Formkrafts redaktionsråd indkalder artikelforslag fra kunsthåndværk- og designstuderende. Emnet kan være et af de følgende, men kan også være et debatskabende indlæg om fagets rolle i samfundet:
- Bæredygtighed
- Diversitet/Minoriteter
- Craft/kunsthåndværk
- Materialer
Formkrafts redaktionsråd vælger artikelforslag, der publiceres i Formkraft for et dansk og internationalt fagligt publikum. Hvis din artikel bliver udvalgt, skal du skrive den færdig senest 1. maj 2024.
Tidslinje
Abstract indsendes: 19. februar (forlænget)
Svar på artikelforslag: slut februar/start marts
Endelig artikel: 1. maj
Udgivelse: 2024 (den præcise dato koordineres jf. emnet)
Formalia
Abstract: 1200 tegn inkl. mellemrum
Færdig artikel: max 10.000 tegn inkl. mellemrum
Honorar til publicerede artikler: 3.500 kr.
Sprog: abstract/artikler kan skrives på dansk/nordisk eller engelsk.
Husk: Angiv kilder og gerne en litteraturliste med supplerende læsning.
Abstracts indsendes til: formkraft@dkod.dk
Redaktionsrådet 2024
Anders V. Munch, dr.phil., ph.d., cand.mag. i idéhistorie og kunsthistorie. Syddansk Universitet
Lars Dybdahl, mag.art. designforsker og forfatter
Anne Louise Bang, Docent, ph.d., VIA University College
Mette Colberg, udøvende kunsthåndværker
Pernille Anker Kristensen, journalist og kommunikationsmedarbejder ved Danske Kunsthåndværkere & Designere
Helle Dyrlund Severinsen, cand.mag. i visuel kultur, redaktør og projektleder
Om Formkraft
Formkraft er et digitalt tidsskrift om samtidens kunsthåndværk og design udgivet for et dansk og internationalt fagligt publikum. Målet er at styrke den kritiske diskussion om kunsthåndværk og design gennem samfundsrelevante og faglige emner. En bred vifte af forfattere bidrager til en nuanceret fortælling, og et fagligt redaktionsråd udvælger temaer og cases. Foruden nye artikler rummer Formkraft også et stort arkiv af digitaliserede tidsskrifter om dansk design og kunsthåndværk fra 1948-nu. Formkraft udgives af foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere med støtte af en række fonde.
Om Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD)
DKoD er en medlemsorganisation med ca. 500 professionelle kunsthåndværkere og designere. DKoD arbejder blandt andet for en kunstnerisk og håndværksmæssig udvikling af dansk kunsthåndværk og design, anerkendelse for området og forbedrede levevilkår for udøverne.
Læs mere om DKoDs projekter, internationale netværk og kulturpolitiske arbejde