Fællesskabte kunstværker på Trapholt

I starten af marts 2022 lancerede Trapholt facebookgruppen Dataspejlet om et kommende fællesskabt kunstværk. I løbet af få dage var der 500 medlemmer. Projektet blev lanceret gennem en virtuel opstart i slutningen af april, og to dage efter var 1200 broderisæt revet væk. Trapholt var overvældet af den store interesse for projektet, som kommer i forlængelse af flere års arbejde med fællesskabte kunstværker på Trapholt. Den store interesse er ikke kommet af sig selv. Den er opstået som følge af mange års arbejde med at udvikle ideer og lære af processer og deltagere i tidligere projekter ud fra et konstant ønske om at gøre det bedre og nå vores mål.

Trapholts projekter har alle dage haft til formål at skabe fællesskaber og stimulere kreativitet. Med årene har det vist sig, at vi også kan tage interessante og anderledes samtaler om vanskelige emner og skabe kunstnerisk form gennem tekstilets materialitet og håndens arbejde.

Trapholt har siden 2015 arbejdet med fællesskabte kunstprojekter: Maskernes Monument med Isabel Berglund (2015-16), Waste Time Home Party med Anja Franke (2016-17), Tingsted med Rasmus Bækkel Fex (2019-20), Grænseløse Sting med Iben Høj (2020), LIGHTHOPE med Hanne G og Rasmus Bækkel Fex (2020), Tæt på Træermed Tina Ratzer (2021) og Dataspejlet med Astrid Skibsted (2022).

Denne artikel introducerer Trapholts aktuelle projekt Dataspejlet samt baggrunden for de seneste tre fællesskabte kunstværker Grænseløse Sting, LIGHTHOPE og Tæt på Træer, som alle blev realiseret i årene 2020-21 hvor coronapandemien lukkede Europa ned.

I artiklen benyttes ordet ”craft” i stedet for kunsthåndværk, håndarbejde og håndværk. Med dette ønsker vi at markere, at projekterne ligger i et krydsfelt, hvor den professionelle kunsthåndværker og amatøren der laver håndarbejde/håndværk, arbejder på lige fod i skabelsen af et unikt kunstværk. Ordet craft favner, at der både er tale om processer (håndarbejde/håndværk) og et unikt professionelt produkt (kunsthåndværket).

DATASPEJLET – DATAVISUALISERINGER 2022

Dataspejlet er et fællesskabt kunstværk, som i et samarbejde mellem Trapholt og tekstilkunstner Astrid Skibsted bliver til i løbet af forår/sommer 2022 og præsenteres på Trapholt i november 2022. Deltagerne i Dataspejlet downloader enten deres google- eller facebookdata og kan på Trapholts hjemmeside få disse data omformet til en model, som de kan brodere ud fra. Det færdige resultat bliver et 6 meter højt kunstværk bestående af 16 vævede baner i en cirkel omkranset af fire store transparente tekstiler med de mange personlige datavisualiseringer. De vævede tekstiler udføres af 16 vævekredse over hele landet. Farverne fra de vævede tekstiler går igen i de broderede bidrag, som 4-500 borgere broderer med tre farver samt en hvid farve til emner, man ikke ønsker, at andre skal kende til. De vævede baner kan ses som et billede på det gigantiske netværk af digitale spor, som vi alle efterlader, og hvordan vi alle på nettet er filtret ind i et netværk af relationer. De mange bidrag er som at zoome ind på borgernes individuelle aftryk og spor på nettet. Datavisualiseringerne er ikke en sandhed, men en abstraktion over, at vi alle sætter spor, og en anledning til en samtale om, hvad det betyder for vores liv og fremtid.

Dataspejlet blev udviklet i løbet af efteråret 2021 sammen med 24 tidligere deltagere i Trapholts fællesskabte kunstværker. I løbet af processen testede kunstner, Trapholt og deltagere kreative ideer og koncepter. Processen nåede et lavpunkt i november, da vi ikke kunne få koncept og form til at løfte sig. I løbet af processen havde vi diskuteret, hvordan vi forbinder os til verden. Efter nogle ugers pause kunne vi se, at data og dataspor var det helt oplagte emne. Vævens binære system kan ses som en forløber for computerteknologien, og broderi med lige sting spejler vævens binære sprog. Data taler alle om, men det er fjernt og uvirkeligt for mange af os. Få har haft fingre i de data, vi efterlader på Google og Facebook, eller forholdt sig til, hvilke konsekvenser data har for vores liv, nu og i fremtiden. Via et craft-projekt ville Trapholt tematisere data gennem materialet og etablere samtaler og refleksioner, som ellers ikke ville finde sted. Endelig var konceptet undfanget med en klar sammenhæng mellem materialitet, form og emne.

Fællesskabet

Efter corona er det blevet en særlig ambition for Trapholt at bidrage med at skabe fællesskaber og stimulere samtaler. I stedet for at centrere det fysiske møde alene på Trapholt arbejder projektet derfor sammen med syv partnerbiblioteker fordelt over hele Danmark. Desuden opfordrer museet deltagere til at danne lokale fællesskaber baseret på craft-ambassadører eller craft-saloner, som kan være privatpersoner eller eksempelvis cafeer, som har lyst til at samle deres lokalmiljø omkring projektet. I stedet for foredrag udelukkende på Trapholt afholdes der virtuelle foredrag om data, databeskyttelse, craft-psykologi og kreativt broderi med tilhørende samtalemenuer, som kan stimulere samtalerne om de enkelte emner. Foredragene kan efterfølgende streames og benyttes, når det passer ind i de forskellige fællesskabers kalender. Det personlige møde med kunstneren, Astrid Skibsted, er imidlertid så vigtigt, at Trapholt har arrangeret, at alle bibliotekspartnere samt Trapholt får besøg af hende, således at så mange som muligt kan få en direkte dialog med kunstneren om projektet.

Facebookfællesskabet har vist sig at være et nyttigt redskab til både information, spørgsmål og fælles læring. På en måned voksede det sig stort og frodigt med over 1000 deltagere. Her tilbyder borgere hinanden fællesskaber, hvor man kan mødes og brodere og benytte projektets samtalemenuer til at få nogle gode samtaler i gang. Man kan få ideer til, hvordan man kan gå til opgaven, ved at se, hvordan andre går til den, og deltagerne er gode til at stille spørgsmål, svare og inspirere hinanden.

Det særlige, som knytter borgerne sammen i Trapholts fællesskabte kunstprojekter, er interessen for eller lysten til at lære et craft. Denne målgruppe breder sig over alle aldre, socialgrupper og uddannelsesniveauer. Det er personer, som GØR noget (craft), ikke personer, som ER noget (særlig målgruppe). Det er deltagernes personlige craft, tanker og erfaringer, som har skabt den særlige dynamik i tidligere, fællesskabte kunstværker på Trapholt. De enkle principper, kunstneren har udformet, er nøglen til at samle den variation af udtryk, som er kilden til værkets dynamik. Imidlertid kræver deltagelse, at man som borger har kræfter til selv at finde frem til projektet, partnerbibliotek osv. Trapholt har med Dataspejlet etableret et samarbejde med Landsforeningen af VæreSteder med henblik på at facilitere, at flere borgere med anderledes og lige så væsentlige og interessante livserfaringer som andres kommer med i projektet. 35 væresteder deltager således, og de fleste af dem får besøg af Astrid Skibsted med henblik på at gøre det ekstra, som måske skal til for at inkludere dem i projektet på lige fod med alle andre.

GRÆNSELØSE STING – AT BRODERE GRÆNSER

Trapholt har arbejdet med fællesskabt broderi tidligere. I 2020 fejrede Danmark 100-året for den nordslesvigske genforening med Danmark. Området kender vi i dag som Sønderjylland. Til fejringen ønskede Trapholt at aktualisere genforeningen i forhold til vores liv i dag. Trapholt inviterede tekstilkunstner Iben Høj til at udforme et fællesskabt kunstværk til genforeningsjubilæet, som skulle rumme refleksioner over, hvad vi forstår ved grænser i dag. Målet var en kunstnerisk manifestation, der skulle rumme den historiske begivenhed og aktualisere den både for deltagerne og for de gæster, som oplevede det færdige kunstværk på Trapholt. Ideen havde rod i, at kvinder i tiden omkring genforeningen benyttede broderi som en form for politisk våben, der markerede deres nationale tilhørsforhold til Danmark.

Det svævende, 6 meter høje kunstværk blev en mobile, der som et vægtløst rum i rummet bestod af tekstil, tråde og pinde. Iben ønskede med mobilen at understøtte materialiteten og sanseligheden i de tekstile baner. Beskueren kunne bevæge sig rundt i de nye rum og fornemme lagene og de mange broderier. Den konsekvente brug af røde tråde bandt de individuelle bidrag sammen til en helhed, hvor det ikke er tydeligt, hvor det ene ender, og det næste begynder. Alle deltagere blev opfordret til at brodere, så broderierne kunne ses fra begge sider, samt at lade løse tråde hænge.

Grænseløse Sting havde til formål at befordre kreativitet, aktualisere genforeningen og styrke fællesskaber. Ud over udsolgte huse ved alle arrangementer var der en livlig aktivitet og ideudvekslinger på facebookgruppen til projektet. Det færdige kunstværk kunne udelukkende skabes i gensidig respekt mellem deltagere og kunstner. Deltagernes mange timers akkumulerede omhu og idemæssige rigdom kunne Iben Høj ikke have formået alene. På samme tid bliver de mange individuelle broderier fra de 778 deltagere styrket af Iben Højs kunstneriske rammesætning, som samler værket til en original og helstøbt installation.

LIGHTHOPE – AT HÆKLE HÅB

De to store coronanedlukninger fik særlig betydning for Trapholt. Museet lukkede aldrig ned. I stedet besluttede vi på Trapholt, at det var nu, der skulle leveres til den danske befolkning ved at skabe håb, mening og fællesskab gennem kunst og craft. I løbet af tre uger gennemførte Trapholt en proces, som normalt tager mange måneder: Møbelkunsthåndværker Rasmus Bækkel Fex og tekstilkunstner Hanne G skabte sammen det kunstneriske koncept til kunstprojektet LIGHTHOPE, som blev indledt 1. april og stod klar til publikum, da museet genåbnede sidst i maj 2020.

Hanne G udviklede et fællesskabt tekstilkoncept. Formatet blev hæklede pærer i nuancerne hvid, beige og gul – farver, som man kunne forvente, at mange ville have liggende i skuffen. Fatningen skulle bygges op omkring indmaden til en toiletrulle, og deltagerne blev opfordret til at benytte garnrester fra gemmerne. Pærerne ville være et billede på, at der trods mørke tider også er lyse øjeblikke. Samtidig er de også et billede på frugt, der vokser og udvikler sig.

Rasmus Bækkel Fex byggede i løbet af april og maj løbende en tunnel/pergola, som løb hele vejen ned gennem Trapholts 70 meter lange hovedakse. Konstruktionen skulle symbolisere, at vi gik igennem en periode, men at der var lys for enden af tunnelen. På trækonstruktionen blev deltagernes bidrag af hæklede tråde med pærer monteret. Trådene kunne give tanker til nordisk mytologi, hvor nornerne spinder menneskers livstråde ved træet Yggdrasils rod, eller den græske mytologi, hvor Penelope væver, mens hun venter på Odysseus.

Fra lanceringen af LIGHTHOPE til Trapholts genåbning sidst i maj indleverede 987 borgere fra hele landet 1629 hæklede pærer. Man kunne aflevere pærer på Trapholt eller ved 27 indleveringssteder, hvor borgere fra hele Danmark via facebookgruppen havde meldt sig til at stille deres baghave til rådighed. Facebookgruppen voksede hastigt, og der deltog flere tusinde medlemmer med billeder, tanker og ideer. Folk begyndte at selvorganisere sig med projekter med at hækle pærer i andre formater såsom ørenringe, nøgleringe, guirlander m.m. De delte garn og hæklenåle med hinanden, og nogle lagde hæklekits frem til andre i deres haver.

Ved registrering delte deltagerne deres tanker om positive oplevelser og håb i forbindelse med nedlukningsperioden. Mange nævnte, at de havde oplevet fællesskab, ro, fordybelse, venlighed og omsorg. De små og nærværende ting havde fået lov til at fylde, og de satte pris på hverdagen. Man glædedes ved at være del af et velfungerende samfund, og en enkelt lancerede ligefrem ordet ”politikerglæde”. En anden var blevet venner med naboen efter syv års strid. Flere nævnte, at det er godt for klimaet og tid til at tænke nyt, akkompagneret af refleksioner over, om vi mon ville vende tilbage til at opføre os som tidligere, eller om vi vil kunne få en mindre stresset hverdag, hvis vi bringer glæden ved nærhed med os ind i fremtiden. Mange udtrykte glæde over det kreative fællesskab, som LIGHTHOPE skabte.

LIGHTHOPE betød, at Trapholt på ingen måde var lukket under nedlukningen i foråret 2020. Museet var åbent, men på en anden måde end normalt. Den overvældende interesse for projektet vidner om den grundopgave, museer har: at styrke et stærk og engageret samfund for alle.

TÆT PÅ TRÆER – AT QUILTE KLIMAKRISEN

I sommeren 2020 tænkte vi på Trapholt, at coronakrisen ville forgå, men at klimakrisen ville bestå. I løbet af sommer/efterår 2020 udviklede Trapholt og Tina Ratzer derfor projektet Tæt på Træer. I denne periode, hvor pandemien var i dvale, ønskede vi gennem håndens arbejde at skabe et anderledes rum, der tematiserede den verserende klima- og biodiversitetskrise, og som naturligt affødte refleksion og samtaler om emnet. Derudover var det, som i tidligere projekter af lignende karakter på Trapholt, intentionen at udfordre deltagernes kreativitet og understøtte muligheder for at indgå i fællesskaber. Trapholt havde derfor planlagt workshops rundt i landet med henblik på at give deltagerne lejlighed til at mødes og derved styrke lokale kreative fællesskaber.

Derudover blev Facebook et væsentligt forum for fællesskabet med 1400 følgere. Her kunne deltagere dele tanker, projekter, ideer og materialer og komme i dialog med Tina Ratzer, som dagligt kommenterede og svarede på spørgsmål. En ugentlig workshop, Tips og tricks med Tina, tiltrak hver gang 60-150 deltagere. Her blev der nørdet igennem omkring quiltning og projektet i det hele taget.

Det var centralt i projektet, at deltagerne blev inviteret til at reflektere over, om der var et træ, der betød noget helt særligt for dem. De skulle vælge et blad fra dette træ og skabe en patchworkblok ud fra bladet. Det kunne være et fysisk blad, de fandt på træet, eller et billede af et blad fra træet, hvis de ikke havde adgang til selve træet. Ideen fra Trapholts side var, at museet ville synliggøre vores særlige individuelle relationer til træer, som vi måske ikke er bevidste om i det daglige. Det kunne eksempelvis være et træ, der knyttede sig til deltagernes erindringer, sansninger eller holdninger. Ved at opfordre deltagerne til at udvælge et blad og nedskrive historien bag bladet var det ambitionen at synliggøre relationer til mangfoldige træer som et billede på en verden af biodiversitet.

Det afgørende balancepunkt i Tæt på Træer var, som altid i Trapholts projekter, forholdet mellem kunstner og deltagere. Det var på den ene side vigtigt, at man tydeligt skulle kunne se, at det var Tina Ratzer, der havde defineret kunstværket, mens det på den anden side også var essentielt, at det skulle være en kvalitet i værket, at deltagerne udfoldede og udtrykte sig individuelt og kreativt. Farveskalaen var ”høst”, og man kunne deltage med to typer pixellerede blade på et materiale udleveret af Trapholt.

Tæt på Træer blev til en skov skabt af 740 børn, unge og voksne fra hele Danmark. Skoven består af blade fra ahorn, eg, bøg, kastanje, lind, løn, birk, kirsebær, hassel, ask, elm, poppel, mirabel, røn, gran, hyld, pil, tjørn m.fl. Deltagernes relationer til deres træer knytter sig til erindringer fra barndommen, fra et sted eller om en person, naturfascination, klima, symboler, livscyklus og craft. En evaluering viste, at størstedelen af deltagerne oplevede at være del af et fællesskab, og at de fik ny inspiration til deres craft og større indsigt i naturen. Meget bemærkelsesværdigt markerede to ud af tre, at projektet havde en positiv indvirkning på deres trivsel under coronanedlukningen i 2021.

CRAFTVÆRK

Dataspejlet indgår i det 3 ½-årige forskningsprojekt CraftVærk i samarbejde mellem Trapholt, professor Birgit Eriksson ved Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet og postdoc Tina Hove Sørensen. Projektet følger to fællesskabte kunstværker, hvoraf Dataspejlet er det ene, og er økonomisk støttet af Velux Fondens Museumssatsning. Formålet er at afdække, hvordan fællesskabte kunstværker forandrer deltagerne, museet, kunsten og samfundet.

Et særligt undersøgelsesfokus er betydningen af det tekstile materiale, som vi alle har detaljerede erfaringer med gennem vores daglige liv (Bryan-Wilson, 2019). Tekstil i Trapholts projekter kan ses som udtryk for kreativitet, som kan anskues som et relationelt fænomen, hvor man bevæger sig mellem kontinuitet og fornyelse, og hvor forskellige eksisterende materialer, værktøjer, institutioner og normative praksisser er udgangspunkt for en improvisatorisk opdagelsesrejse og nye frembringelser (Ingold, 2010; Tanggaard, 2013). Med et nyt materialistisk perspektiv (Latour, 1996; Bennett, 2010; Dudley, 2013) er det ikke alene deltageren i projektet, der gør noget ved materialet, men også materialet, som former deltageren. Den taktile erfaring er med til at skabe strategier for handling (Petreca et al., 2014), som kan aflæses i selve håndarbejdet (Shercliff et al., 2016) og ses som en indgang til skabe mere empatisk verden (Shales, 2017). Meget tyder på, at craft i sig selv skaber positive emotioner, flow, mening, mindfulness og øget intelligens (Kirketerp, 2020). Richard Sennett skriver i bogen Håndværkeren, at ”hvem vi er, følger direkte af, hvad vore kroppe kan gøre (…) vore kroppes anlæg for at forme fysiske ting er de samme, som vi trækker på i de sociale relationer” (Sennett, 2009, s. 290-291). Det, vi skaber gennem craft, er således ikke kun det materielle produkt. Både mulighederne og vanskelighederne ved at udføre craft er med til at udvikle vores menneskelige relationer.

Ovennævnte erfaringshorisonter og diskurser er omdrejningspunktet for Trapholts og AU’s forskning i museets fællesskabte kunstprojekter. Både begyndere og øvede deltagere bidrager med konkrete stykker craft og deres perspektiver på projekternes tematik. Ved at kombinere craft og deltagelse opstår der et særligt potentiale for læring og forandring, da deltagere arbejder kognitivt og kreativt, samtidig med at de indgår i materielle og diskursive udvekslinger. Det spændende er, hvorvidt og hvordan dette sker, og hvilke værker og relationer der kan skabes, hvilket forskningsprojektet CraftVærk er en unik mulighed for at undersøge i perioden 2021-24.