Formkraft finder den skarpe lygte frem, og belyser hvilke rammer, der er med til at definere samtidens kunsthåndværk- og design. Temaet Magtens Korridorer undersøger systemer, strukturer og valg, der påvirker kunsthåndværk- og designfeltet.
Følg med i de løbende udgivelser, hvor vi giver taletid til institutioner, kommunale råd, kunsthåndværkere og mange flere.
Statens Kunstfond er med til at sikre arbejdsro, dybde og kunstnerisk udvikling for en lang række udøvere. Men hvordan fungerer Statens Kunstfonds to udvalg indenfor kunsthåndværk og design? Hvordan føles magtens ansvar, og hvordan sørger man for, at de bedste projekter får støtte?
Formkraft har talt med tidligere udvalgsleder kunsthistoriker og kurator Anne Blond, formand for tremandsudvalget keramiker Peder Rasmussen, medlem af tremandsudvalget tekstildesigner Kirsten Nissen og Projektstøttemedlem, keramiker Morten Løbner Espersen samt nuværende udvalgsleder for projektstøtteudvalget kunsthistoriker og kurator Anni Nørskov Mørch.
Kunsthåndværkere bør have en fast plads ved bordet, når kommunale kunstråd træffer beslutninger. Keramiker Nina Lund deler sine erfaringer fra arbejdet med det kommunale billedkunstråd og forklarer, hvorfor det er afgørende med engagerede ambassadører, der kan sætte ord på, hvad kunsthåndværk og design kan bidrage med i vores fælles omgivelser.
Kunstner, forsker og konsulent Marie Markman interviewer sig selv om “magt, systemer og penge i kunsten”. Interviewet er nummer seks i en fortløbende række af interviews, som er startet i 2021, og hvor hun reflekterer over egen kunstneriske praksis og kunstpolitiske problemstillinger. Her slår hun et slag for solidaritet blandt kunstområderne.
En korridor af råstoffer, skrald og forbrug! Vi lever i et samfund bygget på forbrug – men hvor kommer råmaterialerne fra? Og hvad sker der med vores forståelse af produkter og materialer, når produktionen fjernes fra nærsamfundet? Materialestrømme, designhistorie og kunsthåndværk krydses i en tværfaglig samtale mellem lektor Ingrid Halland og professor Kjetil Fallan.
Følg med i de løbende udgivelser og find udstillingsanmeldelser nederst på denne side.