Søren Kierkegaard skrev, at den, der gifter sig med tidsånden, hurtigt bliver enke. Et citat, der på én gang er skarpt og sørgmodigt – og foruroligende præcist i en tid, hvor vores hjem i stigende grad formes af det, der netop nu er populært, synligt og delbart.
Da jeg som ung flyttede hjemmefra og begyndte på Det Kongelige Akademi, arbejdede jeg samtidig for et designgalleri. Jeg lærte hurtigt, at møbler og objekter ikke kun er funktionelle – de er fortællinger, positioneringer, små personlige erklæringer. Min første månedsløn brugte jeg på det, jeg dengang anså for det ultimative: et Superellipsebord tegnet af Piet Hein og Bruno Mathsson, med en kant formgivet af Arne Jacobsen. Omkring bordet stod seks hvide 3107-stole, ligeledes formgivet af Arne Jacobsen. PH5-lampen, skabt af Poul Henningsen, havde jeg med hjemmefra.
Iscenesættelsen
Jeg havde sat mig for at få netop dette sæt. Ikke tilfældigt. Jeg var stærkt inspireret af Nikoline Werdelins tegnede striber i Alt for Damerne og Politiken, hvor møbler og mennesker, tøj og interiør smeltede sammen i små fortællinger om en visuel identitet.
Det var i 1990’erne – før online sociale medier, før algoritmer. Inspirationen rejste gennem magasiner, bøger og udstillinger, gennem samtaler og langsomme opdagelser. Mit hjem blev et spejl af den viden, jeg opsamlede, og de fagfolk jeg rådførte mig hos.
Tre-eningheden, Superellipsebordet, stolene og lampen over, var netop det, man i dag betegner statement design. Objekter der fungerer som signaler. Ikke bare om smag, men om, at man ved, hvad man bør vælge.
Anvendelsen af engelske ord om et dansk begreb, er sigende. På dansk ville vi sige staturmarkør om de produkter, der viser, at man har forstået koden. Men hvem har egentlig skrevet koden – og hvornår ændres den?
Statement design refererer til bevidste, ofte iøjnefaldende designvalg, der har til formål at kommunikere identitet, holdninger eller tilhørsforhold. Det handler ikke om funktion eller æstetik i traditionel forstand, men om produktets evne til at sende et signal – et statement – til omgivelserne.
I den forståelse bliver design en form for visuel kommunikation og social markør: bestemte brands, former, materialer og stilarter forbindes med økonomisk kapacitet, kulturel kapital og optagelse af den i tiden opfattede ’gode smag’.
Produktet værdisættes ikke alene ud fra sin brugsværdi, men i lige så høj grad ud fra sin symbolske betydning. Et ikonisk designerobjekt kan fungere som et kulturelt kodeord, der signalerer, men ikke nødvendigvis rummer, viden om designhistorie, adgang til bestemte miljøer og en bestemt livsstil. På den måde bliver design en del af selviscenesættelsen i det moderne forbrugersamfund.
Ånd, hånd og tanke
Hurtigt voksede min egen nysgerrighed, dengang i 1990erne. Jeg rejste og besøgte steder, hvor indretning ikke var en gentagelse og optagelse af usagte positioneringer, men en konsekvens – et resultat af refleksion, behov og livsførelse.
At rejse og møde internationale designere og arkitekter åbnede en anden verden: en verden, hvor formgivning handler mindre om genkendelighed og mere om nødvendighed, funktion og sansning. Jeg udvidede ligeledes min viden om arbejdet bag kunsthåndværk – det langsomme, det bevidste, det menneskeskabte, som ikke bøjer sig for en sæson, men for en tanke og en hånd, som løsning på en funktionel udfordring.
Jeg byttede mit ikoniske sæt ud med andre historiske møbler fra 1920’erne og frem. Mit hjem blev et værksted og i dag står mit spisebord ikke længere som et symbol på en bestemt designperiode, men som et stykke historie: tegnet til afholdelse af kortemøder i 1920’erne. Bordpladen bærer spor af liv, ikke modetendenser. Her kan jeg tilbringe timer med mennesker og med tidsskrifter og bøger skrevet af fagfolk, mennesker med både viden og holdning til, hvad det gode hjem er – og hvordan det kan formes.
Historisk set har boligindretning været tæt forbundet med nødvendighed, senere suppleret med arkitektur- og designfaglige traditioner, hvor funktion, materialeforståelse, ergonomi og rumlige kvaliteter blev centrale parametre. Indretning blev anset som en integreret del af den arkitektoniske helhed og et fagligt anliggende, der krævede ekspertise og håndværksmæssig indsigt.
Tænk blot på Ellen Key og hendes tanker om Skønhed i hjemmet, Emma Gads arbejde gennem tidsskriftet Vort Hjem eller arkitekter og formgivere, der udgav bøger om bolig, funktion og rumlig forståelse. Her var ikke blot billeder, men argumenter. Ikke trends, men tanker og holdninger.
Blikfang
I dag er boligidealer i høj grad påvirket af visuelle medier og digitale platforme, hvor boligen primært opleves gennem billeder og korte videoformater. Fokus er forskudt fra den fysiske og sanselige oplevelse af rummet til det, der tager sig godt ud på en skærm.
Algoritmer har overtaget redaktionen. De sorterer ikke efter faglig kvalitet, funktion eller nytænkning, men efter det, der skaber blikfang. Indretning optimeres til fotografisk synlighed frem for langtidsholdbar funktionalitet. Dermed er indretning ikke længere en faglig disciplin, men i højere grad et spørgsmål om visuel perception og personlig branding. Boligen bliver ikke blot et sted at bo – men en scene, der skal ses, deles og anerkendes digitalt.
For nylig blev jeg gjort opmærksom på betegnelsen “Kählerkvarteret”: gader med ensartede typehuse, hvor mange vinduer prydes af den samme vase. Som kodeord fortæller den, vasen: “Jeg følger med. Jeg har forstået, hvad der er korrekt.” I vinduerne markeres status ved at placere tidens statement design der. Det er i sin essens en skrøbelig tilgang til indretning. For hvad sker der, når koden ændrer sig? Når den næste bølge ruller ind og afslører, hvor tæt vi gik i takt med noget, der hurtigt blev fortid?
Statement design gentænkt
Et rum skal opleves. Det skal rumme lyd og stilhed, stoflighed og erindring. Husk på at æstetik er mere end det, vi ser – det er alt det, vi sanser, der er skønt. Måske er det her, statement design kan gentænkes. Ikke som et objekt, der råber “jeg er med”, men som et værk, der stille viser, at vi har valgt bevidst. At vi ikke har giftet os med tidsånden, men kan se længere end den seneste indretning, der gik viralt, og os selv.
Tænk, hvis vi igen søgte det, der varer ved. Det, der er skabt til at blive brugt – ikke blot vist frem.
Tænk, hvis vi igen lyttede til formgiverne, hvis hænder forstår lerets modstand, træets fibre, metallets nødvendighed. Hvis vi valgte en tekande, ikke fordi den ligner noget, vi har set hundredvis af gange online, men fordi den føles rigtig i hånden. Fordi dens form er et svar på et behov – og et udtryk for formgiverens holdning.
Tænk, hvis man kunne gå gennem et boligkvarter, hvor husene er skabt ud fra planetens grænser og menneskets egentlige behov, og i stedet for gentagelser blive mødt af forskellighed. Vinduer, der ikke blot viser, hvad der er populært, men hvad der er brug for, som vi holder af. Objekter, der ikke signalerer, men rummer nærvær og mening.
Vi skal forbruge mindre – og leve mere bæredygtigt – og derfor må vi tage anderledes stilling til, hvordan vi indretter os, hvad vi iklæder os, og hvordan vi udsmykker os. Her kan formgivere og arkitekter igen få en central rolle. De er uddannet til at arbejde med rum, funktion og materialer i et helhedsperspektiv, hvor holdbarhed, brug og betydning hænger sammen.
Det er ikke statements i traditionel forstand. De hører til et sted. I et hjem. I et liv. I en tid, der rækker ud over nuet, hvor vi kan forme vores interiører baseret på faglig viden, baseret på vores behov og i respekt for planeten.
Tidsånden skifter. Men godt håndværk – og bevidste valg – bliver. Måske er det i dette stille opgør med det flygtige, at det mest radikale statement i virkeligheden ligger.
Tema: Statement design og kunsthåndværk
“Der ligger et fremtidsrettet syn i det kritiske design, i det tankeprovokerende statement design. Her anfægtes gængse forestillinger”, Lars Dybdahl, designforsker, forfatter og medlem af Formkrafts redaktionsråd. (Citat: Fra William Morris til Verdensmål: Lars Dybdahl om dansk designs rolle og potentiale i samfundet.)
Formkraft har igennem flere artikler belyst, hvordan kunsthåndværk og design skaber identitet, sammenhæng og værdi i alle aspekter af samfundet fra sundhed og trivsel til byrum og bæredygtighed. Med dette tema ønsker Formkraft at rette fokus på de værker, som ændrer ved vores gængse opfattelse af verden gennem præcise kommentarer, materialer eller udtryk for netop at synliggøre sammenhængskraften mellem kunsthåndværk, design og samfund.