Etiske diamanter, smykkefaglige kommentarer til tidens woke-debat, smykker og arkitektur og en lang række moderne bud på den klassiske broche. Der er ikke længe til, at guld, ædelstene og blændende historier og debatter om smykker og smykkekunst kommer til at funkle overalt i København. Den 28. september begynder nemlig den tre dage lange festival, Smykkernes By, hvor medlemmerne fra organisationen Kjøbenhavns Guldsmedelaug inviterer til ikke mindre end 33 forskellige events i form af åbne værksteder, debatter, udstillinger og guidede gåture med smykkerelevante temaer.
”Formålet med festivalen er at vise, at der er et væld af små værksteder over hele byen, som producerer smykker – både kommercielle og det mere håndværksprægede. Men samtidig vil vi også gerne vise, at guldsmedefaget og smykkekunsten i høj grad er i live – og relevant i dag, selv med vores lange historie in mente,” fortæller Guldsmedelaugets Oldermand, Lone Løvschal.
Et oldgammelt fag med en topmoderne relevans
Mens guldsmedefaget har adskillige tusinde år på bagen, kan Kjøbenhavns Guldsmedelaug bryste sig af at være et af verdens ældste håndværkerlaug med laugets næsten 600 år gamle historie. Lauget blev etableret i 1429, dengang som en mere politisk organisation end i dag, hvor foreningen beskriver sig selv som et fagligt, festligt og filantropisk fællesskab for cirka 200 faglærte medlemmer i alle aldre, typisk med base i København og omegn. I dag er formålet blandt andet at fortælle om faget til omverdenen og at dele fondsmidler ud til de rette modtagere.
Faget evner i dag at bygge videre på sin lange historie med fortællinger og budskaber, der er relevante for nu- og fremtid.
”Som i alle andre fag har vi fokus på bæredygtighed og ressourcer, omend samtalen er lidt en anden, da vi jo ikke smider vores brugte materialer – guld, sølv og ædelstene – ud. Til gengæld handler det meget om, hvor materialerne kommer fra. Sourcer vi diamanter og ædelmetaller fra steder, vi kan stå inde for, skal vi arbejde med naturlige eller laboratorieskabte diamanter? Det er en kæmpe diskussion – men vigtig og interessant i en verden, hvor mange kunder forventer ansvarlighed,” fortæller Lone Løvschal.
Brocher med biodiversitet
Samtidig kan smykkekunsten også bruges til at kommentere på tidens store problemstillinger, fortæller Lone Løvschal, og nævner guldsmeden Kim Bucks arbejder som eksempler på værker, der kommenterer på blandt andet religion, seksualitet, indvandring og økonomisk ulighed.
Selv har Lone Løvschal også udtrykt sin bekymring for den globale biodiversitetskrise i et smykke.
”Jeg er meget optaget af biodiversitet, både globalt og hjemme i min egen have. Vi har for få bier i byerne, fordi de ikke kan finde mad. Derfor arbejder jeg på at designe en broche, der ligner en blomst, og som rummer nogle blomsterfrø af hjemmehørende arter. Det er så meningen, at man går og drysser blomsterfrø rundt omkring, hvor man færdes, og derved fremmer artsrigdommen i byens landskab,” fortæller hun.
Selvom smykkekunsten kan have et politisk udtryk, fremhæver oldermanden dog stadig smykkets relationelle dimension som det væsentligste.
”Smykket er en kommunikationsform mellem mennesker,” siger hun. ”Det kan fortælle den helt personlige historie, være et arvestykke, en kærlighedsgave, et minde om en mærkedag eller en markering af en personlig bedrift. Og på grund af det personlige islæt betyder det rigtig meget for folk at tænke over, hvordan det kan gå i arv i flere generationer.”
Fagligheden under pres efter uddannelseslukning
Guldsmedefagets berettigelse bekymrer således ikke Lone Løvschal – men det gør fagets faglige fremtid.
”Den videregående uddannelse for guldsmede og smykkekunstnere, Institut for Ædelmetal på Københavns Erhvervsakademi blev lukket i 2016, og det er en stor frustration for os. Ikke alene betyder det, at der ikke kommer nogle nyuddannede smykkedesignere og smykkekunstnere på markedet, men rammerne for videreudviklingen af faget er også forsvundet, altså grundforskningen og opbygningen af en dedikeret lærerstab, der kan sætte rammerne for faget,” siger Lone Løvschal.
”Jeg frygter, at den røde tråd i vores fag forsvinder – samtalerne om faget og den stil, vi som stor smykkenation har opbygget gennem historien. Mange tager til udlandet for at uddanne sig og der kommer udenlandske talenter her til landet – men vi har ikke en samlet, dansk institution til formålet. Vi har været markante med store virksomheder og smykkekunstnere på den internationale scene – men jeg er i tvivl om, om vi kan blive ved med at være det.”
Med sin århundrede lange historie har det været naturligt for Guldsmedelauget at tage ansvar for at holde det faglige niveau højt i talentmassen.
”Der er naturligvis stadig videregående smykkeuddannelser som Smykker, Teknologi og Business på KEA, og Accessories Design på Designskolen Kolding. Men de skal nå utroligt meget på få år, og man kunne godt unde de studerende noget fordybelse og specialisering.,” siger Løvschal.
”Derfor har vi taget initiativ til at oprette en mentorordning, baseret på laugets ekspertise, og hvor fem faglige kapaciteter tilbyder et mentorforløb til lige så mange talenter, der kan få sparring på alle fagets dimensioner. Og det er fedt, at alle er med på at give den en ekstra skalle med at bevare og videreudvikle faget – også i de nye generationer.”
Håbet om en gylden fremtid – måske på museum
På trods af den uddannelsesmæssige situation er Lone Løvschal alligevel fortrøstningsfuld for branchens fremtid.
”Kunderne er der – både den 15-årige dreng, der har tegnet et armbånd til sig selv, og nu skal spare sammen til det, og alle dem, der følger tidens commitment til personlig udsmykning. Så vi er i den grad i live – og vi har så meget at byde på! Vi er heldigvis mange i faget, og der er arbejde nok til os alle sammen. Når nogen lukker, så er der flere, der åbner. Så der er liv, om end vi trænger til noget mere interaktion og kunstnerisk udveksling.”
Guldsmedefaget er således ikke på vej på pension efter 600 år – men vil gerne på museum.
”Oh yes, det kunne være godt med et museum for vores fag. Der har været så mange dygtige smykkekunstnere gennem tiden, og vores udenlandske gæster, kolleger og fans spørger, hvor man kan se de historiske smykker. Der mangler et udstillingssted for både ny og gammel smykkekunst, og det kunne være fedt, hvis staten ville investere penge i sådan et. Danmark har været førende i smykkekunst i mange, mange år – og det vil vi gerne vise hele verden.” Afslutter Lone Løvschal.
Smykkernes By
Se det interaktive bykort og planlæg din rute rundt til de udvalgte udstillingssteder i København.
Torsdag den 28. september 2023 vil der være fælles åbning af SMYKKERNES BY på alle deltagende steder, som vil gløde af guld og ædelsten.
Arrangementet fortsætter fredag og lørdag den 29. og 30. september, og flere udstillinger holder åbent endnu længere.
Bliv klogere på smykkerne
Formkraft dykker ned i temaet samtidens smykkekunst og sætter fokus på områdets tendenser, potentialer og udfordringer. I arkivet findes desuden en række spændende artikler om smykkekunst.
Søg eksempelvis på disse emneord:
Få nyheder fra Formkraft
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder om nye artikler samt viden fra området i form af konferencer, litteratur og andre relevante kilder til viden om kunsthåndværk og design. Tilmeld dig her
