En rejse i en samlers univers
Ler fascinerer, dette bløde materiale, der gennem brænding opnår en fast form, kan formes og bearbejdes, i det uendelige til et utal af objekter. Den brændte lerform har historisk været brugt til praktiske gøremål. På udstillingen Ler er Livet! Erik Veistrups samling på Clay Keramikmuseum i Middelfart, vises en helt anderledes samling af brændt ler. Erik Veistrup har gennem adskillige årtier samlet på keramik. Siden 2005 har han doneret mere end 1.150 keramiske værker til museet, og det er et udvalg af disse, der nu udstilles. Erik Veistrup har selv udvalgt og opstillet de omkring 100 værker -det er effektfuldt gjort.
Taknemmelighed for endnu engang at være på et museum, efter måneders nedlukning, er det første der slår mig på vej ind på Clay. Museet ligger i et tidligere enkesæde til Hindsgavl Slot opført med J.D. Herholdt som arkitekt i 1856-1857. I 2015 blev en ny tilbygning indviet, tegnet af Kjær og Richter. Denne er delvist placeret under terræn, hvor kun enkelte bygningsdele ses i parken, med vinduespartiernes solafskærmning udført af lodretstillede tegl. Således bevares udsigten til Lillebælt og parken, der i sig selv er et besøg værd, med sin samling af større keramiske værker. At tilbygningen er placeret under terræn, synes, som brugen af tegl i tilbygningen, ganske logisk til et keramikmuseum.
På vej ned ad trappen til udstillingen er jeg på en helt anden vandring, end den mange af os har været på gennem det sidste år. Der er ligheder på tværs af tid og teknik i udstillingen og med kontemporære værker af Morten Løbner Espersen og Klara Lilja tydeliggøres dette anslag ved udstillingens start. Nutiden er present, når de efterfølgende værker af Jais og Salto præsenteres. Herefter følger Veistrups egen begyndelse som samler af keramiske værker; Gertrud Vasegaard, Christian Poulsen og Alev Siesbye. Parallelt korresponderer de tidlige værker med nutidige. Nye konstellationer opleves, hver gang man vender blikket. Udstillingen afsluttes ved ovenlyset for enden af salen. Her strømmer dagslyset ned ad muren og medgiver til underfundigheden i en større gruppe af Bente Skjøttgårds værker.
De udstillede værker er samlet i grupper, dels på åbne podier, dels på podier med glas omkring, i forskellige højder. Hovedparten af objekterne kan man komme rundt om og tæt på. Dialogen mellem grupperne kan ses fra flere vinkler og den opleves forskelligt. Enkelte grupper er placeret på reoler på væggen, hvormed et fokus skabes, blikket og opmærksomheden fæstnes. Tæt på værkerne opstår rumlige oplevelser. Ligesom Veistrups samling er rummelig. Karakteristisk for udstillingen er den store diversitet, det skærper nysgerrigheden at værkerne interagerer visuelt på tværs af tid, teknikker, glasurer, farver og former. Det er effektfuldt at se Christian Poulsens præcise glasurarbejde i samspil med Gutte Eriksens ultrataktile raku-brændte værker. Fælles for de to var deres dedikation til materialerne og deres ihærdige og grundige arbejde.
Tilgangen til leret er forskelligt for kunstnerne, og forskellige er også værkerne
Fra keramisk kunst til brugbart kunsthåndværk. Et fad med tud af Ursula Munch-Petersen er på samme tid begge dele. Som de keramiske kunstnere har udført deres værker med omhu, kan vi gennem kunsthåndværk leve med og bruge keramikken og hermed bringe kunsten ind i hverdagen. Leret og glasuren er svære at kontrollerer, og det kræver rutine og viden at skabe objekterne. Det eksperimenterende har forandret sig over tid. Overfladernes varierede teksturer, det ru mod det glatte, det ornamenterede mod det enkle. Fra Christian Poulsens med perfektion afsluttede glaserede former til Morten Løbner Espersens Magic Mushrooms der næsten synes udelukkende at bestå af glasur.
Studiearbejderne af Vasegaard er rigt repræsenteret på udstillingen. Jeg hæfter mig især ved en lille lågkrukke, der står på spinkle fødder af glasur. Det tunge ler løftes, og lågkrukkens form træder frem. Former, proces og teknikker blandes i Pernille Pontoppidan Pedersens værker. Der er noget forunderligt ruinøst over disse “useriøsiteter”. De keramiske værker er ligestillede, samlende er håndværket og fordybelsen, i de modernistiske værker som de kontemporære. De grupperede opstillinger skaber dialog mellem værkerne internt -og med iagttageren.
Der opstår i nogle af værkerne rumlige oplevelser, især hæfter jeg mig ved studiet til en brønd af Gertrud Vasegaard. Den sekskantede form er som model opbygget af enkelte sammensatte dele, der sætter skala på materialet, også i Bente Skjøttgaards store Kævlevase drages man ind i rummet -det er næsten eventyrligt. Udstillingen kan opleves som en rejse gennem en fortryllet skov. Mange af værkerne refererer til naturen, som Marianne Nielsens 1:1 version af et par ahornblade og Klara Liljas vase ved indgangen. Her er fauna, natur, frodige elementer der vokser op af jorden, og i museets Skatkammer, i det tilstødende udstillingsrum udstilles Flora Danica stellet. Naturens luner lurer lige om hjørnet, det ses i Louise Hindsgavls univers, hvor de hvide porcelænsfigurer bestemt ikke vækker idyl som Meissen-figurerne tidligere. Fra det figurative til det abstrakte, alt er levende, sansefuldt og taktilt.
Efter at have oplevet udstillingen, ønsker jeg at fordybe mig i endnu mere i dansk keramiks mangfoldighed. Både vide mere om de udstillede kunstnere, der er repræsenteret, og dem som ikke vises, historiske som kontemporære. Det er med taknemmelighed, at jeg forlader udstillingen. Ler har været en væsentlig del af Erik Veistrups liv, han betegner sig selv keramikoman, og samlingen er fascinerende, grænseløs og intuitiv. Som med naturen, er der stadig oplevelser af udforske og med sin generøsitet kan vi få et indblik i en samlers univers og dansk keramiks store spænd. Indtil næste gang, Clay!
Om Marie-Louise Høstbo
Marie-Louise Høstbo, arkitekt MAA, dansk design- og arkitekturspecialist, forfatter og fotograf til bogen Hemmelige steder -arkitektens guide til særlige bygningsværker i og omkring København, udgivet på forlaget Strandberg. Høstbo deler sin inspiration på www.instagram.com/marielouise_hoestbo
Ler er livet!
Erik Veistrups samling
Til 12. september 2021
Clay Keramikmuseum Danmark
Kongebrovej 42, 5500 Middelfart
