I dag er hun beæret over at kunne kalde sig grønlandsk smykkeformgiver.

En “horder”, kalder hun sig. Hvor hun går, samler smykkeformgiver Karen Fly ting op; alt fra torskeøresten og blæretang til ædle sten. I kikkasser, æsker og skåle på hendes værksted arrangerer hun fundene, som både stammer fra hendes egen have, fra Vejleområdet og fjernere destinationer som Grækenland og Brasilien.

Størstedelen af fundene er imidlertid fra Nuuk og Ilulissat. Grønland er nemlig en vigtig del af både hendes egen og hendes smykkers historie. Men sådan har det ikke altid været.

Det fortæller Karen Fly, da Formkraft møder hende på galleri RUMMET hos Dina Vejling i Odense. Her kan man indtil 31. august se hendes smykker på udstillingen ‘Strandfund og Sære Former’. På udstillingsrummets vægge hænger der fotografier af kikkasserne, æskerne og skålene fra hendes værksted med fundene sirligt organiseret efter form og farve.

Formkraft har sat Karen Fly stævne for at tale om, hvordan smykker bærer vores historier videre og vender dem ud mod verdenen. Historier om hvem vi er, hvor vi hører til, og hvor vi står i livet.

For Karen Fly der der særligt én historie, som har haft betydning for hendes kunstneriske virke. Nemlig, da hun som voksen besluttede sig for at opsøge sit grønlandske ophav.

Et forvrænget billede af Grønland

Karen Fly er vokset op i Kalundborg. Hendes far er fra Danmark og hendes mor, der kom til Danmark i halvtredserne, er fra Grønland. Som lille var hun med, når hendes mor mødtes med andre grønlandske kvinder for at åbne pakker fra deres slægtninge i Grønland. Men for Karen Fly var det grønlandske alligevel noget fjernt. Hun havde aldrig været der, og talte ikke sproget.

“Jeg er flere gange blevet konfronteret med mit grønlandske ophav, både på godt og skidt,” siger Karen Fly med henvisning til de fordomme, folk kan have om Grønland og personer derfra. Fordomme, som hun er blevet pålagt, og som hun også selv har været formet af. Den første del af hendes liv holdt hun derfor Grønland “ud i strakt arm”, som hun siger.

Men som voksen blev det besnærende for hende at tage til Grønland. Hun ville blive bedre bekendt med sit ophav og se Grønland med egne øjne.

I slutningen af nullerne modtog Karen Fly Biennaleprisen, og i den forbindelse skulle hun lave en udstilling. Da var tiden inde. Hendes research til udstillingen skulle foregå i Grønland.

Inden hun tog afsted, lavede hun en smykkeserie med forvrængede, grønlandske landkort, for at give form til de forestillinger, hun havde om Grønland. For hun vidste godt, at med rejsen ville noget forandres. Forestillingerne ville blive erstattet med erfaringer.

“Selvom jeg følte mig fremmed, følte jeg mig også hjemme”, fortæller Karen Fly om den tre uger lange rejse, der bragte hende til Nuuk, Ilulissat og Sisimiut. Efter hjemkomsten faldt noget på plads: Hun var ikke blot dansk. Hun var også grønlandsk.

Siden da har Grønland været en del af hendes egen og hendes smykkers historie.

Grønlandsk smykkeformgiver

Når Karen Fly skal beskrive sin uddannelsesvej, starter den med en historie om at frigøre sig fra en bestemt idé om, hvad smykker overhovedet kan og skal være.

“Jeg vidste ikke, at man selv kunne bestemme, hvordan smykker skulle se ud. At de ikke behøvede at være som dem nede i butikken,” fortæller hun.

Frigørelsen startede på Engelsholm Højskole. Siden fik hun arbejde hos forskellige guldsmede, og så kom hun ind på Institut for Ædelmetal, hvorfra hun tog afgang i 2006.

På uddannelsen skulle de hele tiden spørge sig selv, hvad det var, de ville med det, de lavede. På et tidspunkt fik hun skudt i skoen, at det, hun lavede, var noget “nostalgipjat”. Det var selvfølgelig hårdt at blive mødt med skepsis, men det lærte hende også til at spørge sig selv, hvad det egentlig var for en historie, smykkerne skulle fortælle.

Hendes grønlandske ophav har nok altid haft betydning for hendes kunstneriske udtryk, også uden det har været bevidst, reflekterer Karen Fly. Sjældent som en direkte reference, oftere som en understrøm, forklarer smykkeformgiveren, der har “arbejdet med meget rene former, som har en kropslighed,” såsom cirklen og ovalen.

Da hun første gang præsenterede sine smykker i Grønland, blev den måde, som hun havde sammensat ovale former på, blandt andet læst som en reference til uluen, den grønlandske kvindekniv. Det var en øjenåbner for den dansk opdragede – og dansk uddannede – smykkeformgiver at hendes produktion blev læst sådan: Hun var en repræsentant:

“Jeg er faktisk grønlandsk smykkeformgiver. Det er jeg meget beæret over, og det prøver jeg at leve op til.”

Smykker til livets skilleveje

På hendes første rejse til Grønland indsamlede Karen Fly en række materialer; alt fra hvalbarder til drivtømmer til et plastikjordbær, hun fandt på stranden. Noget blev udstillingsobjekt, andet fik plads på en unika-broche.

Til ét af de udstillede smykker på ‘Strandfund og Sære Former’, har Karen Fly også anvendt grønlandske materialer, nemlig benperler. Smykket, som Karen Fly kalder et “lommeobjekt”, ligner både en bedekrans og er lidt amuletagtig. Sådan kommer mange smykker også ind i vores liv, som amuletter. Som beskyttelse, manifestation eller fejring, og derfor har de ofte så stor betydning for os.

“Når en person vælger sådan et stort, skørt smykke,” siger Karen Fly med henvisning til ofte meget skulpturelle, måske ligefrem larmende smykker, hun laver, “så er det jo ikke for sjov. Så er det fordi, vedkommende virkeligt mener det og tænker: ‘Sådan her er jeg!’”

I sin butik møder Karen Fly mange af de personer, for hvem hendes smykker bliver en del af deres fortælling. Mange af dem står ved en skillevej i livet. Noget er blevet vendt på hovedet, afsluttet eller skal til at begynde.

“Jeg synes, det er et privilegium at skabe smykker til nogen, som er på vej. Personer, som er blevet færdige med en uddannelse, er ved at blive skilt eller er blevet ældre. Personer, som kæmper med eller har overlevet sygdom,” siger Karen Fly.

Det skal ikke være for tænkt

I den seneste sæson af den danske dramaserie Borgen bærer karakteren Emmy Rasmussen (spillet af Nivi Pedersen) en medaljon af Karen Fly. Smykket spiller en vigtig rolle, da det afslører, at den grønlandske embedskvinde har et forhold til den danske arktiske ambassadør.

Smykket indgår også i ‘Strandfund’-serien, hvor en muslingeskalslignende figur går igen. Smykkeseriens gennemgående udtryk kom til Karen Fly ad omveje. Det startede med en skitse:

“Jeg tænkte, det her bliver så yndigt. Men da jeg så havde lavet den, var det alt andet end elegant. Men det var godt. Det skulle bare ikke bruges til det, jeg troede,” fortæller hun. De støbte muslingeskaller blev skåret i stykker og samlet på ny i forskellige formationer.

Det er typisk for Karen Flys arbejdsmetode: Formerne er midlertidige. Smykker smeltes om og bliver sat sammen på nye måder. Så er hun lige ved at kassere noget, så kan hun alligevel ikke få sig selv til det. Så får det lov at ligge i en skål lidt, indtil hun samler det op igen. Med materialerne i hånden eksperimenterer hun og finder frem til nye udtryk.

Det gælder også ringene fra ‘Sære Former’ -serien. Som små fingerringsskulpturer står de på galleri RUMMET på rad og række på et blågråt udstillingsmodul. En af ringene rummer savspor i sølvet.

“Hvis man kiggede på dem med guldsmedeøjne, så ville man nok sige, at jeg godt kunne have arbejdet lidt mere på lige den her bagside. Men jeg synes, at det er en kvalitet, at bagsiden er så ‘sjasket’ som den er,” siger Karen Fly med et lille grin.

I hendes øjne er det at være grønlandsk smykkeformgiver også at gøre sig fri af en alvor:

“Det må godt være lidt spontant, og det må godt være lidt nemt. Der skal være liv, der skal være glæde, og det skal ikke være for tænkt.”

Tema: Diversitet versus Standard

Gennem kunsthåndværk og design kan vi iscenesætte os selv og skabe lige den identitet, vi ønsker. Hvilke historier gemmer samtidens kunsthåndværkere og designere på?

I de kommende måneder kigger vi både på de mange fortællinger, som kunsthåndværk er med til at formidle og på de standardiserede designløsninger, som skal inkludere alle. Parallelt med et stigende behov for at udtrykke egen identitet og skille sig ud fra mængden, er der et behov for at skabe universaldesign, som kan inkludere alle uanset fysiske og psykiske begrænsninger.

Formkraft dykker ned i samtidens kunsthåndværk og design med mangfoldighedens briller.

Følg med i løbende udgivelser.

Læs også