Stole med ryggen langs hvide vægge, gråmelerede linoleumsgulve, gode råd i laminat, pjecer om ensomhed og kræftbehandling, slidte tidsskrifter på borde af bøgefiner, plakater med farverige blomster, en spand af metal til numre. Funktioner, materialer og et fravær af nærvær man kan finde i venteværelser på hvilket som helst dansk hospital. Men i Nærhospitalet Middelfart bliver det anderledes.

På Danmarks første nærhospital er det ambitionen at skabe et venteområde, hvor man har lyst til at vente – og være. Det er tilrettelagt efter ‘best practice’ designmetoder, og Statens Kunstfond håber, at tiltaget kan inspirere andre hospitaler, tandlæger eller gynækologer, når de skal planlægge de rum, hvor patienter møder institutionen. De har allieret sig med Middelfart Kommune, designbureauet Stupid Studio og tre kunsthåndværkere og designere, der skal skabe et univers, der får de besøgende til at blive hængende.

Skræmmende hvidt

I Middelfart er nærhospitalet ved at tage form i en bygning, der husede det tidligere sygehus. Idéen er at samle regionale og kommunale tilbud; psykiatri, somatiske ambulatorier, bostøtte, job og vækst, rusmiddelcenteret og lignende på et sted. Johanne Østerbye, der er Programchef Middelfart Nærhospital, kalder det et opgør mod sundhedsområdets såkaldte Bermudatrekant, hvor opgaver falder i et administrativt hul mellem myndigheder. På Nærhospitalet Middelfart skal patienter med vidt forskellige behov få en koordineret behandling, hvor den enkelte er i centrum. Og sådan skal stedet også opleves.

”Dét, der skal kendetegne nærhospitalet, er samarbejdet med borgeren – og det skal de fysiske omgivelser hjælpe på vej til. Hvis man er i et længere forløb med samtaler i et ambulatorie, så skal man have lyst til at komme her. Det skal ikke være som nu, hvor vi har erfaret via interviews, at de traditionelle venterum ligefrem kan virke skræmmende – og så meget, at man forlader stedet, inden man er kommet ind til en aftale. Kan vi skabe nogle omgivelser med kunst og design, som gør, at man bliver længere og opnår egen funktionalitet og livskvalitet, det vi i fagsprog kalder ”compliance”, så vil det være helt fantastisk,”  fortæller Johanne Østerbye og uddyber, at compliance handler om, at man for eksempel følger råd og vejledning, kommer til aftaler eller tager sine piller og således er i stand til at modtage hjælp fra sundhedsvæsnet.

Som en start inviterede Johanne Østerbye og hendes kollegaer til borgermøde om det nye nærhospital og interviewede kronikere, ældre, patienter i rehabilitering og borgere med psykiske diagnoser om deres behov og ønsker.

To ting gik igen: venteværelset er et vigtigt sted og nærhospitalet skulle være for alle.

I efteråret 2023 gik Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design og Middelfart Kommune sammen om at udvikle et venteværelse, der drager omsorg for dets brugere.

”Vi så en rigtig god udfordring for designfaget: dels på tværs af fag og indsatser, dels i mødet mellem brugere og nærhospitalet,” fortæller servicedesigner og udvalgsmedlem Mette Mikkelsen, der mener at kunsten på nærhospitalet skal ”omfavne og gøre mennesker tilpas.”

”Andre steder skal kunsten udfordre og problematisere, men her er det en velkomstzone, hvor man kan give patienter oplevelsen af, at man ser dem og at de er taget hånd om, inden de skal ind til noget, som muligvis er ubekvemt. I indretningen af offentlige steder glemmer man ofte, at de skal bruges af nogen, som har meget forskellige forudsætninger for at træde ind i rummet. Lige præcis i et nærhospital, hvor der er mange forskellige faggrupper og brugere, er det vigtigt at have for øje.” understreger Mette Mikkelsen.

2 mio. kr. er afsat til indsatsen, der skal danne skole for, hvordan offentlige som private institutioner møder deres brugere – og vise, hvad designere og kunsthåndværkere kan bistå med, både i planlægningsfasen og formgivningsfasen. Mette Mikkelsen er optaget af, at gøre det rigtigt og kalder indsatsen ”et eksperiment.” Gør man det rigtigt, starter man med at finde ud af, hvad brugernes behov og drømme er.

De unge slår op med venteværelset

Har man angst, er depressiv eller ude i et stofmisbrug, kan det være svært at deltage i et forløb med andre. Det kan også være svært at møde op til tiden, udtrykke sine behov og fortælle andre, hvad der frustrerer en og hvad der fylder. Så hvordan inddrager man brugere i den situation i en samskabelsesproces om et venteværelse? Og hvad kan designfaget, designmetoder og playful facilitation tilbyde i den sammenhæng?

”Vi lagde ud med at invitere Stupid Studio, der er kendt for at gå legende og emotionelt til værks og have en udbredt forståelse for mennesker, der er udfordrede. Den ekspertise har de brugt til at udlede en gruppe unges holdninger og følelser til et venterum og undersøge, hvad de har brug for. Som designere bruger de deres kreative evner og legende tilgang til at undersøge det, som vi ikke kender på forhånd og finder ud af det, der er nødvendigt. Når de går eksperimenterende til opgaven, finder de også frem til viden, som hverken brugeren eller de selv vidste, fandtes. Det har de givet helt konkrete bud på,” forklarer Mette Mikkelsen.

Hos Stupid Studio har Jane Kloster, der er Play Designer & Facilitator, været ledende designer på opgaven. Hun har tilrettelagt en proces med en gruppe unge i sårbare situationer, som ellers er svære at få i tale.

”Med udgangspunkt i vores Sensible Futures framework har vi planlagt værdiskabende interaktioner. Vi har tilbudt fleksible rammer, hvor vi kunne have en-til-en-samtaler, hos dem selv eller andre steder, hvor de var trygge. Nogle er tilknyttet til et værested, hvor vi kunne mødes og lave opgaverne sammen med andre, som de er trygge ved,” siger hun og forklarer om de metoder, hun nøje har udvalgt for at give de unge mulighed for at ytre sig med ord, billeder og tale.

”For os var det vigtigt at anvende metoder som kunne hjælpe de unge med at beskrive deres forhold og følelser overfor nutidens venteværelse og fremtidens venteværelse. Vi har bl.a. skrevet ”break-up” breve til nutidens venteværelse for at åbne op for nogle følelser og tale om noget abstrakt i et genkendeligt sprog,” fortæller Jane Kloster.

I den proces fik venteværelset hårde ord med på vejen. En pige ved navn Freja skriver, hun føler venteværelset ”suger min livsenergi ud af mig. At være sammen med dig er drænende og tiden bliver mærkelig langsom.” Hun føler, hun mister identitet, når ”de er sammen”. En anonym skriver at det værste ved venteværelsets udseende er ”at du er kold – uinspirerende. Din såkaldte stilhed, renhed, minimalisme, skriger i mit nervesystem” og vedkommende drømmer om ”et venteværelse, som sætter sig i andres sted.”

Når det kommer til, hvad de unge ønsker sig, har Jane Kloster taget dem ud i en guidet playful meditation, hvor de forestillede sig fremtidens venteværelse.

”Her bad vi dem lukke øjnene og sætte sig godt til rette. Og så guidede vi dem langsomt til at ‘åbne op’ til deres fantasi og forestille sig fremtidens venteværelse de åbnede øjnene, havde de oplevet ting, som de ikke højst sandsynligt ikke ville være kommet frem til, hvis vi blot havde spurgt dem, hvordan venteværelset skulle være anderledes end i dag. En sagde, at der var træer over det hele og en skærm med bølgeskvulp. Hvis jeg bare havde spurgt dem til deres behov, havde de måske sagt lidt bedre stole,” mener hun og forsætter:

”Når vi bruger design og fagets strategiske fundament kan vi facilitere en guidet samtale, der skaber trygge rammer for de unge og, forhåbentlig, bidrager til dybere og mere konkrete indsigter. Alligevel er det jo ikke indsigter, der er banebrydende eller kun gør sig gældende for sårbare unge. Når vi taler med sårbare unge, handler det om, at deres behov er forstærkede. Hvis vi imødekommer deres behov, så imødekommer vi i virkeligheden de behov, vi alle har – i større eller mindre grad.”

Drømmen er en helhedsløsning

Allerede nu har undersøgelsen givet indsigter, som er taget ind i nærhospitalet. Venteområdet er udvidet og Middelfart Kommune har fået nye metoder til at inddrage borgere.

”Vi har udvidet området, som kunsthåndværkerne og designerne kan arbejde med. Udover venteværelset, har vi inddraget en sengeparkering og en gårdhave, som vi laver en dør ud til. Her følger vi nogle af de unges anbefalinger, om man skal kunne gå ud og være i kontakt med naturen, også mens man venter,” fortæller Johanne Østerbye og fortsætter:

”Jeg har også sendt materialet rundt i forvaltningen, så mine kollegaer kan se, hvordan vi kan få viden fra borgere og øget indsigt. Det, de unge siger, går hånd i hånd med de øvrige interviews og den faglitteratur, der er på området, som peger på at natur og naturfarver er med til at øge helbredelse. Så det er blevet en universel overligger.”

Indsigterne er omsat i seks anbefalinger til det fremtidige venteværelse. De er grundlag for Statens Kunstfonds invitation af tre designere og kunsthåndværkere, som skal re-designe venteværelset i fællesskab. Statens Kunstfond har besluttet, at der skal være tre forskellige perspektiver; et ”integreret niveau” med permanente indgreb, et ”værk-niveau” med værker/installationer, og et ”immaterielt niveau”, der understøtter mange forskellige interessenters møde med og i nærhospitalet.

”Kunstnerne er udvalgt i forlængelse af Stupid Studios arbejde. Det er også sådan, vi håber at andre institutioner vil tænke i udvælgelse af kunsthåndværkere og designere i fremtiden, så man tager sig tid til at undersøge, om den pågældende har forståelse for projektet. Det er specielt at vi indbyder tre kunsthåndværkere og designere, der ikke på forhånd kender hinanden, til at samarbejde. Det er en del af eksperimentet, fordi vi ønsker til at bringe forskellige kompetencer ind i projektet og skabe en helhedsløsning, ikke blot en udsmykning,” fortæller Mette Mikkelsen og fortsætter:

” Vi har inviteret Rune Fjord, Christina Augustesen og Marie Retpen til i samarbejde at skabe et univers på tværs af deres forskellige faguniverser. Vi forventer at de tre kan udfordre hinanden og bidrage til hinandens faglighed, og at de ville omfavne et samarbejde.”

Anbefalingerne er overleveret til de tre kunsthåndværkere og designere som inspiration. I et Miro-board (et onlineprogram til præsentationer, red.) er det visuelle materiale, lyd og tekst samlet, så kunsthåndværkere og designerne har brugerne i mente, når de gentænker venteområdet og udvikler værker.

Hos Stupid Studio håber Jane Kloster, at man fortsætter samskabelsesprocessen og ”lytter til brugerne helt frem til realiseringen og åbningen af rummet. Vi drømmer om at invitere de sårbare unge ind sammen med kunstnerne, så de kan møde hinanden, og de unge kan se og mærke, hvad de har bidraget med, hvordan det er taget imod og hvordan det er blevet oversat.”

Metode kan gavne mange steder

Indsatsen skal ikke bare gøre godt i Middelfart, metoden skal gerne kunne udbredes i hele landet. Ifølge Mette Mikkelsen kan man opnå de bedste resultater, hvis man tager designere og kunsthåndværkere ind tidligt i processen.

”Ved at involvere designere fra start, ønsker vi at skabe de bedste forudsætninger for, at de skabende kunsthåndværkere og designere kan udfordre sig selv og skabe noget nyt, noget langt ud over det, man kunne have tænkt sig til. Og vi håber i den grad, at det vil ramme vores og Middelfart Kommunes intention.”

Samme opfattelse har Johanne Østerbye i Middelfart, der oplever det tidligere samarbejde betyder, ”at kunsthåndværkere og designere kan give deres besyv til tingene og at det bliver et regulært samarbejde. Vi har sendt dem moodboards og designmanualer til inspiration, så tingene kommer til at spille sammen. Jeg er så spændt på, hvordan de får det integreret i, at det er et vente-og-være-rum. Jeg håber, at venteområdet bliver et sted, hvor man kan sidde og have en fortrolig samtale, og også et sted, hvor man kan trække sig lidt tilbage og fundere. Jeg håber også, at de frivillige bliver tiltrukket af rummet og trækker herover for mange undersøgelser viser, hvor godt, det er at komme ud i nye fællesskaber.”

Tema: Diversitet versus Standard

Parallelt med ønsket om at udtrykke egen identitet og ophav, er der et behov for at skabe universaldesign, som kan inkludere alle uanset fysiske og psykiske begrænsninger. Kunsthåndværk og design kan være med til at skabe nærvær, sammenhold og forankring.

Læs tema