Tønderdøre: Træværk, tradition og turisme

Som del af det femårige tværvidenskabelige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare ^1,2 har jeg udført feltarbejde i Tønder 2017-22, hvor jeg undersøgte, hvordan det påvirker livet i en by, når væsentlige velfærdsinstitutioner bliver flyttet til større byer som følge af tiltag udefra som strukturreformen i 2007.

Jeg er selv fra Tønder og har gennem mange år fulgt byens forandringer fra sidelinjen, forandringer, der også er kommet over andre danske provinsbyer. Med centralisering, strukturreform og Hby’ens fremkomst er mange logistisk perifere byer blevet afsnøret og tømt for velfærdsinstitutioner. De byer, der flettes sammen af motorveje og togskinner, kaldes H-byen, fordi vejnettet ligner et stort H skrevet over Danmark, fra Helsingør til Rødby, fra Køge til Esbjerg og fra Frederikshavn til Padborg³.

De byer, der ikke er del af H-byen, kaldes her øbyer⁴, da de ligger som øer spredt ud over landet. De bliver omtalt som udkant, har usmidig adgang til det infrastrukturelle net og ligger lidt udenfor i det centraliserede Danmark. Denne udvikling finder også sted globalt; megapolises (kæmpebyer, red) vokser og kaster store skygger, en del af skyggelandet viser sig som abandoned cities og peripheries, som iscenesat turistlandskab ⁵ og hjemsted for serverstationer, solceller og vindmøller til glæde for de urbane områder ⁶, ⁷, hvor der før var velfungerende byer og opland.

Tønders tilbagevendende trængsler var grænsekrige, brande og stormfloder. Det har sat sine spor, men i sine velmagtsdage var byen ikke desto mindre knudepunkt for handel og vandel i en stor region. Tønder er fra 1000-tallet, og dens ælde, historie og byggeskik giver den særpræg; et karakteristisk træk er alskens barokudsmykket træværk. Især epitafier og altertavler i Kristkirken og døre i den gamle del af byen træder frem. De krøllede træskærerarbejder og de skiftende måder, de er blevet brugt og betragtet på, spejler de tider, Tønder har gennemlevet, da ting og steder bærer vidnesbyrd om såvel den epoke, de opstod i, som de tider med anden skik og brug, der fulgte.

Kniplingstid

I 1600- og 1700-tallet blev Tønder centrum for en lukrativ kniplingsindustri. Tønders velhavende kniplingshandlere byggede købmandsgårde med heftigt ornamenterede indgangsportaler, døre og karnapper og donerede epitafier til kirken.

Dørene er barokke og fra rokokotiden med snoede søjler og en overflod af detaljer, mens epitafierne er fra renæssance, barok og rokoko, især er dog den svulmende, svungne storakantus-barok berømt, ofte med malerier af giveren og hans familie indrammet af vældige, udskårne slyngede akantusblade, putti, evangelister og andre kristelige figurer, kronet af den opstandne Kristus.

I Danmarks Kirker står der: ”såvel renæssancen som barokken er velrepræsenteret ved den lange række epitafier og mindetavler, af hvilke to sammen med altertavle og orgel er gode eksempler på den fuldtudviklede storakantus-barok” (s. 952) ⁸.

Den høje altertavle fra 1695 ”er utvivlsomt udgået fra det Peter-Petersenske værksted i Tønder” (s. 953) ⁸, det samme gælder orglet, idet det er ”billedsnider Peter Petersens store, tidselagtige akantusornamentik fra 1701, som behersker de ældre dele, ja, også brystværkets endnu rokokoagtige former og ornamenter fra 1789” (s. 975) ⁸.

Og: ”Overalt på tavlen, hvor der er plads, breder de store, fligede, tidselagtige akantusblade sig; på hver side af postamentfeltet sidder de, på siderne af Postamentfremspringene, de fylder friserne og er skudt ind over og under topfeltets billedramme; her er de ifølge sagens natur ret flade, men i vinger og topstykke svulmer de med stærk underskæring” (s. 954) ⁸.

Mange af den gamle bys døre er ligeledes et overflødighedshorn af træskærerarbejde. Et eksempel er ’Digegrevens Hus’ fra 1777, som Trap Danmark skriver om: ”Den rigt ornamenterede facade er et af de bedste eksempler i landet på en senbarok bygning med træk fra både rokoko og Louis Seize” ⁹, et andet ’Det gamle Apotek’ ”med overdådige sandstensportaler med snoede søjler og barokke frontispicer m.m.” ⁹ fra 1668, hvor der var apotek indtil 1989.

De barokke træarbejder ligner de kniplinger, der betalte dem, med en forkærlighed for detaljerigdom, svungne former og ciselerede mønstre. Esbjergdigteren Per Højholt skriver i teksten ”Havet komplet” ¹⁰, at kniplingerne faktisk ligner Tønderpræsten Adolf Brorsons digte, som så igen ligner Tønders træværk.

Men moden skiftede, tekstilindustrien ændrede produktionsformer, og kniplingsindustrien gik i stå i begyndelsen af 1800-tallet.

Tysk tid

Fra 1864 til 1920 var Tønder tysk, og en del preussiske institutioner blev opført i ”hjemstavnsstil”, som ”Baupflege Kreis Tondern” (forening, red) arbejdede for at fremme, fortæller Peter Dragsbo i artiklen ”En ubekvem kulturarv” ¹¹.

Amtshus, domhus, statsskole, landbrugsskole, posthus og andre bygninger satte deres præg på byen, men arkitekterne lod også byens stil præge de nye bygninger, atter med krøllet detaljerigdom og ornamenter på facader og døre. Jugendstil, nybarok, nyklassicisme; gennem disse tidstypiske stilarter blev byen genfortolket med reference til det gamle træværk i de nye bygninger og med opførelse af en række velfærdsinstitutioner.

Træværket kom til at spille en rolle, fordi mange af motiverne blev genfortolket i de nye bygninger, og fordi flot udskårne og bemalede døre med prangende portaler blev et tema.

Velfærdstid

Efter anden verdenskrig blev Tønder kaldt ”institutionernes by” ¹², skriver Becker-Christensen i Byen ved Grænsen. Med sine ca. 8.000 indbyggere skulle den som grænseby fremvise den danske velfærdsstats fremgang gennem sine velfærdsinstitutioner: seminarium, sygehus, gymnasium, domhus, arresthus, politigård, kort- og matrikelstyrelse, kaserne, posthus, svømme- og sportshaller, andelsslagteri, kunstmuseum, historisk museum, rådhus, banegård, skoler, børnehaver, vuggestuer, plejehjem, VUC- og ungdomsuddannelser, osv. ¹³.

Mange af institutionerne havde til huse i gamle bygninger, mens også flere nye bygninger kom til og genfortolkede byens særkende. For eksempel rådhuset fra 1981: ”Arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen stod bag byggeriet, som trods størrelsen og betonkonstruktionerne er tilpasset stedet med lave længer, rødt murværk og store tegltage” ⁹.

Moderniseringen af Tønder som velfærdsby angik effektivitet med betonfliser, asfalt og nye bygninger, der signalerede fremskridt, samtidig med at de spejlede tidligere tiders materialer og byggeskik på nye, moderne måder.

Byfornyelsestid

De senere årtiers flytning af velfærdsinstitutioner til større byer har efterladt Tønder i en ny situation og bygningerne med nye funktioner som fx kulturhus, skattevæsen, rejsebureau eller afvænningsklinik. Nogle af institutionerne er blevet lukket og genåbnet i mindre version, som sygehuset, der nu er daghospital, mens andre er blevet større, som gymnasiet, der nu arbejder sammen med det tyske gymnasium i Niebüll, atter andre står tomme hen, som det gamle posthus ¹⁴.

Post-velfærdsbyen skal finde nye veje, og tøndringer er entreprenante, så den stilhed, der sænkede sig over byen med de mange flytninger, bliver imødegået af en række initiativer. I 2015 blev rådhuset udvidet, denne gang med Sleth Arkitekters bygning i aluminium og glas. Den gamle banegård får snart nyt liv som Tønderfestivalens administrative center og mødested ¹⁵.

Kræfter er i gang for at ændre en stille del af gågaden til ”latinerkvarter” ¹⁶,¹⁷, og byens centrum er lige blevet ”løftet” med aktivitetsstier og skilte, der fortæller om byen, cirkelformet springvand og en stor rund bygning, der viser sig at være en enorm pølsekiosk på et af de gamle torve, hvor også dele af den gamle havn skal genoprettes som turistattraktion.

Flere af de gamle gader har fået chaussésten, hvor der før lå asfalt, så byen kommer til at mime ”gammel by”. Byløftets nygamle greb kan genfindes i mange provinsbyer; det er nyt, men skal se gammelt ud¹⁸. På den måde søges nutiden forenet med byens ælde. Det gamle apotek med sin imponerende dør og ornamenterede facade er nu gavebutik, ”Det gamle Apotek”, med filial i København.

Butiksliv gør byen mere livlig og er godt for turismen. Det giver et løft for gågaden, som så alligevel sideløbende med al kommersen præges af butiksdød rundt omkring. De gamle døre, epitafierne og de andre gamle elementer i byen kæmper om opmærksomhed med alt det nye. De er autentiske og originale, det ægte, gamle Tønders velbevarede særkende og glimrende staffage for julemandsoptog, aktivitetsstier og diverse nygamle interventioner.

Byløftet er del af ”Tøndermarskinitiativet”, finansieret af A P Møller fonden, Realdania, Nordea-fonden og Tønder Kommune, et initiativ, der angår både klimatilpasning og fornyelse af flere byer i Tøndermarsken. Af Tønder Kommunes hjemmeside fremgår det, at ”[i]nitiativet skal sikre, at det bliver mere attraktivt at besøge, arbejde og bo i Tøndermarsk-området”¹⁹. De fleste tøndringer, jeg har talt med, er glade for byløftet og turismen, når bare det gamle ikke bliver molesteret, for det giver nye muligheder til byen, som set med tønderske øjne ikke er en øby, men derimod porten mellem Danmark og Europa.

Ambitionen om at gøre Tønder til en turistby giver de gamle bygninger og det barokke træværk nye funktioner. Tønder befinder sig i en brydningstid, hvor det originale, dørene, epitafierne, hjemstavnsstilen og de moderne velfærdsbygninger er vitale for byens turismepotentiale. Det krøllede ved byen fremhæves, og Tønder gøres til en seværdighed, hvor byløft og nygamle indslag giver alt det gamle, svungne, originale, ornamenterede, udskårne og krøllede mulighed for at forstærke byens auratiske tilstedeværelse i kampen om opmærksomhed i det 21. århundrede.

Kilder

1. Spaces of Danish Welfare. Royal Danish Academy https://royaldanishacademy.com/spaces-danish-welfare (2019).
2. Blog for Spaces of Danish Welfare. Royal Danish Academy https://royaldanishacademy.com/blog-spaces-danish-welfare (2019).
3. Carbone, C. & Pedersen, C. P. HBY. Tidsskriftet Antropologi (2003) doi:10.7146/ta.v0i47.107110.
4. Raahauge, K. M. Universelt design: Ø-byen Tønder. https://arkitektforeningen.dk/arkitekten/universelt-design-oe-byen-toender/.
5. Houellebecq, M. Serotonin. (Rosinante, 2019).
6. Augé, M. Non-places: introduction to an anthropology of supermodernity. (Verso, 2008).
7. Koolhaas, R. Countryside: a report. (Taschen, 2020).
8. Danmarks Kirker. Kristkirken. http://danmarkskirker.natmus.dk/soenderjyllands-amt/kristkirken/ (1957).
9. Dragsbo, P. & Lund, A. Tønders arkitektur. Trap Danmark (2021).
10. Højholt, P. & Højholt, P. Lynmuseet og andre blindgyder. (Schønberg, 1982).
11. Dragsbo, P. En ubekvem kulturarv. in Skjulte skatte i grænselandet: Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten (eds. Lægring, K. & Badeloch, V. N.) 14–30 (Bianco Luno, 2010).
12. Becker-Christensen, H. Byen ved graensen: Tønder 1920-1970. (Inst. for Graenseregionsforskning, 1993).
13. Raahauge, K. M. Mod Udkanten: Velfærdsrum i Tønder. in Form til Velfærd (eds. Rosenberg Bendsen, J. et al.) 172–189 (Arkitektens Forlag, 2017).
14. Raahauge, K. M. A Welfare Situation in Tønder. in Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare 1970-Present (eds. Raahauge, K. M., Simpson, D., Søberg, M. & Lotz, K.) 218–250 (Lars Müller Publishers GmbH, 2022).
15. Pedersen, M. V. Tønder Kommune køber Tønder Station. DSB Ejendomme https://dsbejendomme.dk/toender-kommune-koeber-toender-station/ (2022).
16. Eriksen, A. U., Steenholdt, J. & Christensen, H. Østergade – Tønders nye latinerkvarter. Jyske Vestkysten (2021).
17. Steenholdt, J. Tønder indre by – mulighedernes land. Jyske Vestkysten (2023).
18. Raahauge, K. M. Den nygamle by. in Ark+. Arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv (eds. Bech-Danielsen, C. & Harlang, C.) 175–189 (Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2006).
19. Tøndermarsk Initiativet. Tønder Kommune https://www.toender.dk/din-kommune/udvikling-og-planer/tondermarsk-initiativet/.

Tema: Byens Rum

I anledningen af Arkitekturhovedstad 2023 undersøger Formkraft kunsthåndværk og design i offentlige rum og byggede miljøer.  Temaudgivelsen giver spalteplads til nyeste forskning og arbejdet med kunsthåndværk og design.

Hvor og hvordan etableres samtidens kunsthåndværk og design i byens rum? Hvilke aktører står bag? Hvad tager vi med fra historien?

Læs tema

Mere viden i arkivet

Arkivet på Formkraft rummer en stor skattekiste af artikler om vores fælles kunsthåndværk- og designhistorie. Artikler, der både fortæller om en faglig udvikling og om danskernes kulturhistorie fra 1948-nu. Søg på diverse emner i arkivet eller kig tidsskrifterne igennem på Tidsskriftshylden

Eksempler på søgeord:

Universelt design

Kniplinger

Byfornyelse

Tønder

Arkitektur

Modtag nyhedsbrev

Skriv dig op til Formkrafts nyhedsbrev og modtag information om nye artikler samt tips om relevante konferencer og bøger. Skriv dig op her