Når man skal designe en god udstilling, handler det om at sætte rammer som engagerer publikum, som måske overrasker, og som skaber den bedste baggrund for de genstande, værker og budskaber, der er udstillingens fokus. Det kræver tit mange ressourcer, både menneskelige og materielle.

I disse år hvor flere og flere institutioner sætter fokus på bæredygtighed, kigger mange også på hvilken rolle udstillingsopbygninger fylder i klimaregnskabet. I et stort projekt har vi sammen med museer, kunsthaller og designere undersøgt, hvordan udstillinger kan skabes med et lavere ressourceforbrug. Resultatet er en lang række indsigter, værktøjer og gode råd som kan bruges, når man skal designe nye udstillinger.

Design som værktøj

Design er en vigtig grundsten i den cirkulære økonomi. Design er den kraft, der gør, at vi har lyst til at bruge ting igen og igen, og at vi passer på dem. Design er et værdifuldt værktøj i tilrettelæggelsen af produktions- og forbrugssystemer, der minimerer spild og forurening og sikrer lang levetid. Og design er også et redskab til at gøre komplekse begreber, viden og systemer enkle at tilegne sig.

I projektet ‘Cirkulære Udstillingspraksisser’, der havde til formål at styrke cirkulær økonomi i den måde museer og kunsthaller skaber udstillinger på, spillede design en vigtig rolle. Vi undersøgte alle de arbejdsprocesser, der indgår i arbejdet med at udtænke, planlægge, designe, gennemføre og nedtage udstillinger. Og vi kiggede på, hvordan de arbejdsgange kan udvikles i retning af et mindre ressourceforbrug.

Det kom der meget vigtig viden ud af, som vi har samlet i en håndbog, der er målrettet alle, der arbejder med midlertidig arkitektur som udstillinger, events, messestande, festivaller og lignende.

Cirkulær økonomi og design

Før vi kommer til værktøjer og gode råd, vil jeg dog lige beskrive lidt af baggrunden. I de seneste år har samtaler om bæredygtighed og klima fyldt meget. Der er sat nationale mål, lavet nye forslag til regulering i EU og mange virksomheder og institutioner har implementeret strategier og handlingsplaner. Men på trods af det, er det som om, at den egentlige handling mangler.

I Danmark er vi stadig alt for langt fra at holde os indenfor de planetære grænser, vi forbruger fire gange så mange ressourcer, som vi bør, og vi skaber affald som få andre lande. Der er mange årsager til den manglende handling, men en af dem er, tror jeg, at mange samtaler om bæredygtighed ofte handler om, hvor komplekst det er.

Vi får ofte at vide, at det svært at vide, hvad der egentlig er rigtigt at gøre. Hvad enten det handler om udregningsmetoder til CO2-regnskaber, effekten af affaldssortering eller begreber som ESG og scope 1, 2 og 3, bliver det tit fremstillet som meget vanskeligt at forstå og arbejde med. Og der bliver skabt usikkerhed om, hvad der er det helt rigtige at gøre.

I projektet ville vi gerne gøre det enkelt. I vores arbejde med bæredygtig omstilling forsøger vi altid at afmontere det, der forhindrer mennesker i at handle. Derfor arbejder vi med at udvikle værktøjer, der skal gøre det praktisk muligt at skabe forandring og bidrage til cirkulær økonomi.

En af de største forhindringer for handling er usikkerhed. Usikkerhed om hvorvidt man har valgt den rigtige retning, eller om det pludselig viser sig, at der var noget andet, der var bedre at gøre. Den manglende handling er samtidig den største barriere for bæredygtig omstilling.

Derfor arbejder vi med værktøjer, der gør det nemt at handle. Det betyder ikke, at cirkulær økonomi ikke er kompleks, eller at der ikke kan være mange veje til målet. Men der er så meget, vi godt ved. Og der er meget vi kan gøre. For eksempel ved vi at spild og affald er rigtig dårlig udnyttelse af ressourcer. Og det kan vi handle på.

Når det drejer sig om ressourceforbrug er cirkulær økonomi et rigtig godt redskab til skabe overblik over, hvad vi faktisk ved og kan gøre. Cirkulær økonomi bygger på idéen om et system, hvor ressourcer aldrig bliver til affald.

Det står i kontrast til det udbredte system som baserer sig på at udvinde råmaterialer så billigt som muligt, producere kortlivede produkter for at maksimere salg og økonomisk fortjeneste og til sidst bortskaffe det så nemt og billigt som muligt. Det skaber enorme mængder udledninger, spild og affald.

Målet med en cirkulær økonomi er at mindske forbrug og dermed bremse klimaforandringer samt tackle andre globale udfordringer såsom tab af biodiversitet, affaldsproduktion og forurening. Det sker ved at afkoble udviklingen af vigtige samfundsmæssige aktiviteter fra forbruget af begrænsede ressourcer. Det betyder i praksis at skabe økonomisk udvikling, der ikke er afhængig af konstant brug af nye råmaterialer og brændstoffer.

En af grundstenene er, at det største bæredygtighedspotentiale opnås, når et produkt har så langt et liv som muligt. Det betyder eksempelvis, at et bords miljø- og klimapåvirkning er mindre, hvis det forbliver et bord i lang tid, sammenlignet med hvis det nedbrydes og genanvendes til et nyt bord. Samtidig er det bedre, at det bliver til et nyt bord, end at det brændes. Men det bedste er altså, hvis det får lov at forblive et bord så længe som muligt. I en udstillingssammenhæng betyder det, at materialer, scenografi og møbler skal være i brug så længe som muligt – og det er dét formål, som cirkulære udstillingspraksisser understøtter.

Hvordan gør man så?

Noget af det vigtigste når det gælder indsatser omkring bæredygtighed og cirkulær økonomi er at skabe overblik og fokus. Spørgsmål som: Hvilke ressourcer bruger jeg egentlig i min udstilling, hvor kommer de fra og hvor ender de, når jeg er færdig med dem?  – er ofte vanskelige at besvare.

I projektet bad vi museerne og kunsthallerne kortlægge hvor deres udstillingsmaterialer kom fra, og hvor de endte henne. Særligt det sidste spørgsmål kan for mange for mange være svært at svare på. For så snart ting ikke længere befinder sig på institutionen matrikel, er der mange, der ikke ved, hvad der sker med dem.

Det er helt forståeligt, for så langsigtet er vi mange, der ikke er vant til at tænke, når det gælder materialer. Og selvom man ved det, har hverken institutionen eller udstillingsdesignere særlig stor indflydelse på, hvordan affaldsselskaber genanvender de materialer, man smider ud.

Det kan også være svært at få indsigt i hvilke forhold de træer, der er blevet til udstillingsmaterialer, har vokset under. Det kan gøre det vanskeligt at føle, at man har overblik. Men ved at flytte fokus til de ting man kan påvirke, er det pludselig muligt at gøre en stor forskel.

Fokus

I værktøjssamlingen, som er et af resultaterne fra projektet, har vi skabt et fokusværktøj, der hjælper med netop det. Værktøjet er udviklet til institutionerne, men fungerer lige så godt for designere og kunsthåndværkere.

Det handler om at spørge: hvad er mine kerneopgaver? Og hvilke beslutninger har jeg mest kontrol over? Og derefter undersøge hvad man kan gøre for at påvirke ressourceforbrug og miljø indenfor de områder. Værktøjet hjælper med at forstå en egen rolle i en cirkulær økonomi.

Beslutningstrappe

Når man har skabt overblik, kan man begynde at kigge på de greb eller taktikker, man kan anvende for at minimere ens negative miljø- og klimapåvirkning. Med cirkulær økonomi i baghovedet ved vi, at det vigtigste greb er at holde ting og materialer i live så længe som muligt. Så det første skridt er at spørge: hvor meget af min udstilling kan jeg skabe uden at bruge eller indkøbe nye materialer? Her er et andet værktøj fra samlingen, beslutningstrappen, et godt redskab. Her har vi skabt et enkelt overblik over hvilke skridt man skal overveje først for at sikre den mindste miljø- og klimapåvirkning. Det lyder banalt, men at lade være med at anskaffe noget nyt er det allervigtigste skridt.

En af de vigtigste funktioner af redskabet er faktisk at minde os om den ret banale viden. Og det er vigtigt, fordi der er en udbredt logik, som også gør sig gældende i designfeltet, som handler om at værdisætte det nye højere end det gamle.

Vi bygger nyt som aldrig før, vi køber nyt som aldrig før. Og selv når det gælder bæredygtighed, er mange meget fascinerede af nye teknologier, nye metoder og nye materialer. Men det vi har brug for, er nye handlinger. Handlinger, der gør brugen af nye ressourcer overflødige.

Beslutningstrappen er bygget sådan op, at den største minimering af negativ miljøpåvirkning opnås ved at skabe mest muligt på det første skridt på trappen. Herefter kan man bevæge sig videre ned ad trappen.

På Thorvaldsens Museum satte overblikket gang i en proces med at registrere og systematisere alle deres udstillingselementer, der gemte sig i kældre og lagre. Ved at arbejde aktivt med overblik og planlægning, kan de øge andelen af genbrug i nye udstillinger.

På Dansk Arkitektur Center har de arbejdet aktivt med at udvikle deres materialeoverblik, når de anskaffer nyt, så de har et billede af, hvor meget de anskaffer.  Og de tager stilling til hvad, der skal ske med materialerne, når udstillingen er slut.

Design og vidensdeling

Et tredje vigtigt element er at dele viden. Viden om hvad der virker, hvad man har afprøvet, og viden om hvordan man samarbejder. I designguiden, som også er et af værktøjerne, har vi sammen med designvirksomheden Yoke udviklet en række tilgange, som kan bruges til at vejlede om gode praksisser, der kan hjælpe med at minimere ressourceforbrug. Og i guiden har designere, museer og kunsthaller delt erfaringer om måder de har grebet udstillinger an med et lavere ressourceforbrug.

Guiden giver også eksempler på, hvordan design kan skabe rumligheder og formidling med et meget lavt materiale- og ressourceforbrug. Blandt andet et af Yokes egne design til Vikingeskibsmuseet, hvor de digitale lag er med til at genaktualisere en eksisterende scenografi.

De næste skridt

Nu har jeg kort præsenteret tre af de værktøjer, vi har udviklet. Men der er mange flere. Der er blandt andet samarbejdsværktøjer, planlægningsværktøjer og strategiske værktøjer. De kan allesammen hentes her.

Selvom projektet er afsluttet, håber vi, at værktøjerne kan blive brugt både i museer og kunsthaller, blandt arkitekter, designere, kunsthåndværkere, scenografer og alle andre, der arbejder med scenografi og udstilling. De næste vigtige skridt for os i In futurum er at udbrede kendskabet til dem og dermed hjælpe med at afmontere det, der gør det svært at gå i gang og handle.

Tema: Green Craft & Design Guide

Danske Kunsthåndværkere & Designere guider i den grønne omstilling! Green Craft & Design Guide er en dynamisk open source online platform, designet til kunsthåndværkere og designere, der ønsker at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. Her deler branchen viden og erfaringer.

Læs mere