Faktisk står det sydlandske stengærde i stærk kontrast til den anonyme bygning, der i sin tid blev bygget som administration for Mærsk Raffinaderi. Lige så snart man træder ind ad døren, er man hensat til et skatkammer af møbelguldklumper, men det er ikke mit ærinde, og jeg går derfor hurtigt mod førstesalen. Trapperummet er beklædt med røde trælister, der henleder tanker og sanser til Sverige og udstillingen ”Velkommen hjem, Åke”. I udstillingen inviteres vi indenfor i en mimen af Åke Axelssons hus, som det ser ud på Engarn ved Vaxholm i den stockholmske skærgård. Huset er både Åkes hjem og nuværende arbejdsplads.
Jeg mødes af arkivmateriale, prototyper, møbler i 1:1, modeller, tegninger og et arbejdsbord, hvor det ligner, at Åke lige har rejst sig fra.
Udstillingen er bemærkelsesværdigt personlig, og jeg overvejer flere gange, om Åke pludselig vil rømme sig bag mig og fortælle om sit omfattende arbejde med indretning og møbler. Åkes 60 års erfaring med faget fornemmes tydeligt, og det kræver en nærmest umenneskelig styrke ikke at lade fingrene glide over de raffinerede og vovede træsamlinger og de iøjnefaldende tekstiler eller rode lidt på skrivebordet.
Bygning A er et kæmpe rum med vinduer på begge sider og derfor et eksplosivt naturligt lysindfald. Udsigten lokker, og min opmærksomhed rettes mod den cricketkamp, der udkæmpes af to hold indere på Kløvermarken, og det slår mig, hvor privilegeret det er, at verden igen er åben og tilbyder mig at være i Danmark, Sverige og Indien på en gang. Jeg vender tilbage til Åke. Udstillingen er en dokumentation og en slags laboratorium for møbeldesign, som Åke har samlet og udviklet over et helt liv. Imponerende. Selvom Åke ikke er fysisk til stede, er han her – i alle de møbler fra hans hånd, der vises i udstillingen.
Bagerst i Bygning A fandt jeg kammertonen og guld- og idésmed Kim Buck.
Kim tog sig tid til på sin ærlige og vedkommende facon at indføre mig i sit potpourri af udstillede smykker og objekter, der er med på udstillingen Kammertonen, og hvis fælles formål er en kommentar til den måde, vi omgås og kommunikerer med hinanden på. Kammertone-generatoren består af syv objekter, der alle ”fløjter” hver deres lyd, skaber resonans helt ind i knoglerne og tvinger til tilstedeværelse. Midt i den totale tilstedeværelse bliver man dog kastet rundt mellem smykker med titler som ”Løsgænger”, ”Opblæst”, ”Crossing borders”, ”Made in China” og ”Out of Focus” og en brusende hittepåsomhed. Alle projekterne er født af en nysgerrighed og ivrighed efter at afsøge og undersøge materialer, talemåder, indforståethed og relationer. Kim Buck har humor og hjerte (her fristes man til at skrive ”på rette sted”). Bucks virke er ærligt, og det er han også. Han italesætter sine fejlslagne forsøg på at forstå processer og bruger dem aktivt i f.eks. ”Out of Focus”-ringene. Han indrømmer, at han ikke altid har en plan for sine objekter, men at han leger sig frem, og som den mester, han er, erkender han det dilemma, man som guldsmed og smykkekunstnår står i, når samtalen også falder på etik i forhold til udvinding af ædelmetaller og høst af perler.
Bygning A giver stof til eftertanke og river dig rundt i en manege af materialer og enestående håndværk, forenet på en nærværende, ærlig og tilstedeværende måde.
Bygning A
Bygning A
Kløvermarksvej 70
2300 København S