Hvem – og ikke mindst hvad – bestemmer, hvilke kunsthåndværk og designs, der finder vej til de danske museers samlinger og udstillinger? Spørgsmålet er relevant på flere fronter – ikke kun for publikumsoplevelsen, men også i forhold til, hvilke værker, der bevares for eftertiden i museernes samlinger. Endelig har udvælgelsen i høj grad betydning for kunsthåndværkerne og designerne bag værkerne, både økonomisk, men nok allervigtigst i form af den blåstempling og synlighed, som en indlemmelse i en samling er synonym med.
En række af de museer, der i dag udstiller kunsthåndværk og design, herunder Trapholt, Designmuseum Danmark, CLAY og Glas – Museet for glaskunst, fortæller i disse artikler om kriterierne for erhvervelse af værker. Svarene peger for nogle museer på ønsket om at tilføre museet noget nyt eller historisk, der mangler i samlingen og har bevaringsværdi. For andre har donationer af værker været styrende, men med stigende krav til kvaliteten over årene. Endelig spiller hensynet til den gode publikumsoplevelse – og dermed entréindtægter – en væsentlig rolle for de museer, der ikke modtager statsstøtte.
Udstillinger præger samlinger
Formkraft har desuden spurgt professor Anders V. Munch, Institut for Design, medier og Uddannelsesvidenskab, SDU, om han ser nogle overordnede tendenser i museernes erhvervelse af genstande til samlingerne.
Han peger, med en henvisning til et post doc-studie af ph.d. Rosita Satell, på, at selvom Museumsloven sætter en retning for museernes indsamling, er der noget, der tyder på, at det i praksis ofte er museernes udstillinger, der afgør, hvad der ender i samlingen. Det sker ofte i form af donationer fra firmaer eller designere, eller fra fondsmidler, forklarer han.
Donationer kan skabe skævhed
Den praksis påvirker samlingerne, mener han. ”Udstillinger er selvfølgelig en del af strategien, men de følger andre relevanskriterier, og samlingen kan derfor få et lidt tilfældigt præg, hvis den præges meget af udstillinger. Firmaer kan også få en stor rolle gennem donationer til spektakulære installationer, der så kan ende med at optage meget plads i samlingen,” forklarer han.
”Museerne må typisk ud at søge fonde, hvis de ser et relevant værk på auktion, og der er ikke meget på budgettet til løbende indkøb. I forhold til designsamlinger er der givetvis endnu færre, faste midler, idet man ofte kan forlader sig på donationer. Nogle museer har dog tilknyttede venneforeninger, som donerer midler til indkøb, og det giver bedre muligheder for at erhverve værker i tråd med museets strategi. Men generelt er indsamlingsstrategien nok i praksis mere en ramme for, hvad man ikke går efter, eller takker nej til,” siger Anders V. Munch.
Bag kulisserne på Designmuseum Danmarks samlinger: Hvordan udvælges designhistoriens højdespringere?
Designmuseum Danmark kan med rette kalde sig Danmarks designhukommelse. Her ligger det i museets DNA, at man har et landsdækkende ansvar for at dokumentere, bevare og formidle dansk kunsthåndværk, kunstindustri og industriel formgivning gennem historien – til glæde for nutiden og fremtiden. Det stiller store krav til indsamlingen af værker, fortæller Christian Holmsted Olesen, Udstillings- og Samlingschef på museet.
En donation er en fin gestus – men ikke en fribillet til samlingen
Museet Trapholt får tilbudt mange donationer fra kunsthåndværkere og designere, men værket skal være sanseligt og stærkt i sit budskab, før det havner på ‘Museumsgaden.’
Fra kyshånd til kritisk kuratering
Da Glasmuseet Ebeltoft blev grundlagt i 1986, tog man glad imod alle værker. I dag er barren løftet betydeligt, og Glas – Museet for glaskunst fokuserer i dag på godt kunsthåndværk og viljen til at eksperimentere. Men den gode publikumsoplevelse spiller også ind.
Fornyelse – eller historisk værdi på Clay
Fem korte til Museum CLAY ved samlingsinspektør Allan Andersen om museets erhvervelser.
Tema: Magtens Korridorer
Formkraft finder den skarpe lygte frem, og belyser hvilke rammer, der er med til at definere samtidens kunsthåndværk- og design. Temaet Magtens Korridorer undersøger systemer, strukturer og valg, der påvirker kunsthåndværk- og designfeltet.
