På Trapholt Museum for moderne kunst, kunsthåndværk og design, ryger de nyerhvervede værker på gaden – bogstaveligt talt.
”Vi har dedikeret vores lange ’Museumsgade,’ altså vores lange udstillingsgang, til vores nyerhvervelser. Her bliver de tit kombineret med eksisterende værker fra vores samling på en måde, så man forstår samspillet mellem nye og ældre værker – det er et af de krav og benspænd, vi stiller for os selv, når vi anskaffer nyt kunsthåndværk og design,” fortæller museumsinspektør Sara Staunsager fra Trapholt.
På mål for relevansen
Trapholt er ikke ’født’ med et stort budget til nyanskaffelser, men har gennem tiden i høj grad baseret sin samling af værker på midler fra eksterne fonde og donationer fra både kunstnerne selv og andre givere. Men et generøst tilbud om en donation betyder ikke, at man automatisk takker ja til et værk. ”Disse værker gennemgår den samme kurateringsproces som andre værker, hvor vi aktivt søger midler til erhvervelser. Vi skal stadig stå på mål for relevansen af værket,” siger Sara om udvælgelsen.
Udvælgelsen af værker foregår i et kuratorisk team, bestående af de kunstfaglige medarbejdere samt museets direktør. Teamet er – heldigvis, ifølge Sara – ikke altid umiddelbart enigt om kurateringen, men bruger tid på at opsøge udstillinger og dykke ned i materiale fra kunsthåndværkere og designere, så man i fællesskab får talt sig frem til de rigtige valg.
Sanselighed – og lidt praktik
Teamet arbejder med en række ret klare kriterier for valget af værker, fortæller Sara Staunsager:
”Trapholts indsamlingsstrategi for kunsthåndværk har særligt fokus på eksplorativt kunsthåndværk i krydsfeltet mellem kunst og håndværk. Vi går efter værker med en høj teknisk kvalitet, men også med et stærkt kunstnerisk ærinde. Altså: har værket noget på hjerte. Samtidig går vi efter et stærkt og sanseligt formsprog, som gør os nysgerrige og berørte, både fysisk og mentalt.”
”Vi er et sanseligt museum, så det skal ikke være et ’must,’ at man kan sin kunsthistorie for at kunne afkode værket – man skal kunne mærke det. Trapholt er desuden det eneste museum i Danmark, der kombinerer design, kunsthåndværk og kunst, og vi er vilde med at se, hvad der sker, når vi blander de tre medier i vores udstillinger – så det skal et værk også egne sig til.”
Derudover indgår der en del praktiske hensyn; Er der loftshøjde? Kan gulvet bære? Hvad koster transporten, og hvad er bevarings- og vedligeholdelsesplanen på længere sigt?
Kunsthåndværkere i kikkerten
Som et eksempel på et af de nyerhvervelser, der blandt andet kunne ses på Museumsgaden i udstillingen Trapholt Collect 2024, nævner Sara Staunsager et værk fra keramikeren Louise Hindsgavl, ’An Idea,’ (2022), som består af tre store, spektakulære keramikkrukker med motiver fra fortid, nutid og fremtid og med motiver fra øst og vest.
”Louise er en virkelig dygtig kunsthåndværker, som vi har fulgt i mange år, og vi har løbende udbygget vores samling med hendes værker. Vi holder øje med hende, ligesom vi gør med en række andre særligt talentfulde kunsthåndværkere, og vurderer løbende hvordan deres værker passer sammen med resten af samlingen. Jeg spottede med det samme værket, da jeg besøgte en stor udstilling på Holmegaard Værk – det var det absolut stærkeste værk, og et perfekt match i forhold til vores indsamlingskriterier.”
Museerne fortæller
Når en kunsthåndværker eller designer får værker optaget i en museumssamling, er det en stærk anerkendelse. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der hører hjemme på museet – og hvordan foregår det? Formkraft ser nærmere på udvælgelsesprocesserne hos fire museer for kunsthåndværk og design i Danmark.