Formkraft har igennem flere artikler belyst, hvordan kunsthåndværk og design skaber identitet, sammenhæng og værdi i alle aspekter af samfundet fra sundhed og trivsel til byrum og bæredygtighed. Med dette tema ønsker Formkraft at rette fokus på de værker, som ændrer ved vores gængse opfattelse af verden gennem præcise kommentarer, materialer eller udtryk for netop at synliggøre sammenhængskraften mellem kunsthåndværk, design og samfund.
Hvordan kan kunsthåndværk og design være med til at ændre tankegange? Og hvilken rolle har udøverne i samfundet nu og i fremtiden?
Glæd jer blandt andet til disse artikler:
Forfatter Kristine Harper har interviewet Le Bureau, skabere af KH-prisen 2025 om det aldrig neutrale design.
Forsker Maria Fabricius Hansen trækker tråde fra nutidens fokus på naturen som medskaber til 1500-tallets naturdyrkelse for at forstå designerens og kunsthåndværkerens rolle i dag.
Forfatter og arkitekt Marie-Louise Høstbo introducerer statement design med eksempler fra tidligere og nye udøvere.
Formkraft udgiver desuden udstillings- og boganmeldelser. Tip gerne redaktøren om kommende udstillinger og udgivelser.