Man kommer vidt omkring, hvis man skal beskrive smykket og smykkedesign som genstand og som fænomen i dag. Det unikke håndværk versus den kommercielle masseproduktion. En praksis, der udfordres af tidens ressource- og materialediskussion. Og et æstetisk spænd, der rækker fra det klassisk skønne til det upolerede, udfordrende og patinerede.

Det ved de alt om på Designskolen Kolding, hvor interessen for smykkedesign er stor blandt skolens studerende på Accessory Design. Denne linje fokuserer på at uddanne de studerende til at designe det tilbehør og de ’wearables,’ der ikke er beklædning, som for eksempel sko, tasker og smykker. Det er en uddannelsesretning, hvor lønmodtagerjobs ligger i det kommercielle felt, hvorimod de mere kunstnerisk motiverede designere, som drives af det konceptuelle og håndværksmæssige, ofte må skabe deres egen vej ind i faget som selvstændige.

Derfor er både Liv Johanne Eskholm, studieretningsansvarlig og underviser på Accessory Design, og hendes kollega, Anne Mette Fosgrau, som er Fine Craft værkstedsansvarlig og underviser på Accessory Design, begge optaget af at klæde de studerende på til at navigere i den kompleksitet, så de kan komme ud og finde deres plads i fremtidens smykkeunivers. For at finde den plads, skal de studerende blandt andet udforske æstetik, formgivning, håndværk og materialer.

En ny æstetik

”Før var smykker meget centreret om det traditionsbundne. Det var et symbol på status og udtrykt i nogle klassiske skønhedsidealer, hvor der var enighed om, hvad der var smukt. Men det skønhedsideal står ikke alene i dag,” fortæller Anne Mette Fosgrau.

Bæredygtige ressourcer på skemaet

Fremtidens smykkedesignere skal også kunne træffe skarpe valg, når det gælder om at honorere tidens ufravigelige krav til en mere bæredygtig praksis, hvor materialevalg også handler om etik og ressourcebevidsthed.

”Materialeeksperimentet giver de studerende en kreativ tilgang til upcycling, hvor de indenfor den æstetiske ramme kan udfordre status quo. For eksempel har en af vores studerende blandet slibestøv fra perler og natursten med et keramisk materiale og derigennem skabt et nyt, æstetisk materiale,” siger hun.

Flere veje

Fremtidens smykkedesignere skal hver især bestemme, om pilen peger mod en karriere som håndværksfunderet smykkekunstner og designer af unika, mindre kollektioner og kundeopgaver – eller om vejen går til den mere kommercielle produktion af smykker til de globale markeder, hvor designet i højere grad foregår digitalt, og hvor selve produktionen outsources.

”Vi har ikke nogen ønsker på vegne af vores studerende for, hvilken vej de skal vælge. Gennem uddannelsen opnår de nogle grundlæggende kompetencer, der gør, at de kan agere i begge verdener – men de får også plads til at forme deres eget speciale og vælge deres egen retning.
Derfor er proces- og konceptforståelse nogle afgørende kompetencer, vi lægger meget vægt på, ligesom de løbende gennem uddannelsen arbejder med at formgive prototyper og udvikle produktionstegninger. Men de skal også kunne fortolke smykket på deres egen måde, så de har et ståsted som designere. Og så vil nogen vælge at arbejde konceptuelt og kunstnerisk, andre kommercielt i industrien, og nogle lykkes med at arbejde inden for begge nicher,” siger Liv Johanne Eskholm.

Mentorer og mødesteder er vejen frem

Når det gælder specialiseringen over mod smykkekunstnerfaget, kan uddannelsen på Designskolen ikke løfte opgaven alene, og derfor sætter de to fagfolk også pris på de – eksisterende, men dog begrænsede – muligheder, der er uden for skolen, når det gælder om at udvikle sig fagligt.

”Guldsmedelaget står jo for en mentor-ordning, hvor der er flere fagligt stærke kræfter, som de nyuddannede smykkekunstnere kan spejle sig i og finde deres egen vej i branchen,” siger Anne Mette. Desuden peger hun på Statens Kunstfond som en vigtig hånd i ryggen, hvor man kan søge puljer til perioder med arbejdsro til fordybelse i håndværket.

Og så har hun også et museum – eller en anden fysisk ramme, der kunne være et faglige mødested – for dansk smykkekunst på ønskelisten over ting, der kan være med til at berede vejen for flere smykkekunstnere i fremtiden.

”Vi kunne godt bruge et permanent udstillingssted for smykker, hvor de unge kan spejle sig i det eksisterende håndværk og bidrage med deres eget arbejde. Det kunne samtidig være et samlingssted for at netværk inden for faget, og et sted, der kunne facilitere møder og samarbejder på tværs. Vi tror, at nutidens etablerede og fremtidens nye smykkedesignere kan lære meget i mødet med hinanden,” siger Liv Johanne Eskholm.