrække, der sætter fokus på bæredygtig produktion, nye materialer og forbrugeradfærd.
Mere viden om emnet
Formkraft rummer flere interessante artikler om bæredygtighed, holdbarhed, materialer mv. Søg på relevante emneord i ARKIVET.