Artikel

Kunsthåndværk i byggeri: Hvordan kunsthåndværk kan bidrage til offentlige rum


Det er derfor, kunsthåndværk er så afgørende for livets overlevelse: kunsthåndværk kan hjælpe os med at udvikle gode, holdbare løsninger og håndtere forandring. Det er vigtigt, at vi lærer at mærke håndgribeligt stof for at forstå, hvordan vi kan bygge et holdbart liv.

Vores omgivelser har afgørende indflydelse på vores helbred, hverdag og trivsel. I dag har vi en større forståelse af, hvor stor en rolle det byggede miljø spiller for økologi, økonomi og et velfungerende samfund. I Finland anslås byggesektoren at tegne sig for 35 % af samfundets ressourceforbrug. Alle aktiviteter inden for ejendoms- og byggesektoren bør indarbejde FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, fordi det byggede miljø spiller en helt central rolle for vores mulighed for at nå disse globale mål.

Kunst, kunsthåndværk og design er værdifulde veje til at forbedre menneskers hverdag. I de senere år har byggeprojekter i Finland i stigende grad inddraget kunsten, som dermed har fået en øget tilstedeværelse i hverdagen. Mange finner møder i dag kunsten i det offentlige rum, fra sygehuse, skoler og uddannelsessteder til udendørsarealer og byrum.

Innovation i den kreative sektor og tværfaglige samarbejder indgår i stigende grad som en del af løsningen i indsatsen for at forbedre kvaliteten af det byggede miljø. Ud over tekniske livscyklusaspekter handler kvalitet ofte om brugeroplevelser, som fx kan forbedres via servicedesign. Spørgsmålet er nu: Hvad er ellers relevant for kvaliteten af det byggede miljø?

Glaskunstner og -designer Renata Jakowleff nytænker og omdefinerer anvendelsen af materialer og teknikker til nye formål. Detalje. Foto: Renata Jakowleff
Glaskunstner og -designer Renata Jakowleff nytænker og omdefinerer anvendelsen af materialer og teknikker til nye formål. Detalje.
Foto: Renata Jakowleff
Hvis vi vil opbygge et velfungerende samfund, bør kreative færdigheder og indsigt ikke længere være en marginaliseret faglighed.

Kunsthåndværk: nye og gammelkendte perspektiver

Hvis vi vil opbygge et velfungerende samfund, bør kreative færdigheder og indsigt ikke længere være en marginaliseret faglighed. Værdien og kvaliteten af det byggede miljø skabes gennem en fælles indsats, der involverer mange forskellige faglige tilgange. Det er helt afgørende, at dette omfatter kunsthåndværkernes sagkundskab.

Den værdi, som design, arkitektur og kunst af høj kvalitet kan tilføre, udnyttes kun delvist. Gode, bæredygtige omgivelser skabes ved at indarbejde kunstneres fantasi i planerne. Det er muligt, når kunstnere sammen med designere, arkitekter, bygningskonstruktører og byplanlæggere inddrages i planlægningsprocessen.

Ressourcevisdom er blevet en vigtig faktor i forhold til klimaforandring. Udviklingen af et bæredygtigt samfund rummer både en fælles udfordring og en enestående mulighed. Vi skal skabe holdbare levemiljøer med udgangspunkt i opgavens funktionelle, tekniske og pragmatiske aspekter. Det omfatter skønhed. ”Ud over de teknologiske mål skal alt byggeri overveje, hvordan kompetent design og kunst kan understøtte og vedligeholde et bæredygtigt og oplevelsesrigt kvalitetsmiljø. Uden skønhed og funktionalitet er der ingen bæredygtighed,” står der i ROTI-rapporten fra 2019, en vurdering af tilstanden af det byggede miljø i Finland, der udkommer hvert andet år.

Dialog mellem kunsthåndværk og byggesektoren?

Tidligere benyttede kunsthåndværkere overvejende håndværktøj; i dag inddrager mange kunsthåndværkere industrielle teknikker i deres praksis. Selv om kunsthåndværk måske kunne se ud til at være industriens modsætning, er deres gensidige relation reelt langt mere kompleks. Nutidens kunsthåndværk kan tilføre byggesektoren nyskabende tilgange.

Kunsthåndværkere eksperimenterer løbende med konventionelle og ukonventionelle byggematerialer i en udforskning af nye designmuligheder. Kernen i denne udforskning er tektonisk tænkning og en undersøgelse af materialeegenskaber. Kunsthåndværkere har materialeforståelse og evnen til at udmønte en kunstnerisk vision i praksis. Resultatet kan være både funktionelle og dekorative elementer. Kunsthåndværkere spiller en central rolle i procesudvikling, og kunsthåndværk kan dermed indarbejdes i industrielle metoder.

 

Her installeres elementer i Formconcrete af glaskunstner og -designer Renata Jakowleff. Entreprenørarbejde af YIT i Kangas-området i Jyväskylä, Finland.

Der er masser af muligheder for at inddrage kunstneres viden og kunnen på alle niveauer i vores omgivelser, fra byudvikling og byrum til produktdesign, bygninger og kunst i det offentlige rum. Mange kunsthåndværkere har været involveret i at løfte byrum og nytænke byggesektoren.

Plastisk beton og tegninger af lys

Glaskunstner og -designer Renata Jakowleff nytænker og omdefinerer anvendelsen af materialer og teknikker til nye formål. Formconcrete er en ny, patenteret teknik til at forme beton i støbeprocessen. Teknikken kan anvendes i fremstillingen af betonelementer og gør det muligt at skabe signaturfacader og -strukturer i beton med tredimensionelle former og teksturer. Jakowleff opfandt Formconcrete med udgangspunkt i sin fascination af betonens plasticitet. Metoden er udviklet i samarbejde med de finske beton- og rådgivningsfirmaer Parma Oy og Betoniviidakko Oy.

Byggebranchen har brug for kreativ faglighed for at styrke menneskelig og æstetiske aspekter. Metoder fra kunst, kunsthåndværk og design kan fremme inddragelsen af brugergrupper og understøtte samarbejde og kommunikation. Social inklusion tilfører værdi, der styrker vores samfund på mange måder.

Siden begyndelsen af dette årtusind har designer Kirsti Taiviola i Helsinki arbejdet på at udvikle en metode til at fremstille glaslinser, der gør det muligt at kaste lys i bestemte mønstre på forskellige flader. Hendes værker kombinerer LED og traditionelt håndværk.

Kirsti Taiviola. Auringon laulu – Song of the Sun. 2020. Altertavle til Söderkulla Kirke i Sipoo, Finland. Brugerinddragelse indgik som en central del i altertavlens tilblivelse. Kunstneren bad folk indsende fotos, der repræsenterede naturens betydning og hellighed. Herefter designede Taiviola farverne på glaselementerne med udgangspunkt i disse fotos.
Foto: Kirsti Taiviola

Både Kirsti Taiviolas og Renata Jakowleffs faglige baggrund er forankret i glas som materiale og i en kunstnerisk praksis. Deres samarbejde med byggefirmaer er resultatet af deres vedholdenhed, viden og kunnen og et godt eksempel på, hvordan kunsthåndværk kan tilføre byggeriet ny værdi.

Kirsti Taiviola i Helsinki har arbejdet på at udvikle en metode til at fremstille glaslinser.
Foto: Kirsti Taiviola

Rumskabende træ

Der er en hårfin grænse mellem kunst og arkitektur, som ofte udviskes. Når kunstnere og arkitekter arbejder sammen, kan der ske bemærkelsesværdige ting. Trækunstner Ilona Rista skaber rumlige værker, der indgår i interiører. Hun benytter en automatisk fræser og lægger stor omhu i at skabe resultater med samme detaljerigdom og stoflighed som værker, der er udskåret i hånden. Værkerne fungerer som akustiske reliefpaneler i høj kvalitet og kan samtidig både synliggøre og skjule vægge. Indretningselementer i træ tilfører en menneskelig, varm og behagelig tone til ellers ordinære rum og er et økologisk bæredygtigt alternativ til massefremstillede hulplader. Ristas værker tilpasses altid stedets egenskaber og forudsætninger i et samarbejde mellem arkitekt, akustiker og kunstner.

 

Ilona Rista integrerer animation og lydbilleder i sin trærelieffer. Bevægelses- og lyssensorer udløser regn og torden eller en solopgang og guldsmede i leg i en rørskov.
Foto: Ilona Rista

At gribe for at begribe

”I en tid, hvor udstillinger, tanker og værker er digitalt tilgængelige, og den visuelle præsentation er dominerende, opstår der helt naturligt en ’sult’ efter taktil perception: at begribe mentalt ved at gribe fysisk, et behov for at gå dybere ned i håndværksteknikkerne og at udvikle materialeforståelse.

Dette citat stammer fra kataloget fra Nordic Hands, et projekt og en workshop, der blev afholdt i Aarhus i 2018 af tekstilkunstner Sanne Ransby og keramiker Mariko Wada. Siden da har verden ændret sig radikalt på grund af coronapandemien, men behovet for taktile oplevelser er ikke forsvundet. Faktisk er det kun øget i vores komplekse samfund.

Kunst udforsker, forvandler og inspirerer til forandring. Kunsthåndværk betegnes ofte som en langsom kunstform. Er langsomhed en dårlig ting? Efter min mening er mennesker generelt langsomme til at begynde med. Vi accepterer kun tøvende forandring, men lige nu har vi desperat behov for forandring og for løsninger på presserende miljøudfordringer. Det er derfor, kunsthåndværk er så afgørende for livets overlevelse: kunsthåndværk kan hjælpe os med at udvikle gode, holdbare løsninger og håndtere forandring. Det er vigtigt, at vi lærer at mærke håndgribeligt stof for at forstå, hvordan vi kan bygge et holdbart liv.

 

Læs også Kunstuff 2009/1 Betonpoesi af Helle Hove

Ilona Rista
lona Rista integrerer animation og lydbilleder i sin trærelieffer. Bevægelses- og lyssensorer udløser regn og torden eller en solopgang og guldsmede i leg i en rørskov.
Foto: Ilona Rista

Faktaboks

Anna Rikkinen er ekspert i samtidskunsthåndværk ved Ornamo Art and Design Finland. Hun har en bachelorgrad i smykkekunst. For nylig har hun ledet et tværgående projekt om kunstens rolle og værdi i forhold til det byggede miljø: Art for Use: Solutions for Combining Art with Construction (projekt under EU’s Socialfond 2018–2021). Projektet havde til formål at øge efterspørgslen på kreative fagligheder i byggesektoren, afholde netværksseminarer og udarbejde vejledninger og infopakker om god praksis. Projektet udmundede bl.a. i en banebrydende rapport, der beskrev metoder til at opstille mål og vurdere effekten af kunst i det offentlige rum.

Ornamo Anna Rikkinen
Fotograf: Anni Koponen