Foto: Helle Trolle. Connected (udsnit). Fotograf Dorte Krogh
Hele denne ”socialisering” af fibrene til sammen at tjene nye formål, spejles i arbejdsprocessen: Tekstilfabrikation har altid været kollektiv og socialt funderet. At høste fibre fra planter og dyr, forarbejde dem, spinde dem og siden omdanne dem på tusind måder, har krævet mange hænder og samlet folk. De fleste har gennem århundrederne mestret en eller flere teknologier til at skabe tekstiler, især kvinder. Omkring alle disse mange gøremål opstod fælles traditioner: at synge, fortælle historier, lytte sammen. Og at uddanne nye generationer i alle teknikkerne. Sammen har man gennem århundrederne forfinet alle teknikker og opfundet nye.
Godt nok betød industrialiseringen, at det meste af produktionen af tekstiler forsvandt ind i hermetisk lukkede fabriksrum, hvor kun lønarbejdere færdes, og at utroligt mange mennesker ikke længere er indviet i alle disse traditioner for at håndtere tekstiler; de har hverken lært at producere eller reparere dem. På blot et par generationer gik alle disse oldgamle færdigheder stærkt tilbage.
Men tekstilernes sociale liv er på ingen måde slut. Tværtimod. I disse år samler mange strikkepinde eller synål op for første gang og lærer sig det fornødne. En del gør det for at blive selvhjulpne i garderoben og for at forlænge deres tøjs liv og på den måde fremme bæredygtighed. Andre opdager håndarbejdet som en terapeutisk syssel, som de kan finde ro ved. Omkring begge dele vokser nye fællesskaber. Der opstår strikke- og broderiklubber, udbuddet af håndarbejdskurser og -messer er solidt, og samtidskunsten er igen intenst inspireret af tekstiler og håndarbejde.
Tekstilet har stadig en særlig kraft til at samle mennesker, som når Trapholt inviterer sit publikum til at bidrage med elementer til store, kunstnerstyrede kollektive værker. Endda på tværs af grænser, kulturer og kontinenter er håndarbejdet en forenende faktor, hvor alle altid umiddelbart kan lære af hinanden og udveksle teknikker. Kunsthåndværkere rejser ud i verden for at dygtiggøre sig, mens nyankomne migranter gennem håndarbejdet kan skabe tilknytning et nyt sted.
Dette er ikke engang den første, men den anden bølge af håndarbejdsrevival midt i en hyperkompleks senmoderne virkelighed. Sidste gang var i 1970erne og 1980erne, hvor også fænomenet craftivism blev til: Det langsomme håndarbejde blev grundlaget for nye aktionsformer og brugt i modstanden mod et forbrugssamfund, hvor en svimlende mængde af tekstilvarer farer hastigt forbi os på deres rejse fra produktion over kortvarigt forbrug til skrald. Håndarbejdet gik forbund med feminisme, anti-racisme og anti-kapitalisme. Alle disse alliancer består i dag.
Den voksende interesse for arbejdet med tekstiler som en form for dannelse og selvterapi, er endnu en bekræftelse af håndarbejdets evige relevans: De rolige rytmer og den tålmodige opbygning af nye strukturer bliver en måde at transformere sig selv på. Ved at generobre forståelsen af tekstilets karakter og muligheder, bliver man igen kompetent som skabende menneske. Og omkring begge typer af aktiviteter vokser igen de sociale strukturer. Ved at lære sig at forvandle stof eller garn til magiske nye former, skriver man sig selv ind i tekstilernes titusindårige historie og slutter sig til et af menneskehedens ældste fællesskaber.
Keep Connected af Helle Trolle
Keep Connected er en tekstilbane af løse tråde i silke, uld og hør bundet og vævet sammen af Helle Trolle. Trådene er indfarvet med farvestoffer fra indigo- og vandplanter af Helle Trolles fagfæller:
tekstilkunstner Hilde Hauen Johnsen, Norge: forfatter Catharina Ellis, USA, forsker Pirita Lauiri, Alto University/Pasi Ainasoja, Finland: Tekstilkunstner Margaret Dugger, USA: indigofarverne BOUISOU, Japan samt af Helle Trolle selv. Værket blev lavet til Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021. Koldinghus.
Fotograf Dorte Krogh.
Helle Trolle. Koldinghus. Biennalen 2021.
Make it Together
Make it Together afholdes på Københavns Professionshøjskole fra den 6. – 8. april. Her samles 120 lærere, forskere og professorer fra hele norden og præsenterer, diskuterer og udvikler forskningsprojekter indenfor håndværk og design samt beslægtede fag i skole og uddannelse.
Konferencen bidrager med videnskabelig, praksisorienteret viden til et vigtigt fagfelt i konstant udvikling. Tilmelding til konferencen er lukket, men et uddrag af oplægsholdernes bidrag bliver publiceret i et temanummer i det norske tidsskrift Techne-serien og i en konferenceudgivelse.
Arrangører: undervisere fra Københavns Professionshøjskole i relation til forskningsnetværket NordFo.
Tema: Tekstil
Formkraft dykker ned i den aktuelle tekstilbølge og undersøger fagets potentialer, tendenser og historie. Følg med i artikler og cases, der udgives løbende i april, maj og juni.
Vi skal blandt andet se nærmere på Trapholt, hvor direktør Karen Grøn giver indblik i museets satsning på borgerinddragende værker.
Journalist og forfatter Pernille Anker Kristensen ser på tekstilbølger gennem tiden.
Den 6.-8. april 2022 afholdes konferencen Make it Together med fokus på forsknings- og udviklingsprojekter indenfor faget håndværk og design. Formkraft har i den anledning inviteret væver, ma og ph.d Marie Koch til at skrive en artikel om sit forskningsprojekt.
