Der står 37 stole i et gammelt vandtårn i Tønder. Alle er tegnet af Hans J. Wegner. Smukke, skulpturelle, ikoniske snor de sig op gennem tårnets gange. Wegner kaldte dem sine ’37 bedste stole’ og skænkede dem som en gave til sin fødeby i 1995.
37 stole. Det er en drøm for enhver designer at udrette så mange genistreger, men de er kun et lillebitte udpluk af hele hans arv. Wegner gik ikke under navnet ’Stolens mester’ for ingenting: han tegnede over 600 i sin levetid. Det er bl.a. derfor, at Wegner skal have sit eget museum i Tønder. Et sted, der kan præsentere hans katalog, tanker, designproces, historie. Det fortjener han, mener Anne Blond, der er projektleder på Museum Wegner og har ansvaret for at stable museet på benene over de næste par år. Hun har været 17 år på Kunstmuseet i Tønder, de sidste tre som enhedsleder for kunsten i Museum Sønderjylland, hvor hun bl.a. stod bag en særudstilling om ham. Da den åbnede i 2014, blev museet blæst bagover. Anne Blond stod for næsten 100 omvisninger, mens museet opnåede publikumsrekord.
Men vandtårns- og særudstillinger er ikke længere nok. “Danmark og den internationale designverden fortjener et enkeltmandsmuseum om Wegner. Han skal ikke længere bare være et sidelokale i en kunstudstilling. Vi kan i Danmark være så stolte af ham, og hvis vi ikke revitaliserer vores designarv – herunder Wegner, risikerer vi, at den dør ud.”
Satte Kennedy på plads
I dag står Wegners designs på alt fra MOMA i New York til Designmuseet i København, men han blev født under langt mindre glamourøse kår i Tønder i 1914. Her blev han uddannet snedker, før han i 1936 flyttede til København for at gå på Kunsthåndværkerskolen. Hvordan opnåede en ydmyg sønderjyde sådan en ikonstatus? Anne Blond har brugt en hel del af sit arbejdsliv på ham og har et bud:
“Feks. den runde stol. En klassiker. Først ser den lidt kedelig ud. Men når man knækker koden, ser man en skulpturel sans og en lethed i designet, stolesædet svæver næsten, og kropstykket er sat sådan sammen, at årringene nærmest flyder sammen og ned i benene. Når den er en del af et møblement, fylder den ikke særligt meget visuelt, men står den for sig selv, ligner den en trone. ”‘The Chair’” blev Wegners store gennembrud i 1950. I dag kender vi den bedst fra den store tv-debat mellem Kennedy og Nixon ti år senere.
Og mens en international succes på dette niveau snildt kunne forvandle ham til mangemillionær, sagde Wegner nej tak til en produktion i USA. Han fortsatte sine formeksperimenter herhjemme og lavede det ene ikon efter det andet, der stadig står i boligreportagerne i dag. Påfuglestolen. Bamsestolen. Y-stolen har været i uafbrudt produktion siden debuten i 1938.
Hvorfor er han stadig så interessant?
“Hans tanker fra 1940’erne og frem er utroligt relevante i dag. Wegner gik ind for lokal produktion og det gode håndværk i en tid, hvor møbelproduktionen blev industrialiseret. Han levede efter, at det ikke altid er lykken at få produceret kvantitet i store mængder, men i stedet fremstille et produkt, alle kan være bekendt. Og når den er så veldesignet, holder den længere og kan gå i arv. Det passer perfekt ind i FN’s verdensmål omkring bæredygtighed og lokalsamfund,” siger Anne Blond. “Derudover beskrev han sin designproces som en leg. Leg fremmer innovation. Det ved de bl.a. på Kolding Designskole, hvor de har oprettet en kandidatuddannelse i leg som innovationsmiddel, ‘Design for Play’. Kigger vi på Lego, er vi en nation med sans for den gode leg, der er grundlaget for godt design, og der holder udlandet øje med hos os.”
Ikke kun for Wegner
Museum Wegner er navnet, og det skal gerne ligge så centralt i Tønder som muligt. Det er sådan set det eneste sikre ved projektet, der begyndte sidste år som en idé af ‘Foreningen til etablering af et museum for Hans J. Wegners møbelkunst’. Hvis der om tre år ikke er en køreklar plan for museet, nedlægger foreningen sig selv. Det er noget af en opgave, men projektleder, Anne Blond, ser optimistisk på sagen. Feks. er Wegners to døtre medsponsorer og har bl.a. givet lovning på fuld adgang til hele hans arkiv. Så langt så godt. Hvordan, forestiller du dig at museet kan se ud?
“Jeg håber på et hus, der er et hjemligt sted for de lokale, men som også kan tiltrække et internationalt publikum. Vi har lovning på, at Marianne og Eva Wegner stiller deres viden, samling og arkiv til rådighed for foreningen og senere museet.” Og nok er Wegner den ultimative hovedperson, men han er samtidig springbrættet til en større fortælling.
“Vi vil danne en institution, der revitaliserer historien om dansk design, men markedsfører det på baggrund af en enestående enkeltdesigners værk. I Danmark mangler vi generelt udstillingssteder for kunsthåndværkere og designere, og det er en ambition, at vi kan sætte Wegners værk ind i større designmæssige, teknologiske og kunstneriske kontekster i vores særudstillingsvirksomhed,” siger hun.
“Vi har herhjemme kun en vag forståelse af, at vi er en designnation, men vi har været banebrydende i at opbygge et virkelig velfungerende samfund, ikke mindst på grund af en flok dygtige designere, der har været med til at bygge det op. Ved at fortælle Wegners historie kan vi fortælle om fortiden, nutiden og fremtidens samfund og æstetisk-teknologiske tanker. Kan Wegnes designs og tankegange hjælpe et fremtidigt samfund på vej? Så det er et museum om Wegner, men det skal sørme også have samfundsrelevans for i dag og i morgen.” Museet står – forhåbentligt – klar inden for nogle år. Indtil da står 37 smukke stole i et vandtårn i Tønder. Anne Blond glæder sig til, at Wegners stoleudstilling bliver suppleret med noget større.
“Da Wegner donerede stolene, var det helt uvant at se 37 stole udstillet af én designer på ét sted. Det gav et nyt perspektiv på design. I dag ser jeg vandtårnet som en appetitvækker på det kommende museum. Wegner kunne så meget mere end at lave stole – nu er vi endelig klar til at fortælle hele historien.”
Anne Blond
Anne Blond, 45 år
Uddannet i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 2005 og har en master i design fra 2011.
Udvalgsleder for Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for kunsthåndværk og design 2018-2021.
Arbejdede i 17 år på Kunstmuseet i Tønder. De sidste tre fungerede hun som enhedsleder for kunsten i Museum Sønderjylland, der er en fusion af syv sønderjyske museer.
Blev i 2020 projektleder i ‘Foreningen til etableringen af et museum for Hans J. Wegners møbelkunst’ og er ansvarlig for at få et fremtidigt Museum Wegner fra drøm til virkelighed.
