Men akademisering er et bredt begreb, forklarer Troels Degn. Det omfatter alt fra forskningsbaseret undervisning og udvikling af akademiske kompetencer hos de studerende til studieordninger, udviklings- og bedømmelsesparadigmer baseret på nationale kvalifikationsnøgler, som fokuserer på læring og udvikling af en bred række kvalifikationer hos de studerende. Blandt andet skal de lære at samarbejde og tænke deres designarbejde ind i en forretningsmæssig sammenhæng. Grundlæggende har akademiseringen derfor gavnet både kunsthåndværks- og som designuddannelser, mener han.

Akademiseringen skaber bedre uddannelser – og større udvikling

Ifølge Troels Degn har akademiseringen de sidste 20 år haft stor indflydelse på udviklingen af designprofessionen. Akademiseringen har påvirket designuddannelserne og løftet dem i kvalitet, blandt andet fordi den forskningsbaserede undervisning har givet uddannelserne et stærkere, evidensbaseret fundament. Samtidigt er der opstået både nye typer designvirksomheder og nye forretningsmodeller.

Troels Degn påpeger, at designområdet er blevet bredere funderet, fordi kandidater med for eksempel erhvervsfaglig, ingeniør- eller samfundsfagsbaggrund også er trådt ind i arenaen. Det har både bidraget til udviklingen af designområdet, men det har også skærpet kravene til, hvilke kvalifikationer en designuddannelse skal give en studerende, forklarer han:

“Det har været helt afgørende for kandidaterne fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at de med forskningsbaseret uddannelse har haft et grundlag for at klare sig i konkurrencen med kandidater fra andre typer af uddannelsesinstitutioner og selv være med til at forme designprofessionen på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag. Der er heller ingen tvivl om, at forskningsbaseret uddannelse med aktive forskere som undervisere virkelig har hævet niveauet af de kunstneriske kompetencer på uddannelserne. Her tænker jeg blandt andet på det systematiske arbejde med at udvikle eksperimentelle kunstneriske og forskningsmæssige metoder med inddragelse af nye materialer og teknologier.”

Han påpeger, at den kunstneriske forskning har udviklet sig på designuddannelserne i løbende samarbejde med internationale forskningsmiljøer – og dén udvikling har været til det bedre, forklarer han:

“Det har betydet et kolossalt løft for den kunstneriske dimension i designuddannelserne. Tag også for eksempel den evidensbaseret designforskning, som har styrket brugeroplevelse og tilgængelighed ved at pege på konkrete retningslinjer for formgivningen.”

Uddannelserne skal løfte alle studerende

Selvom nogle mener, at akademiseringen er sket på bekostning af mesterlæreuddannelsen eller på bekostning af den praktiske erfaring, mener Troels Degn, at kunsthåndværkeruddannelsen har fundet et godt leje som kunstnerisk professionsuddannelse, der endvidere giver mulighed for at videreuddanne sig i en mere kunstnerisk og forskningsmæssig retning på kandidatniveau. Kandidatoverbygningen giver netop de studerende mulighed for både at specialisere og fordybe sig. En anden væsentlig pointe, han ser, er at designuddannelserne i dag er forpligtede til at dygtiggøre og fremme alle de studerende – og ikke kun de privilegerede få:

“Designuddannelserne i dag er forpligtede til at løfte alle indskrevne studerende – og ikke kun de få, som med deres særlige kunstneriske talent eller måske deres baggrund fra akademikerhjem eller kunstneriske familier var særligt godt stillet i forhold til at navigere gennem en mere mesterlære-orienteret uddannelse. Da jeg startede som forsker og underviser på Danmarks Designskole (nu Det Kongelige Akademi, red), fik jeg ofte det indtryk, at det da var helt acceptabelt, at uddannelsen kun ledte til en lønsom og prestigefuld karriere indenfor erhvervet for de ganske få. Den går ikke i dag – heldigvis,” siger Troels Degn Johansson.

Han glæder sig over, at uddannelserne i dag forbereder alle studerende på deres kommende arbejdsliv og karriere.

Designuddannelserne er med til at løse vores samfundsudfordringer

Styrkerne ved de aktuelle uddannelser inden for kunsthåndværk og design er lette at få øje på, mener Troels Degn. Her har de danske designuddannelser engageret sig i løsningen af de store samfundsudfordringer som klimakrisen og omstillingen mod et bæredygtigt samfund, vi står overfor, siger han og slutter:

“Den indsats har kun været mulig takket være stærke forskningsmiljøer og forskningsbaseret uddannelse. Tag for eksempel arbejdet med at uddanne kandidater fra beklædningsspecialerne – det er uhyre vigtigt, at de som kommende professionelle kan deltage ledende i udviklingen imod en bæredygtig og socialt ansvarlig modeindustri. Det kræver ikke kun dybe kunstneriske kompetencer, men også evnen til at forstå forretning og læse industrierne kritisk.”

Hvilke konsekvenser den forestående reform af designuddannelsen på kandidatniveau vil få af betydning, vil Troels Degn ikke gætte på. Den politiske beslutning er taget, og nu er det op til skolerne at finde ud, hvordan de nye krav skal imødekommes.

Tema: Det ændrede uddannelseslandskab

Formkraft undersøger forandringer i kunsthåndværk- og designuddannelserne. Uddannelserne er ændret markant over en årrække, men hvad er vundet, og hvad er gået tabt?

Skolerne må følge med tiden på godt og ondt, men er der ved at komme nogle skred, der kalder på en debat om, hvad vi vil med dansk design? Har kunstnerne overtaget tekstil og keramik? Hvordan er udviklingen rundt i Norden? Læs lederen her

Formkraft har i 2022 haft fokus på studenterprotester over udviklingen, og arkivet rummer mange temanumre og debatter om ændringer fra kunsthåndværk til designskoler og balancen mellem kunstnerisk og erhvervsrettet uddannelse.

Bliv klogere på kunsthåndværk- og designuddannelserne i de løbende udgivelser i Formkraft.

Få nyheder fra Formkraft

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder om nye artikler samt viden fra området i form af konferencer, litteratur og andre relevante kilder til viden om kunsthåndværk og design. Tilmeld dig her