I forrige århundrede blomstrede dansk smykkekunst med nye former kogt ned til det mest minimale og sanselige. Kigger man tilbage på gamle fotos, er det ganske imponerende, at en stor del af middelklassen var friske på at bære nye typer af smykker. Modernismens smykkekunst vendte sig ofte mod mere ydmyge og dagligdags materialer og motiver – den simple natur, glas, stål, plastic – og brød på den måde med smykkernes traditionelle statushierarki.
Men da masseproduktion og masseforbrug tog fart i 1970’erne og også gjorde smykker til fast fashion, lå den sikreste profit i at levere billige versioner af det ’fine’ og statusgivende. Alle vil have guld, diamanter, champagne, cashmere og spritnye hjem, der ser ud, som om de er uberørte af menneskehånd. Og helst billigt. Men at lige præcis guld og diamanter er så eftertragtede, at de holder deres værdi selv i de værste krisetider, er selvsagt en social konstruktion og ikke en naturlov. Engang var det kniplinger, krydderier og skarlagensrøde klæder, som var the bomb. Og det er heller ingen naturlov, at skønhed og smykker kun kan frembringes af de aktuelt dyreste materialer.
Æstetikken selv bliver taget som gidsel af statuskampene. Ofte er luksus, herunder dyre smykker, fortvivlende forudsigelig. Der er brug for et opgør med de fastlåste ideer om, hvad der er skønt og luksuriøst. Sublimt, endda. Og her er smykkerne centrale.
For hvad er et smykke overhovedet? Hvad er det lavet af? Hvordan skal det bæres? At trække skønheden frem i nye materialer er en invitation til at æstetisere nye felter af livet, og med den rette tilgang kan netop smykker være en indgang for mange til den bæredygtige tanke om at købe færre, men skønnere ting. Og at turde vove et nyt udtryk.
Vilkårene for dansk smykkekunst er imidlertid ikke de letteste. Institut for Ædelmetal blev nedlagt i 2016, og ved Designskolen i Kolding er smykkedesign ganske sigende blevet opsuget af området ’accessories’. Nærmeste uddannelse i smykkekunst og -design er så langt væk som München. Der er brug for samlingspunkter og fælles bevægelse, som kan animere de nye talenter, og Statens Kunstfond forsøger sig for første gang i årtier med en konkurrence.
I en globaliseret verden er det tvivlsomt, om man igen man skabe en udtrykkeligt dansk smykkekunst – og dybest set ligegyldigt. Mere interessant er det, om man på tværs af landegrænser kan revitalisere smykkerne og med nye materialer og former opnå noget, som er så sublimt, stimulerende og særligt, at det er værd at blive ved med at eje.
Tema: Samtidens smykkekunst
Kan dansk smykkekunst forny sig selv, når den kunstneriske uddannelse er lukket ned, og området ikke har et dedikeret fagmuseum i Danmark?
Hvilke traditioner og historier bygger dansk smykkekunst på? Hvordan forholder branchen sig til samtidens krav om bæredygtighed og nye forbrugsmønstre? Har smykket fortsat en berettigelse i en verden af overflod, klima-angst og mistrivsel?
Meget tyder på, at dansk smykkekunst finder sine egne veje på trods.
Den 28-30 september inviterer Kjøbenhavns Guldsmedelaug for tredje gang til et fyldt program under ’Smykkernes By’ i København.
Formkraft retter fokus mod dansk smykkekunst anno 2023. Artikler under dette tema udgives i perioden august- september-oktober.
Mere viden i arkivet
Arkivet på Formkraft rummer en masse gode artikler om dansk kunsthåndværk og design.
Søg på relevante emneord. Eksempelvis:
