Med flere end 250 udstillere er det futilt at skrive en konventionel anmeldelse af Arkitektskolens afgangsudstilling med fremhævelse af bestemte deltagere.
Men jeg vil forsøge at fortælle om udstillingens opbygning, pege på nogle hovedtendenser og vurdere, hvordan den formidlingsmæssige side af sagen er grebet an.

De design-, konservering- og arkitekturstuderendes afgangsudstilling vises i lokaler på Holmen, der er så højloftede, at der i den ene sal kan etableres en interimistisk etage på et stillads, hvorpå projekterne udstilles som genstande og billeder på store plader.
Skolernes forskellige programmer er repræsenteret. Et område er forbeholdt design af tøj og møbler, et andet digital og grafisk design, og så er der forskellige arkitektoniske discipliner, hvor renovering og transformation, byfornyelse og kvalitetsforbedring af det offentlige rum ikke unaturligt spiller en væsentlig rolle. Bæredygtighed er et nøglebegreb.

Designerens og arkitektens rolle er forandret

Modsat tidligere er der ikke mange forslag til nybyggerier. Hvilket er godt tænkt i et land som Danmark, der er så udbygget, at nye studerende i stedet må overveje, hvordan man genanvender parcelhuse eller opgraderer modernismens højhusbyggeri; engang på hver deres måder boligtyper hurtigt opført med henblik på at imødekomme den efterspørgsel efter bedre boligforhold, der opstod i takt med velstandsstigningen i sidste halvdel af det 20. århundrede. Effektivt byggeri til tiden men med tiden også nedslidt og måske fyldt af sundhedsskadelige bygge- og isoleringsmaterialer. Hvordan behandler man dem? Hvad stiller man op med en del af bygningsarven, der ikke er kulturhistorisk umistelig, men blot funktionstømt? Hvordan transformerer man funktionstømte byggerier? Hvordan genbruger man materialerne i videst muligt omfang?

De nye designere og arkitekter søger løsninger på klimaudfordringerne

Globalt står byggeriet – fremgår det af en samtidig udstilling om genbrug i DAC – angiveligt for en tredjedel af ressourceforbruget, og skønt Jordens befolkning blot er firedoblet i løbet af de sidste 100 år, er byggeriets ressourceforbrug 34 gange større. Det er selvfølgelig fremskridt, der har hævet livskvaliteten for hundredvis af millioner af mennesker – men det vil hæve livskvaliteten endnu mere, at mange kommende arkitekter og designere udarbejder begavede løsninger til en bedre verden – og det er blandt meget andet det, der er på spil i årets afgangsudstilling.

Også andre aspekter er vigtige. Det kan være undersøgelser af materialer. Hvordan håndterer vi plasticaffald? Kan man bruge svamperødder som isoleringsmateriale?
En anden vigtig disciplin er omdannelse af arkitektonisk og kulturhistorisk særligt interessante bygninger – fra Børsen over industrihavne og togstationer til fynbomaleren Peter Hansens atelier – til nye formål, hvor det er en ambition af stedernes ånd og bygningens karakter bevares.

Eller det kan være ideer om at skabe bedre overgange og forbindelser mellem både bygninger, kirkegårde og parker men også etablere en ny sammenhæng mellem by og landskab. Vi skal blot få tiår tilbage i tiden, da et fremherskende synspunkt var, at natur var natur, og by var by. Byen måtte gerne have kant, som det hed, og by og natur skulle ikke blandes sammen. Det var det, forstaden, dødssyg som den blev betragtet, skulle bruges til. Sådan er det ikke længere. Vi oplever, at natur er en kvalitet i byerne.
Endelig ligger der vel en etisk forpligtelse til at rydde op efter festen. Til lands, til vands og i luften. Det rummer udstillingen mange ansvarsfulde og fine eksempler på.

En menneskelig formidling er vigtig

Det Kongelige Akademis afgangsudstilling 2025 er en omfattende affære, der kræver lang tid eller flere besøg.

En anden, mere kynisk strategi er at gøre ligesom ved for eksempel arkitekturbiennalen i Venedig, der er endnu mere omfangsrig. Gå fra projekt til projekt og se, hvad der i særlig grad fanger opmærksomheden. Det afhænger gerne af formidlingen.

Også her kan enkelhed være en dyd. Det kan være pudsigt og underholdende med nogle af de installationsagtige ophobninger af ting, der skal bidrage til at sætte de enkelte projekter i scene.

Men hvis ambitionen med udstillingen er at nå ikke blot fagfæller men også en bred design- og arkitektuinteresseret offentlighed, står de bidrag sig bedst, der bruger (gode, altså illustrative) fotografier samt præcise tegninger. Henning Larsen sagde engang noget i retning af, at arkitektur – bygninger – i grunden først bliver interessante, når der er mennesker i dem. Man kunne måske også sige, at arkitektur- og designløsninger er mest vedkommende, når de mennesker, der skal leve med realiseringerne, får indsigt i, hvad ideen med dem er.

Et vellykket formidlingsgreb er også, at hvert projekt er ledsaget af en slags visitkort, man kan tage med hjem til videre overvejelse og eventuelt senere kontakt. På kortets forside er anført navnet på projektet og den, der har udført det, samt en QR-kode, der giver adgang til en basal introduktion og kontaktadresser.

At så nogle QR-koder blot giver adgang til en hjemmeside, der kræver kodeord, er mindre hensigtsmæssigt men ændrer dog ikke ved, at grebet grundlæggende er velegnet.

Måske er den tekniske fejl allerede rettet, når dette læses, og anmeldelsens konklusion er en klar opfordring til at tage til Holmen og se Det Kongelige Akademis inspirerende afgangsudstilling.

Tema: Magtens Korridorer

Formkraft finder den skarpe lygte frem, og belyser hvilke rammer, der er med til at definere samtidens kunsthåndværk- og design. Temaet Magtens Korridorer undersøger systemer, strukturer og valg, der påvirker kunsthåndværk- og designfeltet.

Følg med i de løbende udgivelser, hvor vi giver taletid til institutioner, kommunale råd, kunsthåndværkere og mange flere.

Læs tema