Da Carina Christensen i efteråret 2025 begyndte sit nye job som rektor for Designskolen Kolding, måtte den tidligere kulturminister overrasket konstatere, at Danmark stadig ikke har fået en ny politik for design og kunsthåndværk.
”Jeg stoppede i politik i 2011. Da jeg kom tilbage til området, tog jeg for givet, at designpolitikken var blevet løbende opdateret. Det er da indlysende, at det skal være på plads, når man ser på, hvor vigtigt design er for samfundet generelt. Det kom bag på mig, at der ikke er kommet en ny politik på designområdet, hvor man kan se vores fælles ambitioner og prioriteringer. Design og kunsthåndværk er en samfundskompetence, som kræver en fødekæde, der fungerer.”
Den første danske designpolitik blev vedtaget i 1997 og opdateret i 2007. Det var før smartphones, og klima var endnu ikke blevet et centralt emne for designere, virksomheder og staten. Den daværende regerings ’DesignDanmark’-politik handlede rigtigt meget om internationalisering og det globale marked. Det er snart 20 år siden, at den overordnede politik på området er blevet grundigt revideret.
Carina Christensen, der sad i Folketinget fra 2001 til 2011, er ikke den eneste, der efterlyser en opdatering med øget fokus på design som et vigtigt element på ikke bare uddannelserne, men også for erhvervslivet. Dansk Industris Design Board har peget på det kritiske i fraværet af en aktuel designpolitik i en nation, der ellers hylder dansk design.
”Hvis man ikke giver liv til design og kunsthåndværk, sygner det langsomt hen og forsvinder. Det betyder, at vi kan miste noget værdifuldt, hvis politikerne ikke handler. Design og kunsthåndværk er en vigtig samfundskompetence. Jeg er klar over, at fokus i disse år er på STEM-fagene og de tekniske uddannelser. Mange politikere mener, at det er den vej, vi skal gå, men de overser noget vigtigt,” mener Carina Christensen.
Designskolerne blev glemt
Rektoren har været i gang med at påvirke politikerne, siden hun begyndte i jobbet 1. oktober 2025. Kort efter præsenterede regeringen et udspil om forskning og innovation. Her fremgår det, at staten de kommende år vil investere 19 mia. kr. i området, men designskolerne er ikke nævnt. Det fik Carina Christensen til at reagere med både et åbent brev og en direkte henvendelse til Christiansborg.
”Det er en flot aftale, men hvor er de kunstneriske/akademiske uddannelser? Ved siden af de mange penge til universiteterne, er der en pulje på 100 mio. kr. i 2026 og 20 mio. kr. de følgende år, som skal deles mellem sådan nogen som os og f.eks. produktionsskolerne. Det viser, at politikerne fuldstændig har glemt, hvad design og designforskning kan hjælpe samfundet med. Det er en åbenlys fejl, at man laver en så stor aftale og overser det, vi arbejder med. Man glemmer vigtigheden af design. Der skal der rettes op på.”
Forskning og innovation 2026-2029
Regeringens udspil til en fireårig aftale om forskning og innovation indeholder investeringer på 19 mia. kr. Langt den største andel på 6,9 mia. kr. er målrettet Danmarks sikkerhed og forsvar. Den grønne omstilling tegner sig for 6 mia. kr., mens sundhed står for 3 mia. Ifølge udspillet er 15 mia. kr. øremærket til langsigtet forskning og 3,8 mia. er afsat som frie midler til forskning og innovation. Udspillet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har fokus på STEM-fagene, altså Science, Technology, Engineering, Mathematics. Design og designforskning er ikke nævnt.
Mens politikerne har været tøvende med at opdatere den danske designpolitik og afsætte penge til yderligere forskning på designskolerne, mangler der ikke interesse fra erhvervslivet. Designskolen Kolding har i mange år arbejdet tæt sammen med virksomheder som LEGO. Carina Christensen forklarer, at statens bidrag til forskning suppleres med op mod 40 pct. fra private aktører.
”Jeg har for nylig været sammen med DI’s Design Board, og de er stærkt optaget af design. De arbejder med emnet, og de ansætter designere. Det samme gør det offentlige, når der skal laves innovative velfærdsløsninger. Der er brug nogen, der kommer med viden om menneskers behov.”
Du skriver i dit åbne brev til Folketinget, at politikerne undervurderer den økonomiske nytteværdi i de humanistiske og kunstneriske fag. Hvad mener du, at nytteværdien består af?
”Tekniske fag kan alt det tekniske, men der skal være et brugerfokus, hvor man tager udgangspunkt i mennesket. Der er brug for funktion, form og æstetik, hvis de tekniske løsninger skal fungere. Man kan udvikle den fineste dimsedut, men hvis ingen kan finde ud af at betjene den, rykker teknikken ikke. Derfor er det endimensionelt kun at fokusere på de tekniske fag. Design, håndværk, formgivning og funktion er med til at skabe en stærk helhed. Hvis den del af fødekæden ikke prioriteres, risikerer vi, at den viden forsvinder.”
På Europæisk niveau er der opmærksomhed på, at designere og kunsthåndværkere ikke bare skaber produkter, men processer, adfærd og fællesskaber. Det fremgår af en rapport fra European Crafts Alliance. Du har selv haft din gang både i EU og på Christiansborg. Hvorfor opfanger danske politikere ikke den slags signaler?
”Jeg tænker ikke, at det er ond vilje. Der foregår hele tiden benhård prioritering. Der kommer flere ældre, vi er på vej mod mindre ungdomsårgange. Der er mange udfordringer i samfundet, som presser sig på. STEM-fagene får mest opmærksomhed, men man glemmer at design skal være med. Spørger jeg politikerne, om det er vigtigt med brugerdrevet innovation og æstetik, er der ingen, der svarer nej.”
Hvad kan andre gøre?
Carina Christensen udfører sit lobbyarbejde inde i systemet, hvor politikere, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet taler om de store linjer for fremtiden. Men hvad med dem, der arbejder med design og kunsthåndværk? Hvad kan den enkelte gøre for at bringe området tydeligere i fokus?
”Det er svært at gøre noget selv, men hvis vi alle sammen gør noget, kan vi blive hørt. Det er det, der er brug for; at vi bliver hørt. Jeg foreslår, at hver gang man skaber en løsning, så sørg for at det bliver formidlet. Hvilken betydning har det? Det kan være formgivning og æstetik eller en proces, der kan sættes ind i en samfundsmæssig kontekst. Vi må ikke tage for givet, at folk forstår, at design og kunsthåndværk er vigtigt.”
Hvordan får du dine tidligere kollegaer på Christiansborg overbevist om, at de skal i gang med at skrive en ny dansk designpolitik?
”Ved at minde dem om de ting, vi har taler om her. Vi må ikke tage design og kunsthåndværk for givet og tænke, at det har vi altid været gode til i Danmark, så det fortsætter nok. Man skal værne om området, have ambitioner og investere i dansk design. Det er blevet glemt.”
Mange ønsker sig en ny designpolitik, men hvornår kommer den?
”Vi er tæt på et valg, men det vil være fantastisk, hvis designpolitikken kommer med i et nyt regeringsgrundlag. Det behøver ikke være konkret. Kan man bare sige, at design og kunsthåndværk er vigtigt, og at arbejdet bliver en del af den næste regeringsperiode, vil det være stort.”
Bio
Siden 1. oktober 2025 har Carina Christensen været rektor for Designskolen Kolding.
Carina Christensen (født 1972) er tidligere kulturminister, transportminister og minister for familie- og forbrugeranliggender. Valgt til Folketinget for Konservative. Forlod politik efter valget i 2011.
Hun har siden været adm. direktør for blandt andet kommunikationsindustriens arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, GRAKOM, adm. direktør i ITD – brancheorganisation for den danske vejgodstransport samt direktør i Nordic Innovation under Nordisk Ministerråd. Hun er desuden tidligere indehaver af møbelfabrikken Rugballe Møbelfabrik A/S. Carina Christensen er uddannet cand. negot. fra Syddansk Universitet i 1999.
Kilder
A Study into the Resilience of the Craft, udgivet af European Crafts Alliance, 2025.
Strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029, oktober 2025.
Dansk DESIGNPOLITIK gennem tiderne, udgivet af Dansk Design Center, 2016.
Vær med til at forme fremtiden
Formkraft og Danske Kunsthåndværkere & Designere inviterer til en engagerende paneldebat om fremtidens kunsthåndværk- og designpolitik. Designmuseum Danmark lægger hus til arrangementet den 1. maj 2026. Program følger.
Formkraft udgives i 2026 med støtte af:
Statens Kunstfond
Ny Carlsbergfondet
European Crafts Alliance – Co-funded by the European Union