Emilie Røndal Nielsen. Danske Kunsthåndværkere & Designere. 1. maj-debat 2026 på Designmuseum Danmark.
Fotograf Emilie Røndal Nielsen. Danske Kunsthåndværkere & Designere. 1. maj-debat 2026 på Designmuseum Danmark.
Artikel

Efterlysning: ny dansk designpolitik med plads til kunsthåndværk


Hvordan sikrer Danmark sin position som designsamfund? Og hvordan undgår vi, at kunsthåndværket forsvinder ud af fortællingen, når fremtidens designpolitik skal formes?

Det var blandt de centrale spørgsmål, da en række nøgleaktører fra design-, uddannelses-, erhvervs- og kultursektoren drøftede behovet for en fremtidig dansk designpolitik.

Danske Kunsthåndværkere & Designere og Formkraft inviterede til 1. maj-debat på Designmuseum Danmark i anledning af foreningens 50-års jubilæum.

Trods høj forårssol og 1. maj-stemning i byen var festsalen fyldt med et stort og engageret publikum fra hele designfeltet – alle med noget på hjerte om designs rolle i samfundet og fremtidige politiske placering.

Der var bred enighed om, at design spiller en langt større rolle i samfundet, end den politiske opmærksomhed afspejler. Men det stod også klart, at hvis en kommende designpolitik skal have reel betydning, må den favne hele feltet – herunder kunsthåndværket, de håndværksbaserede praksisser og de mange små mikrovirksomheder, som udgør en væsentlig del af branchens fundament.

Paneldeltagerne

Anne-Louise Sommer, Direktør, Designmuseum Danmark
Mathilde Aggebo, Dekan, Det Kongelige Akademi
Esben Danielsen, Direktør, Kulturens Analyseinstitut
Lise Thomsen, Fagleder for Kreative Erhverv, Dansk Industri
Hanne B. Sønnichsen, Forperson, Danske Kunsthåndværkere & Designere

Moderator: Christina Melander, Chief Design Officer, Dansk Design Center

Læs mere

Danish Design er ikke en naturressource

Et gennemgående budskab i debatten var, at dansk design ikke opstår af sig selv. Design er ikke en naturressource, men kræver løbende investering, udvikling og politisk prioritering.
Det gælder både i forhold til uddannelse, forskning og talentudvikling – og de praksisnære miljøer, hvor design og kunsthåndværk udvikles og forankres gennem materialekendskab, eksperimenter og håndværksmæssig fordybelse.
Hvis Danmark fortsat skal være internationalt anerkendt for design, kræver det en bevidst indsats for at styrke hele økosystemet omkring området. Fra folkeskole til forskning og gerne med en national designdag på linje med idrætsdagen.

Kunsthåndværk er en del af designs fundament

Et centralt perspektiv i debatten var nødvendigheden af at anerkende kunsthåndværket som en integreret del af dansk designs identitet og udvikling.

Kunsthåndværk repræsenterer ikke blot en historisk arv, men også en levende innovativ praksis, hvor materialeforståelse, håndværk og eksperimenter kontinuerligt bidrager til fagets fornyelse.

Samtidig er kunsthåndværk med til at opretholde og videreudvikle håndværkstraditionerne, der historisk har været med til at forme dansk design og den internationale styrkeposition.

Museumsdirektør Anne-Louise Sommer understregede, at vi ikke er en designnation, men et designsamfund. I mellemkrigsårene var der en velvilje til at satse på kunsthåndværk og design fra staten, og designforståelsen, vi stadig hviler på, blomstrede op. I dag er vi blevet blinde for den æstetik, vi omgiver os med. Vi tager den for givet.

Hvis fremtidens designpolitik alene fokuserer på industri og skalerbar vækst, risikerer man at overse netop de fagligheder og praksisser, som danner grundlag for store dele af den danske designtradition.

De små virksomheder skal ses

Et andet væsentligt tema i festsalen var behovet for bedre dokumentation af kunsthåndværks- og designfeltets reelle omfang og værdi.
Mange kunsthåndværkere og designere arbejder som solo-selvstændige eller i mikrovirksomheder.

De virksomhedsformer falder ofte uden for de statistiske modeller, der kortlægger erhvervsliv og beskæftigelse. Og resultatet er, at en stor del af feltets aktivitet bliver usynlig i analyser og beslutningsgrundlag. Det svækker mulighederne for politisk anerkendelse og målrettet indsats.

Hanne B. Sønnichsen.
Hanne B. Sønnichsen satte blandt andet fokus på de små virksomheder.
Foto: Emilie Røndal Nielsen.

Hanne B. Sønnichsen, forperson for Danske Kunsthåndværkere & Designere, pegede blandt andet på behovet for nye måleredskaber og datagrundlag, som bedre kan dokumentere værdiskabelsen i de små og specialiserede praksisser, der præger store dele af branchen.

Vidensoverførsel og håndværk under pres

Blandt debattørerne var også en stigende bekymring for tab af håndværksmæssig viden.
Inden for kunsthåndværk er store dele af den faglige kunnen båret af praksis og overføres gennem mesterlære, samarbejde og direkte materialebaseret undervisning. Det er viden, som vanskeligt kan standardiseres, digitaliseres eller formidles gennem traditionelle undervisningsformer alene.

Når den vigtige overførsel af viden om håndværk svækkes, risikerer Danmark at miste væsentlige kompetencer, som både har kulturel, erhvervsmæssig og innovativ værdi.

Der blev derfor argumenteret for, at en ny designpolitik bør adressere behovet for at styrke de miljøer og strukturer, hvor håndværksbaseret viden udvikles og gives videre.

Behov for en bredere samtale om designs værdi

Samtidig viste 1.maj-debatten, at der fortsat hersker betydelig uklarhed om, hvad design egentlig er, og hvad designere bidrager med.
Flere i panelet pegede på, at design stadig reduceres til formgivning, æstetik eller klassisk møbeldesign i den offentlige forståelse, mens man overser designs bredere samfundsmæssige, strategiske og innovative betydning.

Flere i panelet efterlyste derfor en bredere offentlig samtale om designs rolle og værdi i samfundet. Ikke kun som erhverv eller eksportparameter, men som kultur, metode, dannelse og kraft, der former samfundet.

Designpolitik eller stærkere integration?

Der var ikke fuld enighed om, hvorvidt løsningen nødvendigvis er en særskilt designpolitik.
Esben Danielsen fra Kulturens Analyseinstitut argumenterede for, at design hellere bør tænkes stærkere ind i eksisterende politikområder som erhvervspolitik, uddannelsespolitik og innovationspolitik.

Andre fremhævede, at en selvstændig designpolitik netop vil være et vigtigt signal om politisk prioritering og anerkendelse.
Uanset formen var alle dog enige om ét grundlæggende punkt:

At design – herunder kunsthåndværk – kræver en langt stærkere politisk og strategisk placering, hvis Danmark skal fastholde og udvikle sin position som designsamfund.

Nødvendigt at fortsætte samtalen

I festsalen den 1. maj blev det tydeligt, at spørgsmålet ikke blot er, om Danmark skal have en designpolitik eller ej. Men hvordan vi formulerer en fremtidig indsats, der favner hele feltet.

Hvis kunsthåndværk skal have sin retmæssige plads i fremtidens designfortælling, kræver det, at en ny politik ikke alene fokuserer på de store virksomheder og de mest målbare vækstparametre.

Den må også rumme de små værksteder, de praksisbårne fagligheder, de materialebaserede eksperimenter og de håndværksmæssige traditioner, som fortsat udgør en afgørende del af dansk designs styrke og særkende.

Paneldebatten den 1. maj viste, at samtalen kun lige er begyndt.

Fotograf Emilie Røndal Nielsen. Danske Kunsthåndværkere & Designere. 1. maj-debat 2026 på Designmuseum Danmark.
Danske Kunsthåndværkere & Designere inviterede til 1. maj-debat 2026 på Designmuseum Danmark.
Foto: Emilie Røndal Nielsen.

Tema: Kunsthåndværk- og designpolitik

Danmark har brug for en ny designpolitik, men hvad skal den rumme for at tilgodese selvstændige kunsthåndværkere og designere? Det spørgsmål undersøger Formkraft gennem interviews, artikler og debatter.

Læs tema