Vi lever, i den Vestlige verden, i en kultur som ikke bare er præget af overflod, forbrug og klima- og ressourceudfordringer. Den er også tæt tilknyttet en idé om, at design er godt! Design er både innovations- og kreativitetsfremmende, bidragende til den økonomiske vækst, og så forestiller de fleste sig at design er med til at gøre verden til et ”bedre sted at leve”.
Men hvad sker der, hvis vi fokuserer på designinterventioner, som intentionelt er lavet til at afvise de svageste samfundsborgere, som er fabrikeret til at udgrænse sociale grupper, og som er designet til at ekskludere?
Fakta
Forskningsprojektet ”Dark Design – Social Eksklusion i Byens Rum” er et fireårigt forskningsprojekt støttet af Velux Fonden. Det løber fra 1. januar 2021 til 31. december 2024 og er forankret på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi ved Aalborg Universitet. Det ledes af professor Ole B. Jensen, og rummer et samarbejde mellem Københavns Kommune, Projekt MINORITET, SAND, Kirkens Korshær, Projekt Udenfor og Aalborg Universitet.
Når vi taler om ”dark design” er fokus netop på denne form for design- og arkitekturinterventioner, som er skabt til at ekskludere (Jensen 2019). I hverdagen findes der naturligvis også mange eksempler på, at der foregår en eksklusion uden, at dette dog er intentionen bag designet. F.eks. at ældre mennesker ikke bevæger sig så meget ud i byen, hvis lysreguleringen for fodgængere ikke tillader dem at krydse vejen i tide (Whitelegg 1997).
I forskningsprojektet kigger vi dog fortrinsvis på design, der er lavet med eksklusion for øje. I Danmark ser vi disse i form af skrå bænke, ”armlæn” påsat bænke og siddeflader i byrum, stålgitre der forhindrer gadesovere i at placere sig på varmeriste og andre steder hvor man kan søge ly for natten, hvis man sover på gaden. I udlandet ser vi desuden sylespidse stålpigge, barberbladsskarpe metalinstallationer og betonpigge/knopper som alle er designet, fabrikeret og monteret med henblik på at få samfundets svageste, gadesoverne, til at bevæge sig væk, til at forsvinde.
Den rummelige by – et ideal under pres?
Gennem by- og arkitekturteorien har den mangfoldige, socialt inklusive og rummelige by været idealet for, hvordan den demokratiske by er indrettet (Aristotle 1995; Jacobs 1961; Sennett 1990). Det er i byens offentlige rum og på dens pladser, at alle uanset sociale status, økonomi, etnicitet eller andre stratifikationslinjer kan være til stede.
Gennem processer kendt under betegnelser som ”gentrifikation” (Harvey 1992) har flere og flere byer ”opgraderet” deres beboelsesområder med skyhøje ejendomspriser som indikator. Ude på gaderne og i byrummene ses en stigende kommercialisering og monetarisering. F.eks. som når man efterhånden kun kan finde en stol ved en café med deraf følgende økonomisk transaktion som betingelse for at tage sig et hvil.
Det er på denne baggrund, at en stigende anvendelse af dark design kan bekymre. Vi er inde og røre ved den demokratiske bys DNA, når vi udgrænser de svageste samfundsgrupper fra at kunne finde ly for natten, for at kunne bruge byens rum også til deres formål.
Forskningsprojektet ”Dark Design – social eksklusion i byens rum” har kørt i et par år, og der er gennemført en række empiriske og etnografiske studier af, hvordan mennesker i hjemløshed oplever dark design. Desuden har projektet udforsket de juridiske dimensioner, som også bliver aktuelle, når de steder der er genstand for dark design bliver omfattet af lovgivning mod ”utryghedsskabende lejrdannelse” og tiggeri.
Der foreligger en række resultater af projektet (se fx Jensen 2020, 2022, 2023), men den endelige store afrapportering i form af Ph.d.-afhandlingen kommer først mod projektets afslutning. En vigtig del af projektets målsætning er at bidrage til en større samfundsmæssige forståelse af dette fænomen, samt at invitere til en informeret dialog om dette.
At skabe ny viden
Når man laver empirisk samfundsforskning som dette projekt, er det et mål i sig selv at skabe dokumentation, data og evidens for et fænomen som dark design. Men det kan også være et mål at udvikle teoretiske begreber og teste disse i forhold til de empiriske data med henblik på at give os redskaber til bedre at forstå de eksklusionsprocesser, som foregår lige udenfor vores gadedør.
Lidt populært sagt, så skal man have et sprog for at kunne formulere noget som helst som et problem! Fra mange offentlige foredrag samt min undervisning på Arkitektur & Design uddannelsen ved Aalborg Universitet har jeg erfaret, at langt de fleste mennesker ikke er bekendte med dark design, og slet ikke at det findes i danske byer.
Så udover, at skulle skabe empirisk dokumentation og evidens er projektet også sat i verden for at hjælpe med at skabe nye og mere fintmaskede begreber og teorier. Denne artikel vil præsentere tre sådanne teoretiske begreber, som sætter os i stand til at forstå gadesovernes forhold på en mere detaljeret måde.
De tre begreber er: ”afvisningens atmosfære” (Jensen 2020), byen som en ”mosaik af go og no-go steder” (Jensen 2019), og begrebet om ”materiel interpellation” (Jensen 2023).
Det er klart af nogle af disse begreber ikke umiddelbart er velegnede til at flyde ind i den offentlige debat. F.eks. sidstnævnte som kræver lidt ”oversættelsesarbejde”. Men dette arbejder vi på, mens jeg skriver disse ord.
En vigtig pointe omkring denne forskningsformidling er nemlig, at den ikke kun finder sted i tidsskriftsartikler, bogkapitler og på konferencer. Den skal også tage form af udstillinger, byrumsinterventioner og andre dialogtiltag. Her kan det faktisk lade sig gøre at ”vise” et begreb som ”materiel interpellation” (som jeg vender tilbage til nedenfor).
Omvendt, er et begreb som ”afvisningens atmosfære” relativt enkelt at gå til, og det er derfor meget lettere at ”få sat i cirkulation” i en bredere offentlig diskussion.
Begreb I: Afvisningens Atmosfære
Prøv at forestille dig, at du går rundt i en by efter mørkets frembrud og leder efter et sted at sove på gaden. En uvant tanke (forhåbentlig). Prøv så også at forestille dig, at nærmest uanset hvor du leder, er der enten sat forhindringer op, eller også er bænke og byrumsinventar blevet re-designet, så man ikke kan tage ophold og søge ly for natten.
Jo oftere du finder steder, som umiddelbart ser lovende ud, men som er utilgængelige på grund af bevidste designindgreb, jo mere føler du dig uvelkommen. Du oplever en ”afvisningens atmosfære” som langsomt, men sikkert får dig til at føle dig uvelkommen i din egen by.
Begreb II: Materiel Interpellation
Mekanismen, der får afvisningens atmosfære til at virke, kaldes ”materiel interpellation” (se Jensen 2023 for en mere detaljeret gennemgang). Det lyder måske kompliceret, men er faktisk lige til. Blandt andet den franske filosof og politiske tænker Louis Althusser brugte begrebet ”interpellation” til at vise, hvordan vi som subjekter bliver ”anråbt” og dermed tilskrevet en specifik plads indenfor en magtrelation.
Althusser brugte eksemplet med, at man kommer gående ned ad gaden, og pludselig er der en uniformeret politibetjent, som råber ”hej, du der!” efter os. Langt de fleste vil stoppe op, vende rundt og forvente at få en eller anden besked eller instruks.
Althusser skriver (1972), at med en 180 graders drejning af kroppen mod betjenten bliver man et lydigt subjekt for staten (politibetjenten skal her forstås som legemliggørelsen af staten). Så betjenten ”anråber” os med den deraf følgende social positionering i en magtrelation som resultat.
Hvis nu vi erstatter betjenten med en skrå bænk eller en samling metalpigge under en bro, kan man sige at materialet ”anråber” os. I en vis forstand (og parallelt til Althusser) siger bænken til os at ”her kan du ikke sove!” og ”gå videre!”.
Begrebet materiel interpellation handler således om, hvordan de materielle installationer af dark design anråber og positionerer gadesovere og mennesker i hjemløshed på en sådan måde, at de oplever ”afvisningens atmosfære”.
Begreb III: Byen som en ”mosaik af go og no-go steder”
Det tredje og sidste begreb jeg vil præsentere, handler om at forestille sig hvordan en by der er genstand for dark design opleves af gadesoverne og mennesker i hjemløshed i en større skala.
For os alle er byen en slags ”spilleplade” af tilgængelige og ikke-tilgængelige områder. Tænk blot på når du tilrettelægger dagens tur fra dit hjem til arbejde, eller hvis du får gæster og vil ”vise byen frem”.
Det samme gælder naturligvis for gadesovere og mennesker i hjemløshed. De oplever også tilgængelige og utilgængelige steder. Men der er et lag yderligere.
De fleste mennesker har et hjem som kan repræsenteres ved faste koordinater i en GPS. Det er et punkt, og det er stedsbundent, fikseret og sedentært. Sådan er livet som gadesover ikke. Her skal man forestille sig at de ”bor i netværket”. Det vil f.eks. sige, at de sover et sted, vasker sig et andet sted, og spiser et tredje sted.
Pointen er nu den, at man som gadesover og menneske i hjemløshed får ”justeret” sin by og sit hjem oppefra i den forstand, at det der i går var et soveværelse nu, ikke længere er tilgængeligt f.eks. på grund af en dark design intervention. Byen (og hjemmet) er med andre ord en ”mosaik af go og no-go steder” og disse forandres uden den gadesovendes mulighed for med- eller selvbestemmelse.
Tilsammen danner disse tre begreber (samt naturligvis flere) det ”nye sprog” som skal sætte os i stand til at forstå dark design på et mere fintmasket og detaljeret grundlag. Begrebsudviklingen fortsætter, og der arbejdes løbende på at sætte det i forhold til de etnografiske og empiriske fund, der laves, når vi arbejder empirisk.
Designetik
Forskningsprojektet løber som sagt nogen tid endnu. I skrivende stund arbejder forskere og praktikere i projektets styregruppe sammen om at konkretisere en såkaldt ”dialogplatform”. Her kigger vi på udstillinger, aviskronikker, lærebogsmateriale til skoler, mock-ups og 1:1 fysiske interventioner i byrummet, spil, seminarer og workshops mm. som mulige måder at facilitere en offentlig dialog om dette tema på. Dialogplatformen er, sammen med Ph.d.-afhandlingen, måden vi får afleveret vores forskningsresultater til samfundet på.
At dreje en sådan diskussion mod design- og arkitektverdenen selv er ikke en ny ting. Tidligere har vi blandt andet med debatindlægget ”Arkitektens løfte” set en professionsetisk diskussion af hvilke normer og værdier arkitektur og design abonnerer på, samt hvordan man forholder sig til etiske dilemmaer som en del af sin design praksis.
Det professionsetiske tema er et af de steder, hvor jeg ser, at projektet vil få et aktivt ”efterliv”. Dels i forhold til uddannelsen på Arkitektur & Design på Aalborg Universitet, hvor designetik er et tema vi er i færd med at få skubbet mere klart ind i pensum. Men også i forhold til en dialog med designpraktikerne. Her vil indsigterne fra dark design forskningsprojektet være gode at sætte af på i forhold til at skabe dialog med andre designskoler og uddannelser og i forhold til faglige organisationer og foreninger med interesse for designetik.
På den store samfundsmæssige klinge er FNs bæredygtighedsmål, samt det forhold at København er UNESCO verdensarkitektur hovedstad i 2023, også med til at danne en kulturel klangbund for debatten om designetik.
Klimaomstillingen er vigtig, og det samme gælder den grønne dagsorden. Men vi må ikke glemme at siden ”Brundtlandrapporten” (Brundtland-Kommissionen 1987) og nu også med FNs 17 verdensmål har social lighed og inklusion været en del af bæredygtighedstemaet.
Når vi taler klima og grøn omstilling er det derfor vigtigt, at vi husker på at mantraet ”Leave no one behind!” skal tages helt bogstaveligt, og meget alvorligt. Dark design er i modsætning til menneskerettighederne og andre konventioner om fri og lige adgang til samfundet.
Det er dog ikke reguleret ved lov, og i stedet for at ”forbyde” dark design er den hensigtsmæssige tilgang efter min opfattelse, at skabe viden om dette og stimulere den offentlige samtale om rimeligheden i dark design.
Her kan særligt designere, arkitekter og kunsthåndværkere være medvirkende til at kvalificere diskussionen og forståelsen qua deres særlige viden om materialer, sansning og taktilitet.
Fakta
Forskningsprojektets hovedaktivitet er et Ph.d.-projekt som varetages af Ph.d. Studerende Carsten Hvid Nielsen. Dernæst udforsker post-doc Pia Justesen hvordan jura og kriminalisering også rammer mennesker i hjemløshed og gadesovere. Projektets hovedformål er at forandre den samfundsmæssige opfattelse af hjemløses problemer med ophold og tilstedeværelse i byens rum med henblik på at skabe en dialog om dette samfundsproblem på tværs af forvaltninger, Ngo’er, myndigheder, presse, medier, forretningsdrivende og borgere.
Hvis du vil vide mere:
Dark design – når byen indrettes til at afvise mennesker
Humanvidenskab og hands on know-how skal løse samfundsudfordringer
Yderligere information kan fås hos projektleder, professor Ole B. Jensen, Aalborg Universitet (obje@create.aau.dk)
Kilder
Althusser, L. (1972) “Ideology and Ideological State Apparatuses”, Lenin and Philosophy and Other Essays, translated by ben Brewster, Monthly Review Press, 1972, pp. 127-187
Aristotle (1995) Politics, Oxford: Oxford University Press
Brundtland-Kommissionen (1987) Vores fælles fremtid – Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling, FN-forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke
Harvey, D. (1992) The urban Experience, Oxford: Blackwell
Jacobs, J. (1961) The Death and Life of Great American Cities, New York: Vintage Books
Jensen, O. B. (2019) Dark Design. Mobility Injustice Materalized, in N. Cook & D. Butz (eds.) (2019) Mobilities, Mobility Justice and Social Justice, London: Routledge, pp. 116-128
Jensen, O. B. (2020) Atmospheres of Rejection. How dark Design rejects homeless in the city, paper for the 4thInternational Congress on Ambiences, Ambiences, Alloæsthesia: Senses, Inventions, Worlds, e-conference organized by the Ambiences Net, December 2-4, 2020
Jensen, O. B. (2022) Urban Mobilities and Power. Social exclusion by design in the city, in Cattan, N. & L. Faret (eds.) (2022) Hybrid Mobilities. Transgressive Spatialities, London: Routledge, pp. 37-55
Jensen, O. B. (2023) Material Pragmatism and Dark Design: Critical Readings of “Atmospheres of rejection” and “Material Interpellation”, Mobility Humanities, vol. 2. No. 1, January 2023, pp. 39-59
Sennett, R. (1990) The Conscience of the Eye. The Design and Social Life of Cities, London: Faber & Faber
Whitelegg, J. (1997) Critical Mass. Transport, environment and Society for the Twenty-First Century, London: Pluto Press
Aktuelt tema på Formkraft: Byens Rum
I anledningen af Arkitekturhovedstad 2023 undersøger Formkraft kunsthåndværk og design i offentlige rum og byggede miljøer. Temaudgivelsen giver spalteplads til nyeste forskning og arbejdet med kunsthåndværk og design.
Hvor og hvordan etableres samtidens kunsthåndværk og design i byens rum? Hvilke aktører står bag? Hvad tager vi med fra historien?
Mere viden i arkivet
Arkivet på Formkraft rummer en stor skattekiste af artikler om vores fælles kunsthåndværk- og designhistorie. Artikler, der både fortæller om en faglig udvikling og om danskernes kulturhistorie fra 1948-nu. Søg på diverse emner i arkivet eller kig tidsskrifterne igennem på Tidsskriftshylden
Eksempler på søgeord:
Modtag nyhedsbrev
Skriv dig op til Formkrafts nyhedsbrev og modtag information om nye artikler samt tips om relevante konferencer og bøger. Skriv dig op her
