Himlen og havet slår en stemning an i den ældste del af Fredericia. Brede gader og en relativt lav bygningsmasse skaber et horisontalt og spatiøst byrum, der giver himlen god plads. Byens butikker og caféer ser ud som i andre halvstore danske byer – på det jævne. Til gengæld er udsigten til Lillebælt og til renæssancebyens grønne voldanlæg unik, og gør naturen og byens historie nærværende.
Realiseringen af Kanalbyen er i fuld gang ved kanten af Lillebælt. Tidligere var der skibsværft og svovlsyrefabrik i området, men siden 2009 har Fredericia kommune sammen med Realdania By & Byg arbejdet på den nye bydel. Industriområdet udgjorde en fysisk barriere mellem land og vand, men med nedrivninger og omdannelser har området nu åbnet sig for byens borgere. Visionen er at etablere en attraktiv bydel mellem byens centrum og Lillebælt, der er tidssvarende og samtidig respekterer byens historie.
Kanalbyens første beboere flyttede ind i 2017, og der vil i de kommende år komme flere byggeprojekter til, før den er realiseret i sin helhed. Bydelen omfatter nyanlagte kanaler, der understreger områdets historiske gridstruktur, bebyggelse med boliger, erhverv, restaurantliv og uddannelsesinstitutioner samt Søndervold Bypark, et grønt bånd, der skal bidrage til livskvalitet for mennesker og dyr ved at muliggøre en række aktiviteter og samtidig skabe øget biodiversitet.
Kunst og stærk stedsforståelse
Ved et besøg i Kanalbyen i 2021 træder jeg derfor ind i en igangværende proces, hvor nogle delprojekter og områder er realiseret, mens andre er under udvikling. Det er et spændende tidspunkt, for her mærker man tydeligt sporene af det liv, der har været, samtidig med at konturerne af det nye aftegner sig rundt omkring. Atmosfæren af industriområde, havneliv, halvtomme nye bygninger og en midlertidig containerby (C-byen) løftes af udsigten over Lillebælt.
I containerbyen er der plads til street-art, performances og midlertidige kunstudstillinger, og havefællesskabet Grow Your City er en ren oase af brugernes forskellige udtryk. Men i Kanalbyen arbejdes der også, i samarbejde med Statens Kunstfond, på at integrere blivende kunstprojekter i arkitektur og byrum. Her brydes Kanalbyens skala ned i lokale og stedsspecifikke greb, som kunstnerisk og rumligt forbinder byliv, beboelse og kontekst.
P-huset Hydra er blevet til i samarbejde med billedkunstner Kristine Roepstorff og tydeliggør det oplevelsesmæssige potentiale der kan være i at integrere kunstværker i bygninger. Roepstorff, som også har udformet værket GONG i Dokk1 i Aarhus, har gjort det råkolde betonhus til en poetisk, flygtig og enkel oplevelse af lys- og farvevirkninger. En kontrast, der i sig selv repræsenterer en læsning af Kanalbyens sammensatte karakter.
I den østlige ende af Kanalbyen er boligkarréen Kongens Punkt opført, hvor svovlsyrefabrikken lå engang. Karréens indre gårdrum omkranser Signe Guttormsens cirkulære værk Det vi ikke ved det ved vi ikke. Titlen, som er en del af værkets værn i corténstål, refererer til de giftstoffer man omgav sig med på fabrikken og de konsekvenser man ikke var vidende om. Værket tilfører en interessant rumlig dimension ved at skære et hul i terrænet og derved etablere visuel kontakt til p-kælderen, som skimtes under de ophængte stykker tekstil. De valgte materialer giver stoflighed og varme, og vinden fra Lillebælt får lov til at spille lidt i tekstilet – som i vasketøj i en gårdhave.
På opdagelse mellem det gamle og det nye – før det nye tager over
I alt er der planer om at integrere syv kunstværker i Kanalbyens bygninger. I skrivende stund er det også muligt at besøge Peter Holst Henckels udsmykning Flora Danica Aquatica i boligbyggeriet Langebro, hvis man er heldig at finde en beboer, der kan låse op. Det er i øvrigt tæt på molen, hvor jeg tog et hvil med udsigt til Lillebæltsbroen fra Gunhild Aabergs bænke. Når Søndervold Bypark indvies i 2022 bliver det med et integreret lydværk af Amalie Smith, og øvrige værker er altså under udarbejdelse.
Kunstværkerne højner kvaliteten af bydelens rum, og det kan stærkt anbefales at give sig god tid til at gå på opdagelse i Kanalbyen. Måske er det netop nu, det skal gøres, mens vi stadig befinder os i tvetydigheden mellem det gamle og det nye. Ret omfattende byggeprojekter er på vej og vil blandt andet gøre indhug i området omkring C-byen og Grow Your City. Udsigten over bæltet vil ændre sig. Vil der mon ske det samme i Kanalbyen, som vi ser i andre havneområder i Danmark, hvor udsigtshungrende boligblokke skaber nye barrierer mellem by og havn? Måske. Samtidig er der trøst at finde i den inddragende proces, som indtil videre har sikret en vis langsomhed i projektet. Lad os håbe, at der fortsat tages hånd om Kanalbyens flertydige atmosfære.
Dyk ned i temaet:
Atmosfære – kunsthåndværk og design i det offentlige rum
Mere viden i Arkivet
Dansk Kunsthåndværk/Danish Crafts 1/99
“Dette nummer af Dansk Kunsthåndværk fokuserer på kunsthåndværkets rolle i forhold til arkitektur og udsmykning. Også på dette område er der sket meget i de senere år, og som det vil fremgå af artiklerne står mange kunsthåndværkere idag velrustede til at indgå i kvalificerede og givende samarbejder med arkitekter og bygherrer, og der mangler ikke forslag og visioner til hvordan samarbejdet kan gøres mere frugtbart i årene fremover.” Læs tidsskriftet
