Bordet er dækket til 13 personer. På den udskårne og bemalede træplade i form af en kvinde fordeler der sig 13 tallerkener, trekantede med buede kanter og udsmykket med individuelle motiver af menneskeskikkelser og symboler, bryster og ben uden overkrop. Der skal drikkes af de champagneglaslignende keramikpokaler, og det tunge metalbestik ved siden af tallerkenerne er stærkt ornamenteret.

Ressourcekrise sætter materialebaseret kunst på agendaen

Udstillingen hedder ’Hot Hands – kunsthåndværk i samtidskunst,’ og viser værker i mange genrer fra otte unge, danske kunstnere, nemlig Anna Fuglsang Houkjær, Anna Stahn, Asger Harbou Gjerdevik, Frederik Næblerød, Ihsan Saad Ihsan Tahir, Klara Lilja, Maria Zahle og Olivia Rode Hvass. Den røde tråd i udstillingen er, at værkerne i lighed med kunsthåndværk er udformet i et væld af materialer, som man ikke nødvendigvis forbinder med traditionel kunst – tekstil, keramik, polyfilla, træ og metal, for bare at nævne nogle. Et udtryk for den materialebaserede kunst, som er den praksis, hvor materialerne og deres fysiske egenskaber spiller en central rolle i skabelsen af kunstværket, og hvor det handler om at udforske materialernes potentiale og deres relation til den omgivende verden.

Tanja Toft Rix-Nielsen, museumsinspektør på Skovgaard Museet fortæller om udstillingen:

”Hovedtitlen Hot Hands kan fortolkes på flere måder. Den kan handle om en hed lidenskab for og begær efter unikaværker som dem på udstillingen. Og så får man jo også varmen rent fysisk af at arbejde med sine hænder! Det handler også om, hvad der er ’hot’ i dag. For dels er der jo en kæmpe folkelig interesse for at beskæftige sig med kunsthåndværk og craft, for eksempel keramik. Det kan man se på antallet af deltagere på landets keramikskoler og diverse cafeer, der tilbyder oplevelser inden for keramik – det er nærmest blevet en mainstream fornøjelse at lave keramik,” siger hun.

”Men mere alvorligt handler det også om, at bæredygtighed og ressourcebevidsthed er et meget ’hot’ emne, og det skinner igennem af mange af værkerne her på udstillingen, altså hvordan er man bæredygtig som ung kunstner i dag, og hvordan behandler vi jordens ressourcer. Her har Asger Gjerdevik for eksempel lavet sit værker i genbrugszink,” fortæller Tanja Toft Rix-Nielsen.

Tendens i tiden: genre-grænser bliver flydende

Man taler om, at den materialebaserede kunst vinder mere og mere frem. Har det været et bevidst valg, da I definerede udstillingen?

”Det har været interessant for os at samle disse samtidskunstnere, som bruger hænderne rigtig meget til materialebaseret kunst, men det er ikke udelukkende på grund af deres brug af forskellige materialer, at de er interessante. Udstillingen viser, at materialebaseret kunst er på linje og niveau med traditionel kunst nu – disse kunstnere skelner ikke mellem det ene og det andet. Det bliver noget mere flydende, hvilket jo også er en tendens man ser med andre fænomener i tiden. Det kan for eksempel være i forhold til kønsidentitet. Man går ikke så meget op i automatisk at placere ting i traditionelle kasser.”

Hvad skyldes denne sammensmeltning af genrerne?

”Både kunstnerne og beskuerne i tiden ønsker noget autenticitet i kunsten, og det kan man få ved at blande materialer og forskellige teknikker, så man får sit personlige udtryk – man er ikke det ene eller andet, men kan og gør mange forskellige ting. Og mange af kunstnerne på udstillingen arbejder i mere end ét medie. Det gælder for eksempel Anna Stahn – hun er både forfatter, maler og keramiker, og hun bruger alle elementerne i sin praksis og i værket med de 13 gæster om bordet. Så det handler for flere om at komme ud af kassetænkningen, hvor man enten er den ene eller den anden profession. Det er ikke så meget noget med, om det er materialebaseret eller ej, men mere at det er en del af ens kunstneriske praksis – der fx også maleri med i vores kunsthåndværksudstilling, da maleriet også er et håndværk, der skabes med hænderne.”

Materialekundskab på introduktionsniveau fra akademierne

Tanja Toft Rix-Nielsen fortæller, at alle kunstnerne er akademiuddannede kunstnere, dog med en enkelt undtagelse, hvor en af bidragsyderne er autodidakt og i øvrigt kommende teolog.
Typisk vil man tænke, at det materialebaserede er noget, man arbejder med på kunsthåndværkeruddannelserne. Har du en fornemmelse af, om kunstnerne har fået noget med i bagagen fra kunstakademierne om arbejdet med materialebaseret kunst?

”De har helt sikkert fået en introduktion til det materialebaserede på akademierne, men det er først efterfølgende, at de har fundet ud af, hvordan de skal bruge det.”

“For eksempel er der Maria Zahle på udstillingen. Hun har haft sin egen skaftevæv siden 2017, er uddannet på kunstakademier i London og har udgivet flere litterære værker. Med denne tværæstetiske baggrund har hun kastet sig ret frit ud i arbejdet med vævning og plantefarvning. Hendes proces er intuitiv, og hun skaber overraskende sammensætninger af materialer som f.eks. hør og bronze som er med til at præge arbejdets endelige udtryk. Hendes værker er formet i et ‘nu’, under arbejdet ved væven, snarere end planlagte på forhånd. Hendes teknik er blevet mere sofistikeret med tiden, men hun har ikke det perfektions-ideal som flere kunsthåndværkere er formet af.”

“Det ville have været anderledes, hvis hun var uddannet væver. Dette her er en mere eksperimenterende, legende tilgang. Jeg tænker, at det samme sker, hvis man sætter en kunsthåndværker til at lave traditionel kunst.”

Med din erfaring fra denne udstilling og kunstens verden i øvrigt, hvilken værdi, mener du, kunsthåndværket bringer ind i kunsten?

”Kunsthåndværket og materialekundskaben tilfører en unik dimension i form af noget håndværksmæssig ekspertise og personlig fortolkning. Man ville jo ikke kunne få det samme udtryk frem, hvis det udelukkende havde været tegnet eller malet. Det forstærker oplevelsen og skaber noget dybde, så der er noget taktilt, fysisk, når man vælger materialer og teknikker fra kunsthåndværket – det forstærker den kunstneriske oplevelse.”

Hvis man skal sige det lidt groft, så går kunstnerne jo ind i arbejdet med de kunsthåndværksmæssige materialer og processer som amatører. Hvad tænker du, at kunsthåndværkerskolernes styrke er i det perspektiv?

”De er der for at dygtige håndværkere kan skabe en praksisnær æstetisk løsning, som for eksempel give os en god ergonomisk stol til et godt hjem, som man kan holde ud at sidde på og se på. Eller skabe en flot vielsesring af bæredygtige materialer, en genstand med et nyt udtryk og med et praktisk formål, for det er ikke det, kunstnerne skal. Kunstnerne skaber forbindelse mellem det intellektuelle og det fysiske gennem en kunstoplevelse, som formidler oplevelsen af noget indre, der kommer ud på en måde, som man så ikke kan bruge til noget praktisk. Jeg ved godt, hvem jeg ville gå til for at få en vielsesring… I hvert fald hvis jeg skulle kunne passe ringen eller den ikke skulle gå i stykker…”

Kommer vi til at se mere af det her? At kunstnerne arbejder mere materialebaseret med inspiration fra kunsthåndværket?

”Det tror jeg helt klart, også fordi der er begrænset med materialer og ressourcer i fremtiden. Vi skal udnytte det, som kunsthåndværket kan med den materialebaserede praksis – om det er tekstiler, metaller eller træ. Det bæredygtige fokus kan man sagtens bruge både i den kunstneriske og kunsthåndværksmæssige praksis. Det skal der være fokus på – ikke som en tendens, men som fremtiden.”

Tema: Det ændrede uddannelseslandskab

De danske kunsthåndværk- og designskoler har gennem en årrække været i forandring. Politiske reformer, nedskæringer, navneændringer, kassetænkning og klimakrisen har indflydelse på, hvordan kunsthåndværkere og designere uddanner sig. Formkraft giver spalteplads til forskellige stemmer for at få et nuanceret indblik i hvilke muligheder og udfordringer, forandringerne giver til området. Netop nu forhandler Designskolerne om udfaldet af den seneste kandidatreform, og Formkraft følger op, når skolerne vil udtale sig.

Læs også..