Det særlige ved strå er dets evne til at indfange lys. Derfor er 26-årige møbelsnedker Alberte Svendsen så optaget af materialet.
Stråene tilbyder en anden dybde. Muligheden for at arbejde i nogle andre farver. Og det er helt modsat træ, pointerer møbelsnedkeren, da jeg møder hende på hendes midlertidige værksted på Islands Brygge i København: “For uanset hvad du vil lave i træ, så er det brunt.”
Tidligere på året åbnede hun sin første soloudstilling på Officinet, “Objects of Infinity”, hvorfra der både er blevet solgt værker til Statens Kunstfond, Designmuseum Danmark, gallerier og private samlere.
Fællesnævneren for de objekter, hun havde med på udstillingen, var et møbeldekorationshåndværk, der stammer fra 1700-tallets Frankrig. Nemlig en form for intarsia med indfarvede rugstrå, som opsprættes, udglattes og limes på en overflade.
Kun et fåtal praktiserer den gamle og lidt pyntede teknik den dag i dag.
En af dem er altså Alberte Svendsen. Med “Objects of Infinity” har hun bragt stråene ind i et helt nyt formsprog, hvor hun eksperimenterer med at udnytte dets egenskaber til at skabe perspektiv og rummelighed i motiverne. Formkraft har sat hende stævne for at blive klogere på, hvorfor det lige netop var stråene, hun faldt for, hvad der gør møbeldekoration relevant at beskæftige sig med i dag, og hvilken uddannelse hun har taget for at lande i netop dette udtryk.
Åbenbarer stråenes egenskaber
På værkstedet har vi sat os i en bordeauxfarvet sofa. Den grå kat Hr. Svendsen (opkaldt efter sin ejer), smyger sig om bordbenene på det sofabord, vi sidder ved. Bordet, der i dag er spraymalet orange, er faktisk det allerførste, som Alberte Svendsen lavede på grundforløbet på møbelsnedkeruddannelsen. Under malingen befinder sig en søhest, som hun i sin tid dekorerede bordet med.
Hun spurgte en af lærerne, om de ikke kunne lære intarsia, den motivbaserede møbeldekoration, som mange nok kender fra renæssance- og barokmøbler. Hans svar var, at hun da bare kunne tage en hobbykniv og prøve det af derhjemme.
“I virkeligheden er det slet ikke sådan, man gør det,” fortæller Alberte Svendsen, der ikke stoppede ved søhesten. Derimod opsøgte møbelsnedkeren igennem hele sin uddannelse andre teknikker end dem, de lærte i skolen.
Alberte Svendsen er udlært fra Københavns Møbelsnedkeri. Da hun blev svend i foråret 2022 mærkede hun en udlængsel. Hun ville væk fra produktion, væk fra at lave “firkantede ting”, som skulle passe ind i lærepladsens univers, og ud i verden med sit fag. Ud og få nogle andre perspektiver.
Det bragte hende til Japan og siden til Frankrig. Med sin portfolio under armen bankede hun på hos ægteparret Hervé Morin og Marine Fouque, som sammen driver virksomheden Maonia. Ægteparret tog hende under deres vinger, og Alberte Svendsen kom i mesterlære hos virksomheden, der er kendt for sit arbejde med intarsia af strå.
Gennem masser af gentagelser og til lyden af fransk radio blev hun fortrolig med stråenes egenskaber og lærte at udnytte materialets fleksibilitet. Med strå kan man nemlig arbejde på krumme og runde former og skabe motiver med en helt utrolig detaljegrad.
Det sidste, hun lavede hos Maonia, var en lille cylinderformet beholder dekoreret med strå i fire forskellige farver. Stråene havde hun strimlet til bittesmå firkanter på 1 mm x 1 mm og placeret i en sirlig stråmosaik.
“Det man kan med strå, som man slet ikke kan med træ, det er, at man kan skære det meget, meget, meget småt. Hvis man gjorde det samme med træ, ville det jo blive til støv.”
Skrinet, der blev vist på “Objects of Infinity”, er nu solgt til Designmuseum Danmark. Det bliver ledsaget af et procesværk, der illustrerer, hvordan strå er blevet gjort til strimler som er blevet sat sammen ad flere omgange for at danne det stramme, grafiske motiv, som beholderen er dekoreret med.
Det er et godt eksempel på Alberte Svendsens tanke bag sin udstilling i Officinet, hvor hun blandt stråbeklædte æsker og paneler også havde udstillet farve- og materialeprøver. Nemlig at lukke folk ind i det materiale, hun selv er så betaget af.
Hun håbede på, at folk skulle kunne få øje på stråenes egenskaber og ikke bare se de endelige produkter.
Usentimental håndværksbevarelse
“Det er så analogt, at du ikke drømmer om det”, siger Alberte Svendsen, da vi har rejst os fra sofaen og stillet os ved hendes arbejdsbord. Hun demonstrerer, hvordan hun arbejder med stråene. “Så det her er jo den her historie, man står på skuldrene af,” siger hun. Hun tager fat i et strå, som hun deler op og glatter ud med et falseben.
Egentlig er hun ret usentimental. Alberte Svendsen har ikke taget fat på det gamle, franske håndværk bare for at bevare det.
“Det er sørgeligt, hvis et håndværk forsvinder. Men det er jo også nødvendigt at lave noget, som man selv gerne vil se på,” siger Alberte Svendsen, der selvom hun beundrer det vilde håndværk, der ligger bag, ikke selv kunne forestille sig at have et barokskab stående derhjemme. Man må give det en relevant stemme, mener møbelsnedkeren, som gerne vil fortsætte med at arbejde med møbeldekoration.
På “Objects of Infinity” kunne man for eksempel se “Moving Object”, som var formet som en oloid. En tredimensionel form, som blev opfundet af den tyske billedhugger Paul Schatz, der kan bevæge sig om sig selv. Alberte Svendsen havde beklædt den med grønne strå. Når den ruller rundt, ligner det, at stråene ændrer farve, fordi lyset hele tiden rammer den på nye måder. På hendes værksted ligger den nu midlertidigt opmagasineret som en fanget musling i en flyttekasse.
Samtidigt er altafgørende for hendes egen proces at beskæftige sig med noget, som mange andre har gjort for hende. At der allerede eksisterer måder at udføre håndværket på, som man så kan afvige fra eller tage til sig. Tage elementer fra traditionen ud eller vælge at forstørre dem.
Det er nemlig i reglerne, at Alberte Svendsen oplever den største kreative frihed.
Det besværlige ved det gamle, franske dekorationshåndværk, er imidlertid hvor meget tid og omhu det kræver. At det på dén måde er uhensigtsmæssigt:
“Der er et eller andet ved dekoration, som er overflødigt. Men stadig er det jo vildt spændende,” siger Alberte Svendsen, da vores samtale lakker mod enden.
“Ja, det har taget lang tid, og derfor bliver man også lidt rørt. Fordi der er nogen, som har investeret uforholdsmæssig meget energi i at gøre noget, som ikke har nogen funktion. Det tager møbler og genstande et helt andet sted hen.”
Tema: Det ændrede uddannelseslandskab
Uddannelseslandskabet for kunsthåndværk og design er i konstant bevægelse. Formkraft undersøger, hvordan samtidens kunsthåndværkere og designere tilegner sig viden og færdigheder. Læs tema
Mere viden i arkivet
Arkivet i Formkraft rummer en masse spændende artikler fra vores fælles fortid og kaster lys over samtiden med løbende nye udgivelser. Søg på relevante emneord eller forfattere. Eksempelvis
