“I couture- og luksussegmentet overproducerer vi ikke. Men der er stadig et stykke vej til en bæredygtig omstilling i smykkebranchen.”

Det fortæller designer og guldsmed med speciale i bæredygtighed Katrine Ingrid Christensen fra sin lejlighed i Pforzheim i Tyskland. En by, der historisk har været centrum for noget af den fineste smykkeproduktion i Europa, men som er skrumpet ind med årene.

Her arbejder hun som mesterguldsmed i udviklingsafdelingen for Les Ateliers Bijous Gmbh, der producerer couture-smykker for et af de største luksusmærker i verden.

Hun ser et virkelig stort bæredygtighedspotentiale i smykkebranchen, der så småt begynder at manifestere sig især inden for luksussegmentet.

Mere genbrug

“Der er meget fokus på bæredygtighed i smykkebranchen, og det er efterhånden ikke kun i forhold til materialer, men også mængder og affald. Men det går langsomt,” siger Kathrine Ingrid Christensen.
Der er stadig meget arbejde forude førend smykkebranchen bliver bæredygtig i en holistisk, altomfavnende forstand, mener hun.

“Vi ligner på mange måder modebranchen med vores tendensjagt, men til forskel fra modebranchen har vi i smykkebranchen altid genanvendt, altså smeltet fx metal om. Det skal vi blive ved med. Men jeg føler, vi skal blive bedre til at kigge på hele paletten: fra hvor vi skaffer materialerne og under hvilke forhold til, hvordan vi kan skille produkter ad,” siger hun og fortsætter:

“I mit daglige arbejde kan jeg se, hvor langt vi kunne nå, hvis vi blev bedre til at håndtere vores affald, når vi udvikler nye designs. Hvis vi for eksempel begyndte at genbruge færdiglavede prøver, altså tage dem fra hinanden i stedet for at smelte om, som jo kræver ressourcer. Det ser jeg et stort potentiale i.”

Forlænget levetid

Genbrugstanken er iboende i Katrine Ingrid Christensens forståelse af bæredygtighed. Hendes afgangskollektion fra Designskolen Kolding, hvor hun afsluttede sin kandidatuddannelse i Design for Planet i 2021, var bygget op omkring en række genbrugsfund i Koldings genbrugsbutikker.
Gamle smykker på nippet til at blive smidt ud efter et langt liv, som hun på forskellig vis bearbejdede i sit projekt “Traces”.

Smykkerne blev i kollektionen skilt ad, forstærket, kopieret. Smykkernes liv, de brugsspor, som mange tager for givet, men som for Katrine Ingrid Christensen er emotionelle højdepunkter, blev fremhævet. En fremhævelse af brug frem for forbrug, kan man sige.

“Min tanke var: Hvordan bruger vi de materialer, som allerede er? Og her opstod tanken om spor. Når vi bruger de gamle materialer, er der spor efter livet, hvor de måske er knækket, eller hvor der har været en lås engang. De gamle spor. Det er dem, der er vinduet ind til det nye. Det er ved fremhævelsen af disse spor, at vi kan skabe en samtale om, hvordan vi bruger vores materialer. Om bæredygtighed kort sagt,” siger hun.

Inspireret af bevaringsprincipper

Med det udgangspunkt lavede hun en metode for sig selv, inspireret af Kulturstyrelsens Bevaringsprincipper for analyse og vurdering af fortidsminder og bygninger fra 2015.

Metoden handlede om at strække materialets oprindelige form så længe det er muligt, inden man genanvender det til noget helt andet.

Den tankegang bliver tydelig med en pose med perler, både løse perler og perlehalskæder, som Katrine Ingrid Christensen fandt i en genbrugsbutik og bearbejdede på forskellig vis i sit projekt. Nogle blev repareret, andre lavet helt om. Andre igen blev rekonstrueret i et andet materiale, hvor det uperfekte eller sporet blev fremhævet.

“Jeg kunne let have skilt perlerne ad og brugt dem på min egen måde. Men det viser ikke andet end, at jeg kan finde ud af at genanvende, som branchen jo allerede kan. Jo mere du bruger det oprindelige produkt, desto mere bæredygtigt er det. Man skal selvfølgelig ikke ødelægge en gammel halskæde for at lave en ny, hvis man kan reparere den. Nogle ting kræver ikke meget bearbejdelse for at blive vækket til live igen, mens andre har brug for lidt hjælp,” siger hun.

Gør en forskel, hvor det kan lade sig gøre

Når Katrine Ingrid Christensen producerer nye smykker i sit nuværende arbejde, kommer bæredygtighed ind på andre parametre. Det er vanskeligt at fremhæve de personlige historier eller genbrugstanken, når hun ikke skaber i eget navn, fortæller hun.

“Jeg er ansat til at udvikle nye produkter, som er salgbare, og her har jeg ikke indflydelse på historien. Jeg har til gengæld stor indflydelse på produktionsprocessen, på hvordan produktet kommer bedst muligt fra min første prototype, til det er klart til masseproduktion. Det er mit job at optimere vores udviklingsproces. Her handler det i høj grad om at kunne planlægge hvor lidt og hvor meget materiale, der skal til, så vi har så lidt spildmaterialer som muligt,” siger hun.

Her kommer hendes tværfaglige baggrund som både guldsmed og designer hende også til gode. Hun kan nemlig teste brugbarheden af sine idéer hurtigt og spare en masse logistik og transport for virksomheden på den baggrund.

“For nyligt fik jeg en oval, aflang form, som designkontoret var glade for. Ud fra den skal jeg præsentere mit bud på kollektion af armbånd, halskæder og ringe. Her træder min designbaggrund i forgrunden i udforskelse af form og variationer. I atelieret har vi heldigvis mulighed for at starte arbejdet direkte i metal ret hurtigt, så vi kan få afprøvet vores idéer i praksis. Den praksis er meget gavnlig, når man har med luksus at gøre,” siger hun.

Men selvom det kan være vanskeligt at indarbejde de principper, som Katrine Ingrid Christensen arbejder med i eget navn, så er der alligevel meget kreativt frihed i hendes arbejde i atelieret, mener hun.

“Vi får som oftest tilsendt en flad tegning af designkontoret, som vi skal vække til live på baggrund af nogle få principper. En flad tegning kan jo fortolkes på tusind forskellige måder. Og på den måde kan jeg alligevel få noget personlighed pustet ind i de smykker, vi udvikler,” siger hun.

Tema: Samtidens smykkekunst

Kan dansk smykkekunst forny sig selv, når den kunstneriske uddannelse er lukket ned, og området ikke har et dedikeret fagmuseum i Danmark?

Hvilke traditioner og historier bygger dansk smykkekunst på? Hvordan forholder branchen sig til samtidens krav om bæredygtighed og nye forbrugsmønstre? Har smykket fortsat en berettigelse i en verden af overflod, klima-angst og mistrivsel?

Meget tyder på, at dansk smykkekunst finder sine egne veje på trods. Formkraft retter fokus på dansk smykkekunst med artikler i august – september – oktober 2023. Gå til temasiden.

Mere viden i arkivet

Arkivet på Formkraft rummer en masse gode artikler om dansk kunsthåndværk og design.

Søg på relevante emneord. Eksempelvis:

Smykker

Smykkekunst

Æstetik

Skriv dig op til nyhedsbrevet

Skriv dig op til Formkrafts nyhedsbrev og modtag information om nye artikler samt tips om relevante konferencer og bøger. Skriv dig op her