”Vores væsentligste fokus er på den danske formgivning. Designmuseet samler både genstande, grafik og formgivningsprocesser fra senmiddelalderen til nutiden, og vi er museum, arkiv og bibliotek, så vi dækker både litteratur om formgivning, designprocesmaterialer, værker og produkter,” fortæller Christian Holmsted Olesen.
Det, museet indsamler, skal bevares for evigheden, og det skal være væsentligt for nutiden og for eftertiden. Og særligt i disse år fokuserer museet på værker, der arbejder med bæredygtighed, håndværk og designprocesser. “Vi samler det nytænkende, det forbilledlige og det originale – og vi vurderer både idé, funktion, form, materialevalg og den samfundsmæssige kontekst,” fortsætter Olesen.
Tre nye værker – tre forskellige fortællinger
Designmuseum Danmarks seneste erhvervelser viser med al tydelighed bredden i museets interessefelt – og hvordan både funktion, materialer og idé spiller ind i udvælgelsen.
Et af de nyeste værker er et akustikpanel, Sun Disc (2025) af arkitekt og forsker i tekstile obkjekter, Cecilie Bendixen. Hun er arkitekt og forsker i tekstile objekter, og værket forener funktion og æstetik. Det er doneret af C. L. Davids Fond.
Et andet eksempel er hvilestolen Järpen, designet af Niels Gammelgaard for IKEA i 1983. Stolen er et ikonisk eksempel på industrielt design i stålrør og er blevet skænket til museet af designeren selv.
Det tredje værk, Point of View (2023) af Maria Bang Espersen, er en skulptur i glas, der udfordrer beskuerens opfattelse af materialet. Espersen arbejder med glasmassen, så det ligner bolsjemasse, og er et eksempel på, hvordan kunsthåndværk kan være en kritisk og sanselig undersøgelse af materialets muligheder. Dette værk er doneret af Designmuseets Venner.
Donationer og fondsstøtte spiller nøgleroller
Beslutningen om, hvilke værker der optages i samlingen, tages ikke af én enkelt person. “Det er et fælles ansvar blandt museets kunst- og designfaglige medarbejdere,” siger Olesen. “Vi diskuterer og beslutter sammen – og jeg kan faktisk ikke huske, at vi nogensinde har været uenige.”
Det er ofte donationer og fondsstøtte, der gør nye erhvervelser mulige. “Vi får mange fine donationer fra både private, virksomheder – og især massiv støtte fra fonde,” forklarer Olesen. Desuden giver museets venneforening mulighed for at erhverve værker.
Et spørgsmål om viden – ikke bare smag
Med tusindvis af potentielle værker derude kan det virke som en uoverskuelig opgave at vælge, hvad der skal købes ind. Men ifølge Christian Holmsted Olesen er det faktisk ret klart, når man arbejder ud fra et kritisk og fagligt perspektiv.
“Når man bruger en metode baseret på viden, erfaring og kritisk vurdering, bliver det tydeligt, hvilke værker der virkelig har betydning. Man kunne sige, at vi er et museum for smag – men jeg vil hellere sige, at vi er et museum for viden,” siger han. “Filosoffen Immanuel Kant sagde, at smag bygger på erfaring – men også, at tingene har en iboende kvalitet. Det er den viden, vi forsøger at give videre, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid gennem bedre design.”
Museerne fortæller
Når en kunsthåndværker eller designer får værker optaget i en museumssamling, er det en stærk anerkendelse. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der hører hjemme på museet – og hvordan foregår det? Formkraft ser nærmere på udvælgelsesprocesserne hos fire museer for kunsthåndværk og design i Danmark.
Læs også …
Designmuseum Danmark skruer op for samtiden
Nutidens design og kunsthåndværk foldes ud på en ny måde, når Designmuseum Danmark åbner afdelingen Laboratorium. Det bliver ikke en kunsthal for kunsthåndværk og design, men projektet taler ifølge udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen ind i debatten om behovet for flere udstillingssteder.
