Oplev lerets metamorfiske egenskaber som et kropsligt væv: Både ler og væv er blødt stof, der danner kroppe – organiske som keramiske – og er med til at bestemme deres væremåde og udtryk.
I sine keramiske værker undersøger Sophia Moe, hvordan det bløde stof påvirker vores forestillingsevne. Hun åbner op for et spekulativt rum, som bliver en del af en større sanselig indlevelse i vores omgivelser. Værkerne tager os i hånden og guider vores opmærksomhed mod livsformer, der befinder sig i krydsfeltet mellem fantasi, virkelighed og erindring.
Udstillingen er en del af NYE TALENTER 2026 i Officinet.
Udstillingsperiode: torsdag den 14. maj 2026 – lørdag den 6. juni 2026
Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 11 – 17
OFFICINET
Danske Kunsthåndværkere & Designere
Bredgade 66
1266 København K





Sophia Moe
Sophia Moe (f. 1997) er uddannet fra Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics og med en yderligere bachelor i kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Hun har bl.a. udstillet i Norske Hus på Sophienholm samt deltaget i diverse gruppeudstillinger, herunder “Jordholderske” på ODP3 i 2026.
Sophia Moe (f. 1997) er uddannet fra Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics.
Følg den skulpturelle storytelling på Sophia Moes instagram-profil @sophiamoee
Billedserie – et nyt format
Formkraft lancerer et nyt format med billedserier. Her har museer, kunsthaller, gallerier og pop up-formater mulighed for at promovere aktuelle udstillinger og events med kunsthåndværk og design. Billedserierne er annoncørbetalt indhold, og er dermed med til at sikre, at Formkraft fortsat kan udgive artikler uden betalingsmur.
Kontakt Formkrafts redaktør for at høre mere: formkraft@dkod.dk
