Hvad kan kunsten i det offentlige rum og det byggede miljø?
Stenka: Kunsten kan være med til at skabe ekstraordinære steder, både fysisk og mentalt og følelsesmæssigt. Kunsten har potentiale til at forstyrre, skabe relevans, stille spørgsmål og give perspektiver på vores liv og på de aktiviteter, vi foretager i de offentlige rum – sammen og hver for sig. På den måde kan kunsten lægge et ekstra lag til landskabet eller byens rum og bygninger.
For mit vedkommende er et godt offentligt kunstprojekt et projekt, der berører mig og måske ryster min forestilling om verden. Det gode offentlige kunstprojekt peger på essentielle forhold i det at være menneske her på jorden og kan fra et æstetisk, konceptuelt eller aktivistisk udgangspunkt bidrage til samtaler og diskussioner om aktuelle og historiske emner.
Og så er offentlig kunst jo interessant, når den bryder med vores forventninger til dens placering i en offentlighed, da den dermed kan udfordre os på uventede steder og måder. Det kan fx være, hvis kunstprojektet udfordrer idéen om, hvad permanens og midlertidighed er, hvis det ikke nødvendigvis ”ligner” offentlig kunst og i det hele taget, hvis det på nytænkende måder, og måske ad omveje, skaber særegne og autentiske steder med værdi for stedet og dets brugere.
Faktaboks
FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling er et initiativ udviklet af kunsthistoriker Stenka Hellfach, Somewhere, og arkitekt MAA og journalist Tyra Dokkedahl, Seriously Fun. Målgruppen for FORUM er kunstnere, arkitekter, landskabsarkitekter, byudviklere og bygherrer, der ønsker at dele viden og erfaringer, danne relationer på tværs af fag/roller og at kvalificere arbejdet med kunst i det byggede miljø.
FORUM blev afholdt som tre arrangementer i efteråret 2021. Intentionen var at afdække behovet og interessen for et tværfagligt netværk, der kan være med til at kvalificere bygherrer og kommuners arbejde med kunst i det byggede miljø samt behovet for at igangsætte initiativer for at styrke tværfaglige samarbejder. Arrangementerne blev afholdt i samarbejde med Billedkunstnernes Forbund og Arkitektforeningen og var støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst og af Dreyers Fond.
Tyra: Noget, jeg er optaget af er, hvordan steder får betydning for menneskers og gruppers identitet på forskellige måder, fx dét at man har følelser for at leve i et givent sted, som et tilhørsforhold til en by, at steder kan blive en del af, hvordan vi forstår os selv, og at de kan forankre os i verden.
Det sker ofte gennem immaterielle lag, der føjer sig til det byggede miljø. Typisk som personlige minder, fortællinger eller handlinger, der er knyttet til steder som fx vores barndomshjem, men det kan også være vores fælles kulturarv og historie eller æstetik og kunst, som gør stedet til noget særligt. For eksempel fortæller arkitekten Knud V. Engelhardts gadeskilte med det lille, røde hjerte over j’et, at man er i Gentofte, mens Irma-hønen, et reklameskilt, er blevet et vartegn for København.
Det kan også være større manifestationer, der får en betydning for vores selvforståelse og opfattelse af byens identitet. I København er Palads Teatret blevet et ikon for byen i kraft af billedkunstneren Poul Gernes’ farvesætning, og der er mennesker i hele landet, der føler, at det er vigtigt at bevare bygningen. Personligt er jeg bange for at miste lidt af mig selv, hvis Palads forsvinder.
Når man udvikler nye steder, er kunsten interessant, fordi vi gennem den kan stille spørgsmål til, hvordan vi plejer at gøre, skabe nye forestillinger om og følelsesmæssige relationer til et sted og også en dagsorden eller et problem. Både i det konkrete og materielle lag gennem sanselighed og stoflighed og immaterielt i form af narrativer og scenarier. Det er sindssygt spændende.
Kan I nævne eksempler på kunstprojekter, der skaber et ekstra betydningslag i offentlige rum?
Stenka: Heldigvis er der jo rigtig mange gode eksempler, og hvad der afgør, om et offentligt kunstprojekt er godt, afhænger jo også af konteksten. Jeg vil nævne to exceptionelt gode og meget forskellige eksempler.
Det ene er et spritnyt eksempel fra 2021, nemlig Silent Parties (Tavse Parter) til Retten i Århus af den dansk/britiske kunstnerduo benandsebastian. Det er et permanent kunstprojekt, der arbejder narrativt med en bygnings historie, arkitektur og identitet.
Det andet er et lidt ældre projekt baseret i Norge, Future Library fra 2014 af den skotske kunstner Katie Paterson. Det er et tidsbaseret projekt, der beskæftiger sig med det narrative i forhold til et større steds- og byudviklingsprojekt.
Benandsebastians Silent Parties er baseret på otte historiske retssager, hvor dyr og robotter har været centrum for juridiske tvister, dvs. retssager, som de ikke selv har deltaget i, heraf titlen. I en tid, hvor vi taler meget om mennesket forhold til dyr og andre arter er projektet interessant, da det handler om, hvad vi definerer som menneskeligt, og hvilken betydning det ikke-menneskelige som dyr og robotter har og har haft.
Kunstprojektet består af 54 negative træsnit og otte tekstpaneler, som udfolder retssagerne og perspektiveres gennem tværfaglige eksperter. Opdraget bestod i at bygge bro mellem bygningens arkitektur, design og historie som tidligere Statsbibliotek og Erhvervsarkiv og dens nye funktion som retsbygning med nye brugere og fagligheder. I projektet giver benandsebastian stemme til det ikke-menneskelige i en bygning, der til daglig bl.a. har med familieret at gøre. Ligesom barnet ikke har en egentlig stemme i familieretslige anliggender, har de udviklet en raffineret måde at perspektivere og sanseliggøre det materiale og de paragraffer, der arbejdes med bygningen. De negative relieffer antyder en form for aftryk, og dermed tilstedeværelse.
Tyra: Silent Parties er opført i Hack Kampmanns nu fredede bygning med tilnavnet “Smykkeskrinet”, som Bygningsstyrelsen skulle renovere for Domstolsstyrelsen. Da vi (Tyra var kunstansvarlig i Bygningsstyrelsen indtil 2019, red.) skulle sætte et kunstprojekt i gang, var det vigtigt for Retten i Aarhus, at århusianerne følte, at de fortsat havde mulighed for at bruge bygningen.
Samtidig betød skiftet fra bibliotek til retsbygning, at reolerne, der er et centralt element i rummet, ville miste deres funktion. Derfor tænkte vi, at reolerne måske kunne bruges i et kunstprojekt. Den idé har benandsebastian foldet ud på en overbevisende – og overraskende og humoristisk – måde, der giver århusianerne endnu en årsag til at besøge bygningen.
Stenka: Ud over kunstprojektets overlegne håndværksmæssige kvalitet rummer det en række tekstpaneler baseret på samtaler, som kunstnerne har haft med forskellige eksperter, fx en robotfilosof, en rumjurist, en professor i medicinsk antropologi, en museumskurator m.fl. Kunstnerne udvikler samtidig en teknoperformance med oplæsning af teksterne. Performancen udvikles i samarbejde med teknoproduceren STERNUM og skal i løbet af 2022 aktivere det historiske og narrative rum for et publikum. Teksterne udgives også som publikation. Projektet løfter sig i den forstand ud over den rene udsmykning, og det giver på mange måder god mening at tale om Silent Parties som et eksempel på en nyfortolkning af det Gesamtkunstwerk, som ”Smykkeskrinet” også er.
Stenka: Det andet eksempel er det tidsbaserede kunstprojekt Future Library af den skotske kunstner Katie Paterson. Kunstprojektet foregår i Oslo i Norge. Det er et af mine absolutte yndlingsprojekter, og jeg ville ønske jeg selv havde udviklet det. Future Library kombinerer kunst, litteratur og natur og er af en helt anden tids-, materiale- og skalamæssig beskaffenhed end benandsebastians Silent Parties.
Kunstprojektet består af en skov, der vokser i 100 år (fra 2014 til 2114) og af et fortløbende program, hvor en forfatter hvert år i de 100 år udvælges til at forfatte og overlevere et manuskript under en ceremoni i den voksende skov. De 100 manuskripter må først læses om 100 år, hvor de bliver trykt som en antologi af bøger på papir fra skoven. I mellemtiden kan det voksende antal litterære titler besigtiges i et smukt specialdesignet rum i det nye Deichmannske Bibliotek. Her opbevares de indtil videre otte manuskripter i oplyste smalle rum i det organisk formede lokale.
Future Library er et eksempel på et kunstprojekt, der har udfordret grænserne for, hvad offentlig kunst kan være i dag, og hvordan kunst kan være med til at introducere et langsigtet tidsperspektiv i steds- og byudviklingen. For et sted er jo aldrig stillestående og uforanderligt, snarere tværtimod. Projektet er nyskabende, da det rykker ved idéen om midlertidighed og permanens, og så befinder det sig flere steder samtidig – i skoven, på biblioteket og mentalt som forestillingsevne, håb og memento mori. Det er hele tiden i proces, litterært, kunstnerisk og som natur og historie. Det er et stykke science fiction, der peger ind i fremtiden, og samtidig, som et voksende arkiv af litterære tekster, samler det sig til engang at blive et billede på fortiden.
Tyra: Future Library er et af de kunstprojekter, der virkelig har flyttet min opfattelse af, hvad man kan med kunsten i det byggede miljø. Det at skabe et nærmest helt immaterielt projekt, der primært findes i vores forestillinger og i samtaler om den tid, vi lever i, og den, der kommer, synes jeg er helt vildt fascinerende. Samtidig får kunstprojektet permanens og fysisk tilstedeværelse i form af et rum i biblioteket og en skov, man kan besøge.
Et andet projekt, jeg er optaget af, er Interspecies Living, der er en overordnet dagsorden, som kunstnergruppen SUPERFLEX arbejder med. Interspecies Living er ligesom Future Library narrativt og spekulativt, men hvor Future Libraryer bundet til et sted, konfronterer Interspecies Living en global problemstilling – vandstandsstigninger og det at fisks levesteder forsvinder – i forskelligartede kunstprojekter, der folder sig ud både i offentlige rum, i kunstinstitutioner og i gallerier. Samtidig er det bundet til en konkret virkelighed. Kunstnerne inviterer alle med til at handle og udvikle fælles løsninger for, hvordan vi mennesker kan sørge for, at der også er fisk i havet i fremtiden.
Som eksempel udvikler SUPERFLEX et projekt i det almene boligområde Taastrupgaard, hvor Stenka og jeg kuraterer en række kunstprojekter, der skal involvere beboerne i byudviklingen. Her skal kunstnerne og en gruppe beboere finde ud af, hvordan de betonblokke, der nu bliver revet ned, kan blive en ressource i udviklingen af et habitat for fisk. Det er med til at skabe et nyt narrativ, som inspirerer og engagerer beboerne i et boligområde, hvor det ellers er dagsordner udefra, der styrer udviklingen.
Stenka: Vertical Migration, der er et kunstprojekt i regi af Interspecies Living, giver også et sanseligt indblik i den nyeste forskning, der peger på, at det netop er i havet, at fremtidens klima- og biodiversitetskrise kan bremses, da havet kan opsuge en stor del af den CO2, vi udleder som mennesker, netop gennem disse særlige planktonarter. Kunsten kan i den forstand ikke kun gøre os sanseligt mere bevidste om verdens tilstand, men måske også vække til handling. Jeg kunne godt tænke mig at se flere kunstprojekter i byens og landskabets rum, der på samme måde skaber aktualitet og indsigt, og som kan understøttes af folkelige og faglige arrangementer, så kunstprojekterne også får et liv, efter de er installeret.
Giver det mening at skelne mellem kunsthåndværk, design og kunst?
Stenka: Ja, det gør det. Kunsthåndværkere, designere og billedkunstnere kommer jo fra forskellige uddannelser, men det ene udelukker ikke det andet, og grænserne er jo også flydende. Mange kunsthåndværkere, designere og kunstnere er jo også vant til at arbejde tværfagligt, ikke bare i deres egen praksis, men også i kraft af samarbejder med andre kunstneriske og videnskabelige fagligheder og discipliner.
Tyra: Jeg synes, det handler om, hvad kunsten kan bidrage med i konteksten – at den tilfører et ekstra lag af betydning og hæver det specifikke sted, rum eller kontekst op over hverdagens almindelighed. Kunsten kan være alt fra et nøglehul eller et gulv til en situation eller et narrativ … Så om det er en billedkunstner, keramiker, arkitekt eller lysdesigner, der skaber kunstprojektet, er ikke så afgørende for mig, men vedkommende skal have en kunstnerisk praksis. Der skal være en kunstnerisk ambition, som både udfordrer os mennesker, vil noget i konteksten og flytter det enkelte fags grænser.
Hvordan kan kunstnere, kunsthåndværkere og designere sammen arbejde for at flere medtænker kunst i bred forstand i by- og landskabsudvikling?
Tyra: Det er nødvendigt at sætte fokus på, hvad kunsten tilfører os mennesker i de intellektuelle og fysiske rum, som vi bevæger os i, og hvilken betydning kvaliteten af rummene har for vores livskvalitet. Det er vildt underligt, at man mange steder bygger så grimt og åndsforladt, som man gør i de her år, når der samtidig er milliarder i omløb i byggeriet. Det fortæller mig, at det ikke handler om penge, men om, at kunst og arkitektonisk kvalitet ikke bliver betragtet som noget, der er nødvendigt. Her har arkitekter, designere, billedkunstnere og kunsthåndværkere – og sikkert også andre fag – en fælles interesse i at løfte den dagsorden. Så de mennesker, som vi bygger til, også skal trives i det, der bliver bygget.
Grundlæggende har vi brug for en bygningskultur, der responderer på de udfordringer, vi står over for. Det er nødvendigt, at vi gentænker, hvordan vi mennesker bebor planeten, og her spiller kunsten en rolle. Gennem kunsten kan vi forbinde os med naturen, så vi føler en relation til den og derfor passer på den. Samtidig har vi brug for, at alle med en kritisk tankegang, gode forestillingsevner og evner til at realisere idéer byder ind. Det er en fælles dagsorden, som jeg synes fagene skal samle sig om, hvis man vil advokere for, at de kunstneriske fag er væsentlige og skal prioriteres i værdikæden.
Hvordan kan kunsthåndværkerne og designerne komme på banen?
Tyra: For rådgivere som Stenka og mig, der er rundet af billedkunst og arkitektur, ville det være gavnligt, hvis der var et sted, hvor vi kan se, hvilke kunsthåndværkere og designere, der har praksisser med en kunstnerisk dimension.
Et andet tiltag kunne være, at Statens Kunstfond inddrager rådgivere med særlig viden om kunsthåndværk og design i den kunstkonsulentordning, som kunstfonden tilbyder statslige bygherrer. Det er Legatudvalget for Billedkunst, der er ansvarlig for ordningen, men udsmykningsopgaverne er ikke forbeholdt billedkunstnere.
Derudover ville det være spændende at udvikle en opgaveportal for kunstopgaver i offentlige rum og bygninger, byer og landskaber. En platform, hvor opdragsgivere kunne lægge opgaver ud, som udøvende kunstnere kunne byde ind på. Det ville også gøre opgaverne mere tilgængelige for de udøvende, uanset hvilket fag de er uddannet inden for. Det kunne være ligesom i Sverige, hvor opgaverne bliver budt ud decentralt, eller som i Norge, hvor KORO har en opdragsportal.
Stenka: Der er også et potentiale i tværfaglige samarbejder, hvor de forskellige fag krydsbestøver hinanden. Det nye design- og arkitektfaglige team Soil Lab er et interessant eksempel. Gruppen består af en designer og tre arkitekter (Maria Bruun, Anne Dorthe Vester, James Martin og Eibhlín Ní Chathasaigh, red.), der gik sammen og vandt konkurrencen om at repræsentere Danmark ved Chicago Architecture Biennial i 2021.
Jeg så gerne flere af den slags selvinitierede tværfaglige samarbejder, ikke nødvendigvis permanente, men på projektbasis, da netop tværfagligheden som metode har kæmpe potentialer. Det er jo også et af vores formål med at iværksætte FORUM.
Og det er ikke blot i tværfagligheden mellem kunstneriske kollegaer, at tværfagligheden er frugtbar, men også i tværfagligheden mellem andre faglige discipliner. Det er fx aktuelt på udstillingen Verden er i dig på Charlottenborg, hvor Medicinsk Museion er rykket ind med en udstilling, hvor samtidskunst, videnskab og historie krydsbestøver hinanden.
Hovedpointen med udstillingen er netop, at fremtidens udfordringer er så komplekse, at de ikke kan løses individuelt, men i mødet mellem forskellige discipliner.
Hvilken rolle ser I jer selv indtage i forhold til kunst i det offentlige rum?
Tyra: Når det kommer til FORUM, har vi indtaget en aktiv rolle, fordi vi begge er interesserede i at udvikle og kvalificere arbejdet med kunst i det byggede miljø som fagfelt. Vi synes, der er potentiale for at skabe flere originale projekter, som sætter en dagsorden, end der sker i dag.
Lige nu er det videre arbejde med FORUM åbent, men vi ved, der er interesse for flere faglige inspirationsmøder, netværksdannelse på tværs af fag og samarbejde om fagpolitiske emner. Samtidig vil vi gerne sætte initiativer i gang med udøvende kunstnere, institutioner og organisationer og udvikle kunstprojekter, der skubber til grænserne og viser nye veje for at udvikle det byggede miljø.
Tyra Dokkedahl, arkitekt MAA og journalist, er indehaver af Seriously Fun (2020-), der rådgiver om kunst og formidling i bygninger, byer og landskaber. Seriously Fun er drevet af at skabe steder med stærke identiteter og give mennesker ekstraordinære oplevelser i hverdagen. Hun var kunstansvarlig i Bygningsstyrelsen (2013-2019), hvor hun var projektleder på mere end 50 kunstprojekter og udviklede en ny kunstpraksis. Hun har tidligere arbejdet for KØS – museum for kunst i det offentlige rum, MAP Architects og CRAB Studio.
Stenka Hellfach, mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet, indehaver af og kurator og rådgiver i Somewhere, som har speciale i kunst i byggeri, byrum og landskab. Somewhere tilbyder strategisk og kunstfaglig rådgivning, kuratering af ekstraordinære kunstprojekter og udvikling af formidlingsopgaver, der bidrager debatterende til diskussionen om, hvad offentlig kunst kan være i dag. Stenka har tidligere arbejdet på KØS – museum for kunst i det offentlige rum, Statens Kunstfond, ARKEN, Kunsthal Charlottenborg m.fl.
Stenka Hellfach og Tyra Dokkedahl har arbejdet sammen siden 2019. De rådgiver blandt andet AKB Taastrupgaard, Danmarks Tekniske Universitet og Varde Kommune.
Tema: Atmosfære – kunsthåndværk og design i det offentlige rum
Formkraft sætter i nov-dec 2021 fokus på, hvilken atmosfære kunsthåndværkets iboende materialekultur, teknik og æstetik kan tilføre det offentlige rum. Og hvorfor det mere end nogensinde er relevant at medtænke kunsthåndværkeren og designeren, når de statslige bygninger renoveres, når kommunen udvikler kunstneriske udsmykninger, og når de private aktører skal have tilført sjæl og sanselighed til den moderne by. Gå til tema
Mere viden i Arkivet
Afsked med et forældet udsmykningsbegreb af Kristian Berg Nielsen. Dansk Kunsthåndværk 1/1999
“Når man forlader skitseringens grafiske fase, og ideerne skal omsættes i konkrete bygninger, så er fortrolighed med materialer, viden om lysets refleksion i overflader osv. en basal forudsætning for et godt resultat.”
Form på Byen af Pernille Anker Kristensen, Kunstuff 1/2004
“Keramikeren Ann LiLja har flere gange sat markant form på byen. I øjeblikket er hun med i det ekspertpanel, som Statens Kunstfond har bedt udtænke en helhedsplan for Kolding Å.”
Poesien i en betonklods, Dansk Kunsthåndværk 1/2000
“Keramiker Helle Hove har renoveret og kunstnerisk bearbejdet en viadukt i Kolding”
