Danmarks første keramikrute
Med kig til begge Lillebæltsbroer står Gunhild Rudjords store krukke roligt på kirkegården i Middelfart og lader vejr og vind og årstiderne fare hen over sig. De grønne farver, løbeglasuren og de store, stiliserede blomster får den til at ligne et evigt løfte om forår og vækst. Vender man sig den anden vej, er der frit udsyn til endnu et keramisk værk: Per Ahlmanns installation Altings tøven, en hvid dråbeform placeret i vand. Værkerne er blandt de første poster, som allerede er på plads på Danmarks første keramikrute, der løber gennem hele det centrale Middelfart og slår byens nye identitet som “keramikby” fast. Følger man kortet over ruten, føres man ad Kongebrovej ind til den gamle del af købstaden, og på pladsen ved Sankt Nicolai kirke møder man endnu et værk: Magne Furuholmens værk Rook Takes Bishop, hvor en sort og en hvid keramikstøtte spejler hinanden midt mellem byens ældste huse.
Den første version af ruten blev indviet i august 2021, og med tiden vil de nuværende keramiske værker få selskab af endnu flere spredt ud over ruten; keramikken vil også komme i spil som belægninger og skiltning. Initiativet til projektet kom ikke overraskende fra Keramikmuseet Clay, som har til huse i det ikoniske røde Grimmerhus lige ved siden af kirkegården og med storslået udsigt over Lillebælt, en lille halv kilometer fra bymidten. Her har man længe ønsket at binde museum og by tættere sammen. Museet fik sin første store udvidelse i 2015 og er på vej med endnu en, og begge dele afspejler den voksende interesse for keramik og keramisk kunst, som mageligt kan trække både gæster fra hele Danmark og fra resten af verden til Middelfart.
Døgnåben kunst – en tendens indenfor samtidskunsten
Keramikruten udvider museets territorium og fører keramikken ud i landskabet, hvor den er tilgængelig på alle tider af døgnet for alle, som færdes der. Den leder også museumsgæsterne videre ud i landskabet og ind til byen for at opleve mere endnu. Det er en strategi, som er interessant for Middelbart Kommune, der gerne ser, at keramikruten med tiden bliver byens måske allerstørste attraktion: “En skøn vandring langs bæltet med store kunstneriske oplevelser undervejs“, som det hedder i visionspapiret for Keramikruten. Projektet blev vedtaget af Middelfarts Byråd i 2018 og indgår nu i udviklingsplanen Mulighedernes Middelfart, som skal forme midtbyen.
Kunstruter er allerede en stærk tendens inden for samtidskunsten, og pandemien har kun gjort det endnu mere oplagt at satse på kunst under åben himmel. Udendørs kunst er døgnåben, pandemisk sikret og umiddelbart tilgængelig og nærværende.
Konceptet BIKE ART TOURS omfatter i dag kunstcykelruter i Roskilde, København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg, kurateret og formidlet af museer og kunsthaller. Herning og Holstebro har også været tidligt ude med at placere mere kunst i det offentlige område, og senest har kunstmuseet ARKEN i Ishøj iscenesat hele gåturen fra stationen til museet ved Køge Bugt som kunstruten Arken Walk.
Den slags ruter kalder typisk på værker i stor skala og i hårdføre materialer, som kan spille sammen med omgivelserne, men der er samtidig stort spillerum ud over traditionelle skulpturer.
Et dannelsesprojekt
“Kunsten ud i verden”, kunne næsten være overskriften for tendensen, og set op imod den hastige produktionsrate og de evigt skiftende udstillinger inden for museernes og kunsthallernes mure, virker det ekstra lokkende at satse på de mere blivende kunstruter, hvor værkerne vokser ind i landskabet eller bybilledet.
“Det er kunst for alle, altid, og også for dem, som ikke selv opsøger den,” mener Pia Wirnfeldt, Clays direktør, som peger på den oplagte dannelsesgevinst for hele lokalområdet, når keramikken får lov til at brede sig. “Men jeg tænker det ikke som noget statisk, en rute som er skabt én gang for alle. Selvom vi allerede har formuleret intentionen og fastlagt ruten, så skal keramikruten være et dynamisk projekt, hvor nye ting vil komme til over årene, så der altid vil være mere at opleve.”
Flere af posterne på ruten er i dag midlertidige små udstillinger skabt af lokale skoleklasser i samarbejde med keramikeren Jette Löwén: kopper, tallerkener, låg og andre dagligdags keramikting er bygget sammen til ”hobbit-agtige” små huse og står som en lille keramisk landsby i store kasser, den ene i udkanten af Clays store have helt nede ved kysten, den anden på Kulturøen i centrum af Middelfart.
Det er enkle, men effektive kollektive værker, som er med til at markere det lokale ejerskab og involvere børnefamilier, og særligt fra kommunens side er der et stærkt ønske om borgerinddragelse.
Når der i de kommende år skal bestilles nye værker til ruten fra danske og internationale kunstnere, vil det være vigtigt, at de arbejder stedsspecifikt og i kontakt med de lokale, en strategi man også ser hos for eksempel Kunsthal 6100 i Haderslev.
De udendørs placeringer lægger op til mere monumentale keramiske værker, og også det er faktisk med til at øge den lokale forankring: Ikke langt væk findes nemlig Tommerup Keramiske Værksted, det eneste sted i landet, hvor man kan brænde de allerstørste keramiske værker. Med Tommerup som partner kan man fra Clays side udpege de keramikere og kunstnere, som man ønsker, skal bidrage til ruten, og samtidig tilbyde dem et værksted til at producere dem i.
For Pia Wirnfeldt er det afgørende at sikre en høj kunstnerisk kvalitet: “Vi skal ikke skynde os, men gøre det ordentligt. Hellere tilføje nogle få fantastiske værker, som vækker opsigt, og så lade det hele udvikle sig mere flydende.“
At bygge på lerets præmisser
Keramikruten i Middelfart skiller sig ud fra de andre danske kunstruter ved at give kunsthåndværk og den håndværksbaserede kunst en særlig plads. Det eneste globale modstykke er landsbyen Mazara del Vallo på Sicilien, som overalt er udsmykket med vaser, dekorerede fliser, malerier og keramiske skilte. Ruten er kendt som “Borgmesterens keramikrute”, fordi byens bormester Nicholo Christaldi selv er en bidragende kunstner. I Middelfart er ambitionsniveauet et andet, i pagt med Clays stadigt mere internationale niveau. “Keramik egner sig rigtig godt til udendørs placering,” forklarer Pia Wirnfeldt. “Det er et bestandigt materiale, og samtidig er der en helt særlig sammenhæng mellem natur og keramik, mellem jord og ler.”
I Middelfart er den sammenhæng intens og ikke altid lige let, for den vestlige del af keramikbyen hviler på et lag af ustadigt lillebæltsler, som kan være drilsk at bygge på. Clays nye, store tilbygninger er derfor sindrigt konstrueret: De svæver over en luftmasse og er i stedet tøjret ude i terrænet med stålwire, så lillebæltslerets bevægelser ikke gradvis forskubber bygningerne. Hele området er tyndere bebygget og har til gengæld des større naturherligheder.
Man er nødt til at bygge på lerets præmisser i Middelfart. Når byen samtidig er omgivet af hav på hele tre sider, er man også nødt til at tage de vandstigninger, som klimaforandringerne medfører, dybt alvorligt. Lillebæltsleret betyder, at større vandmasser kun langsomt siver ned i undergrunden, fortæller teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, og derfor skal byen indrettes, så større oversvømmelser ikke skaber ødelæggelser ved at sikre, at vandet blot kan strømme igennem og væk.
Den gamle havn er heldigvis bygget så smart, at den kan tåle at blive fuldstændigt oversvømmet; den nye havn vil kræve en slags hårde kanter eller et dige. I den gamle del af købstaden vil man kunne lade vand løbe frit gennem gaderne, som man allerede er i gang med at omlægge med en passende hældning ned mod mere åbne områder – og så til gengæld beskytte husene. Og her kommer keramikken i spil igen. For at sikre husene mod vandet vil man nemlig lægge keramiske belægninger på husene. Det giver et yderligere spillerum for udsmykning og æstetiske løsninger, og i områderne med keramiske belægninger vil det også være særligt oplagt at placere nogle af værkerne på keramikruten.
Hvad der gemmer sig i leret
Middelfart har udnævnt sig selv til klimaby og klimalaboratorium, hvor kommunen i samarbejde med forskere og grønne virksomheder udvikler nye typer af klimaløsninger. Samarbejdet med Clay tilføjer nye dimensioner: Keramikruten og de kommende keramiske indslag i byen kobler klimasikring og æstetik. Når man alligevel skal omlægge elementer af byen, kan man udnytte dette momentum til at skabe et skønnere byrum og høste de fordele det giver for både trivsel og lokal identitet.
Arbejdet med nye klimaløsninger har givet frasagn ude i verden, og Middelfart besøges årligt af omkring 45 delegationer fra lande, som søger inspiration til deres egen fremtidige indsats, fortæller Thorbjørn Sørensen. Til dem håber man snart at kunne opføre et formidlingshus, som helt ideel skal ligge direkte på havnekanten, måske endda i kontakt med vandet. Og selvfølgelig ønsker man sig, at udsmykningen på Formidlingshuset bliver keramisk.
At keramikruten og ideen om Middelfart som keramikby også har fat i borgerne selv, viser et lokalt initiativ for at udsmykke to nyere beboelsesejendomme. Noget af det første, som møder øjet, når man forlader stationen i Jernbanegade, er nemlig to monotone facader i røde mursten på et par nybyggede boligblokke. De nærmest skriger på udsmykning. Keramikruten inspirerede Lillebælt Boligforening til at ønske sig en keramisk udsmykning, og med hjælp fra Clay blev der indkaldt forslag til udsmykningen. Der foreligger nu to skitseforlag, og om alt går vel, vil de to ejendomme inden længe have skiftet karakter: fra massebyggeri til et nyt æstetisk indslag i byen.
Det er et godt eksempel på, at æstetiske projekter som keramikruten skaber værdi ud over selve udsmykningen: At forme og forskønne byen er et fundamentalt demokratisk projekt, som også kan drives af borgerne selv, og som styrker både identitet og medejerskab. Der gemmer sig meget i det ydmyge ler.
Læs tema: Atmosfære – kunsthåndværk og design i det offentlige rum
Find flere artikler om udsmykninger i arkivet
Bagom udsmykningerne eller ryggen mod muren af Lisbeth Tolstrup
Dansk Kunsthåndværk 4/88
