”Man kan tænke på det, som når man skal lære at lave en ny middagsret”, siger Anne Kirketerp. ”Det kan være virkelig praktisk at følge opskriften, og hvis man aldrig har prøvet det før, er det godt, at en fortæller hvordan man skal gå frem punkt for punkt”.
Det er huskunstnerordningen, som Anne Kirketerp kredser om med sin metafor fra køkkenet. Den ordning hvor udøvende kunstnere eller kunsthåndværkere kommer ud på skoler og laver forløb med eleverne, så de får erfaringer inden for det kreative område. Hun er fuld af beundring for ordningen, men den kræver, at man som kunstner planlægger sit forløb til mindste detalje.
”Man kan ikke konkludere at børn umiddelbart får det bedre, blot fordi de bliver undervist af en kunstner eller en kunsthåndværker. Hvis forløbet er for løst, kan det være svært for børnene at forstå, hvad de skal lave, og hvad de skal have ud af det. Hvis huskunstnerordningen skal fungere, skal det være tilrettelagt punkt for punkt, som en madopskrift”, siger Anne Kirketerp.
Jeg har ringet til Anne Kirketerp, som oprindelig er uddannet kunsthåndværker og håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium med vævning og strik som hovedfag. Senere læste hun psykologi og fortsatte med en ph.d-afhandling, som i dag har ført til, at hun er Danmarks eneste forsker, der arbejder med craft-psykologi. Altså – groft sagt – hvad kan håndens arbejde gøre for os mentalt?
Det er derfor, jeg har ringet til Anne Kirketerp. Hun skal forklare, hvad craft-psykologi går ud på, og hvordan arbejdet med håndværk kan være med til at skabe trivsel blandt børn i folkeskolen.
Vigtig selvforglemmelse
”Jeg arbejder med det engelske ord ’craft’, fordi det dækker både håndarbejde og håndværk, men det handler reelt om aktiviteter med hænderne”, forklarer Anne Kirketerp.
”Craft er forbundet med mental sundhed, formet på den måde, at når man sidder og arbejder med sine hænder, så kan man opleve en form for flow, hvor man er så engageret, at man glemmer sig selv. Man får så at sige en pause fra sig selv”.
Oplevelsen af flow er blot det første trin på vejen, som man arbejder med inden for craft psykologi.
Det næste punkt handler om ro, fortæller Anne Kirketerp.
”Når man sidder og arbejder med sine hænder, fokuserer man og laver gentagende bevægelser. Det betyder, at man får et dybere åndedrag. Man oplever det også med folk, der bruger bedekæder i en religiøs sammenhæng. Det, at de sidder med noget konkret i hænderne og repeterer bevægelsen igen og igen, giver en taktil oplevelse, som er værdifuld”.
Præstation er tredje punkt, som er væsentligt, når det handler om at bruge sine hænder.
”Vi har brug for at vise omverden og os selv, at vi har frembragt noget”, fortæller Anne Kirketerp. “Det kan være en sweater, man har strikket eller et brød, som man selv har bagt. Vi viser verden, at vi har lært noget, og at vi kan manifestere os. Det betyder enormt meget”.
Kognitivt bliver vi også stimuleret, når vi arbejder med vores hænder.
”Man omsætter indre billeder til noget tredimensionelt. Fortid og fremtid bliver kombineret og det stimulerer hjernen”.
Nye hjernebaner skal hele tiden udfordres, og når man bruger sine hænder, sætter man hjernen på arbejde. Det er sundt og kan også fungere som genoptræning, hvis man er blevet skadet.
”Det værste man kan gøre, er nærmest at sætte sig ned og slappe af”, siger Anne Kirketerp. ”Det giver enormt meget, hvis man bruger sine hænder, og det kan jo også skabe nye relationer, hvor man mødes om et håndværk eller en hobby”.
Det femte punkt, som man opererer med inden for craft-psykologien, er de ”positive emotioner”, som Anne Kirketerp kalder håbet, glæden, humoren og den afslappethed, der kan opstå i forbindelse med, at man er stærkt optaget af noget med sine hænder.
”Som mennesker har vi fire gange så stor tendens til at lægge vægt på det negative. Det skal vi for at overleve, for vi skal jo kunne gennemskue at en ost, der er helt grøn af mug, faktisk er giftig for os”, siger Kirketerp. ”Vi skal kunne føle både angst og frygt, men det er vigtigt, at vi også beskæftiger os med noget positivt, så vi ikke ender i en negativ trivselsspiral”.
Man kan ikke strikke sig ud af at have det skidt, pointerer Anne Kirketerp, men hvis man har gjort alt og stadig går rundt og bekymrer sig om sine børns fremtid eller en atomkrig, så kan det skabe en glæde at foretage sig noget med sine hænder.
Det gavner hjernen
Kan man ligefrem sige, at det vil være sundt for os, hvis vi bruger vores hænder mere?
”Ja, det viser undersøgelser inden for craft-psykologi. Man behøver ikke få opfyldt alle de fem punkter, som jeg har nævnt, men hvis man kan bruge en halv til en hel time om dagen, hvor man bruger sine hænder, så kan det have en emotionel betydning for en”.
Og så er vi fremme ved børnenes skolegang, hvor det traditionelt har været sådan, at de elever, der var svagest rent bogligt, endte med at uddanne sig inden for håndværk. I dag er der langsomt ved at opstå en fornemmelse af, at håndens arbejde er værdifuldt, og at det ligefrem er godt for ens hjerne, hvis man mestrer noget med sine hænder.
”I Finland har børnene fra 3. til 6. klasse seks timer om ugen, hvor de arbejder med kreative fag. Det øger elevernes såkaldte metaevne, at de kan arbejde med komplekse problemstillinger rent fysisk. Man kan simpelthen konstatere, at de bruger hele hjernen, mens man kun bruger dele af den, når man sidder og laver matematikopgaver”.
I Danmark har der de seneste år været fokus på bevægelse i folkeskolen, og det er rigtig godt, siger Anne Kirketerp. Men det ville være godt, hvis man fik den samme fokus på de kreative fag.
”Der mangler stadig en del evidens på området, men lige som vi ved at bevægelse ikke bare handler om, at børnene skal løbe rundt i skolegangen, men udfordres på en målrettet måde, så skal de kreative discipliner også tænkes igennem”.
Strategien er altafgørende for et godt huskunstnerforløb
”Man skal virkelig planlægge en kreativ aktivitet med børn. Jeg taler om en ’craft intervention’, hvor man trin for trin guider børnene igennem en proces, så de får kendskab til både teknik, metode og materialer”.
Det lyder teknisk og meget styrende, men det er vigtigt med en strategi, hvis børnene skal få en succesfuld oplevelse i forbindelse med, at de arbejder med deres hænder.
”Og det kan jo være den største udfordring som huskunstner”, siger Kirketerp. ”Man skal være sig bevidst om, hvad succeskriteriet er, og så skal man være forberedt på, at det ikke er let at undervise i håndværk og design. Det er enormt svært”.
Laver man en strategi og går frem med små skridt, tror Anne Kirketerp, at huskunstnerordningen kan være værdifuld.
”Det er godt, at vi giver børnene nogle redskaber til at arbejde med deres hænder og tænke både abstrakt og konkret. Det vil gavne deres mentale trivsel, og det er jo noget af det, man er meget optaget af i disse år”.
Så hvis det bliver håndteret på den rette måde, kan huskunstnerordningen være en vigtig brik, når det handler om at få børn sporet ind på værdien i at arbejde med noget kreativt?
”Ja, det er jeg overbevist om. Vi har brug for nogle redskaber, der kan være med til at øge den mentale trivsel og give os lindring i nogle sammenhænge”, siger Anne Kirketerp og holder en lille pause.
”Vores nye undervisningsminister, Mattias Tesfaye, er meget optaget af håndens arbejde, og det synes jeg er positivt. Det skal bare tilrettelægges, så det ikke kun gavner de kreative fag, men også vores mentale velbefindende”.
Crafts psykologi
Anne Kirketerp er Kunsthåndværker, håndarbejdslærer og psykolog, Ph.d.
I bogen ‘CRAFT PSYKOLOGI- Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk’ har hun sammenfattet viden om de positive effekter ved at udføre craft (kunsthåndværk). Læs mere
Tema: Huskunstnerordningen
Formkraft undersøger hvorfor institutioner, kunsthåndværkere og designere ikke indgår flere samarbejder under Huskunstnerordningen.
Hvilke udfordringer står de udøvende kunsthåndværkere og designere med, når de har fået tildelt et huskunstnerprojekt? Hvordan etableres partnerskabet mellem udøver og institution? Hvad tænker kunsthåndværkere og designere om ansøgningsforløbet? Og hvad får de, institutionerne, børnene og de unge ud af de projekter, der opnår støtte? Læs tema
Mere viden i arkivet
Formkraft har et stort arkiv af digitaliserede tidsskrifter fra perioden 1948-2009 samt Biennalekataloger fra 1995-2021. Heri findes mange tusinde sider om faglige og samfundsrelevante aspekter ved kunsthåndværk og design. Søg på relevante ord i arkivet og dyk ned i emnerne. Fx:
