Når politikerne taler om de fag og uddannelser, der skal gøre Danmark klar til fremtiden, handler det stort set altid om fire bogstaver: STEM. Bogstavrækken er en forkortelse for Science, Technology, Engineering, Mathematics. Men der mangler et vigtigt bogstav i opstillingen, siger Christina Melander, der er Chief Design Officer i Dansk Design Center.
”Vi skal tale om STEAM i stedet for STEM. A’et står for Art og repræsenterer design, håndværk og kreativitet. Man kan diskutere, om Art er det rigtige begreb, men det er måden at gøre design og kunsthåndværk til en del af en anerkendt ligning og ligeværdigt med andre fagligheder.”
Og dermed også synligt i den danske designpolitik, som trænger til en opdatering. Det har aktører fra mange hjørner af branchen længe gjort opmærksom på. Den første danske designpolitik blev vedtaget i 1997 og opdateret i 2007. Selv om der siden er lavet nogle vækstplaner for området, er den samlede politiske vision altså af ældre dato. Det skal der laves om på, mener Christina Melander.
”Hvis jeg svinger mig op på den store klinge, vil jeg sige, at Danmark er et af de lande i verden med længst erfaring og mest succes inden for design, og det er ikke kun noget, vi selv siger, det minder folk ude i verden os hele tiden om. Det fortsætter ikke af sig selv. Vi har brug for en opdateret designpolitik, der kan være med til at synliggøre området og sikre, at design bliver tænkt ind i flere sammenhænge.”
Håndværkstraditionen er vigtig
Christina Melander beskriver design som en dansk superkraft, og hun er optaget af, at æstetik og håndværk bliver en del af en ny dansk designpolitik.
”Design er vores superkraft, fordi vi via vores samfundsstruktur og historie har nogle særlige forudsætninger, der gør, at vi er gode til at tage udgangspunkt i menneskers behov. Det ved man også noget om i andre lande, men styrken i dansk design handler om at kunne se sammenhænge, have social forståelse, en høj grad af tillid og empati og være bevidst om, at flest helst skal vinde, uden at det ender med laveste fællesnævner.”
Superkraften opstår gennem samarbejde og får energi fra en håndværkstradition, der siden dansk designs guldalder har været med til at skabe ikke bare klassiske lamper og stole, men også legepladser, kaffekander, vindmøller, flaskeretursystemer og vand- og varmeanlæg.
”Vi må ikke glemme den æstetiske dimension. Æstetikken har måske været lagt i skuffen et stykke tid, men godt håndværk og smuk formgivning er med til at skabe langtidsholdbare produkter. Æstetikken gør genstande uimodståelige og appellerende, og den dimension skal være med i en ny designpolitik sammen med teknologi, bæredygtighed og cirkularitet. Det er ikke enten eller. Det er både og.”
Kunsthåndværk er en del af den superkraft, Christina Melander taler om. Her mødes æstetik og historie og er med til at skabe fremtidens klassikere.
”Banen er åben, og det er en kæmpe chance for kunsthåndværket. Der er en stor styrke i at kunne udfordre, udforske og nørde med materialer og blive ved med at forsøge at skabe det ypperste, som gør ting attraktive. Det er forbundet med et kæmpe ansvar, fordi det er meget håndgribeligt, mens andre former for design, f.eks. strategisk design, er mere usynligt.”
Design er del af noget større
Christina Melander har som Chief Design Officer ansvaret for at tilvejebringe viden og data om værdien af design. Hun skal desuden forklare, hvad tallene betyder. Den seneste undersøgelse fra 2025 understreger, at design gør en forskel for virksomheder. Dansk Design Centers arbejde er især rettet mod erhvervslivet, men informationerne går også til det politiske system, som får at vide, at der er meget at vinde, når design og kunsthåndværk bliver tænkt ind i alle beslutningsprocesser.
”Det er ikke nok at have en isoleret designpolitik. Området skal være del af initiativer inden for bl.a. cirkulær økonomi, digitalisering og miljø,” forklarer hun.
Det er ikke kun herhjemme, man er opmærksom på dette samspil mellem design og andre discipliner. Christina Melander får input fra hele Europa, da hun er bestyrelsesformand i BEDA – sammenslutningen af europæiske designorganisationer.
Her ser hun tydeligt, hvordan designpolitikken udvikler sig på tværs af landegrænser. Ifølge en BEDA-rapport fra 2025 fylder design fylder mere og mere som en integreret del af andre politikker i de 39 lande, man har undersøgt. Men kun to europæiske nationer har for tiden en dedikereret designpolitik: Island og Letland.
”Det er godt, at design ikke er et isoleret område, men det skaber en risiko for, at design bliver overset, og den store værdi for vores erhvervsliv og samfund udebliver, når der ikke eksisterer en selvstændig politik. En ny dansk, dedikeret designpolitik vil kunne sætte en dagsorden og skabe muligheden for en bedre, mere systematisk og sammenhængende udvikling.”
Christina Melander nævner et eksempel på, hvordan konkrete politiske udmeldinger kan have en effekt. EU-kommissionens formand, Ursula von de Leyen, præsenterede i 2020 projektet New European Bauhaus, der skal styrke den grønne omstilling gennem samarbejde mellem borgere, lokalområder, erhvervsliv og det offentlige. Det handler om bæredygtighed og livskvalitet – i første omgang inden for byggeriet.
”Von der Leyen understregede, at den grønne omstilling ikke kun er en økonomisk øvelse. Det er en social bevægelse. Hun sagde i den forbindelse, at vi derfor skal have kunstnere, designere og arkitekter ind i kernen, hvor beslutningerne træffes. Det var en vigtig invitation, der gav os mulighed for at mobilisere det brede økosystem omkring byggede miljø i ét rum og sige: ’Nu skal vi gøre alt det, vi allerede gør, bare hurtigere og sammen, og vi skal tilføje det, som mangler, hvor der er et uforløst potentiale.’ Det har skabt en stærk bevægelse, hvor forskellige aktører beriger hinanden. Det er for mig et eksempel på, hvordan politikere kan sætte design højt på agendaen.”
Den seneste opgørelse fra EU viser, at New European Bauhaus efter fem år har udviklet sig til flere end 700 projekter på tværs af kontinentet drevet frem af netværk med deltagelse af mere end 2000 organisationer, der er med til at gøre de overordnede tanker til virkelighed.
Hvis danske politikere kan lære noget af den proces, handler det om, at design og kunsthåndværk altid tænkes med, når nye projekter sættes i gang. Det må ikke være noget, der kun nævnes i skåltaler. Det skal kunne dokumenteres, at der rent faktisk sker noget. Christina Melander slår over i CBS-sprog og taler om, at hvis ikke design er en del af KPI’erne i organisationer, kommuner eller staten, så risikerer selv det bedste initiativ at dø. KPI’er er målbare nøgletal, som viser om en virksomhed eller institution når sine mål.
”Det er fint nok med ildsjæle og enkeltpersoner, der husker på design, men det skal systematiseres, så man kan se, at der sker noget. I tillæg til de klassiske KPI’er bør vi introducere KBI’er – key behavioural indicators. Indikatorer, som måler på positive ændringer i mindset og adfærd og kan være med til at få forandringer til at ske. Det vil også være godt for return of investment på den lange bane. Det bliver lidt CBS-agtigt, men jeg er jo DJØF’er,” siger hun med et smil.
Kan lære af ny arkitekturpolitik
Mens vi venter på en opdateret designpolitik, har Kulturministeriet for nylig lanceret en ny arkitekturpolitik. Her kan man f.eks. læse, at arkitektur skal være en national styrkeposition.
”Vi kan helt sikkert lære noget af arkitekturpolitikken. Arkitektfaget har en tungere position i landskabet i forhold til design. Der er en nogle toneangivende virksomheder, større aktører og forgreninger ind i andre industrier. Jeg er overbevist om, at vi kan udnytte arbejdet med arkitekturpolitikken til at komme videre med en designpolitik. Det vil vi arbejde for.”
Christina Melander peger på, at mange aktører presser på for at få gang i arbejdet. Det gælder også Dansk Industri, der har øget fokus på design og jævnligt taler om behovet for, at politikerne kommer i gang.
”Det er ikke overraskende, at Dansk Design Center og Danske Kunsthåndværkere & Designere skubber på for at få opdateret designpolitikken. Det ved man på Christiansborg, men DI har en anden slags stemme, og der bliver lagt mærke til det, når industrien taler. Det er godt, at mange skubber på. Hvis man som selvstændig designer eller kunsthåndværker ønsker at være med til at påvirke udviklingen, skal man ikke undervurdere betydningen af læserbreve, kronikker eller deltagelse i debatter om emnet.”
Hun anbefaler, at arbejdet med en ny designpolitik ikke kommer til at handle om, hvorfor vi skal have en ny politik, men lægger vægt på indholdet og de udfordringer, som en ny designpolitik skal løse.
Bio
Christina Melander er chief design officer i Dansk Design Center, hvor hun leder den strategiske indsats med at dokumentere værdien af design. Christina Melander er desuden formand for BEDA, den europæiske designorganisation, der repræsenterer designcentre og -foreninger på tværs af de fleste lande i Europa.
Hun er medlem af Designrådet og sidder i bestyrelsen i OSK Design, som designer skibe. Melander er uddannet på CBS i 2000 i Design & Communication Management.
Tema: Ny dansk kunsthåndværk – og designpolitik
Formkraft sætter fokus på dansk kunsthåndværk- og designpolitik. Eller mangel på samme. Den seneste danske designpolitik fra 2007 er forældet, og området har i den grad brug for en samlet politik, hvor kunsthåndværk og design er en del af løsningen på en række områder som grøn omstilling, sundhed, trivsel og historisk forankring. Flere organisationer og institutioner kalder på, at kunsthåndværk- og designområdet skal styrkes.
Formkraft giver taletid til områdets aktører og undersøger, hvad der har fungeret, hvad der skal skrottes – og hvad området mangler!
Deltag i debatten – og vær med til at forme den nye danske kunsthåndværk- og designpolitik!
Den 1. maj inviterer Formkraft og Danske Kunsthåndværkere & Designere til debat om en ny dansk kunsthåndværks- og designpolitik på Designmuseum Danmark. Her samler vi stemmer fra hele feltet til en fælles samtale om, hvad en ny designpolitik bør indeholde.
Så kom og vær med til at forme den politik, som skal bære dansk kunsthåndværk og design ind i fremtiden.
Følg med i de løbende udgivelser om emnet og dyk også ned i Formkrafts store arkiv.