Munkeruphus, engang hjem og værksted for arkitekten, billedkunstneren og designeren Gunnar Aagaard Andersen (1919-82), er velsignet med en dejlig naturgrund med generøs udsigt over havet.
Et sted tæt kysten ved er opstillet en skulptur, der ligner et almindeligt, hverdagsagtigt toilet. Udsigten er formidabel; ikke mindst for et toilet. Men man kan selvfølgelig ikke bruge det. I nærheden er der derimod to stole, placeret optimalt tæt ved skrænten til vandet. Her kan man sætte sig og tænke over, hvor smukt her er, og hvor meget vi burde passe på vores omgivelser.
Begreber som bæredygtighed og genbrug har da også gennem en årrække været temaer i den internationale såvel som nationale udstillingsverden; på biennalerne for kunst og arkitektur i Venedig, herhjemme eksempelvis både i DAC og på Louisiana samt gallerier, der beskæftiger sig med design og kunsthåndværk.
Den toiletlignende skulptur er skabt til stedet og lejligheden af Siska Katrine Jørgensen, som er en af de 11 kunsthåndværkere og designere, Munkeruphus denne sommer og til langt ind i efteråret har inviteret til at være deltagere i en udstilling med titlen ’Af natur er det kommet’.
Titlen spiller elegant på ordene i begravelsesritualet om, at vi kommer af jord og skal blive til jord og dermed indgå i ’Den Store Cyklus’. Sådan er det som udgangspunkt også med værkerne på udstillingen. De er skabt af natur – og de vender tilbage til naturen.
Udstillernes benspænd
Det har været en regel for deltagerne: Alle materialer skulle komme fra naturen – og alt anvendt materiale skulle kunne nedbrydes og reduceres til den muld, hvoraf det er kommet. Så noget nyt kan genopstå.
Så materialet til Siska Katrine Jørgensens toiletskulptur består af muldjord, kviste, blade, svampe med videre. Alt er indsamlet på den naturgrund, der ligger mellem havet og selve udstillingsstedet.
Indenfor i de fredede bygninger finder man udover udstillingsrum med de andre deltageres værker et særligt lokale til en permanent udstilling om Gunnar Aagaard Andersen og et rum, der kaldes Værkstedet. I det vises blandt andet en video, der fortæller om, hvordan deltagerne har arbejdet med at overvinde det benspænd, som udstillingsdogmet udgør.
Filmen og et katalog udgør formidlingen af udstillingen, der i øvrigt glimrer gennem sin sanselighed. Det kan næsten ikke gå galt, når man modtages af slyngede pileranker i en installation af Jette Meldgaard, som drager den besøgende op gennem trapperummet til førstesalen. Her vises blandt meget andet de umiddelbart smukke relieffer og objekter i fåreuld, forarbejdet på Claudy Jongstras økologiske landbrug, samt en beslægtet installation i pil, kaprifolie og menneskehår skabt af Karin Lorenzen.
Her findes også mønsterbilleder af Zena Holloway, relieffer i lakseskind af Oscar Yran, og fint forarbejdede træsorter, hvor møbelsnedkeren Teis Dich Abrahamsen og arkitekten Sus Ormark demonstrerer både forskelligheden i træsorter, og hvor smukt det er med håndværksforarbejdede genstande.
I en formidlingstekst i Værkstedet henledes opmærksomheden på, at de syntetiske materialer, vi som en selvfølge bruger i vores hverdag, ikke eksisterede for 150 år siden.
Farver blev fremstillet af linolie udvundet af for eksempel hørfrø og dyreblod. Vi brugte bindemiddel udvundet af ben og huder osv. Guldsmeden Kasia Gasparski demonstrerer, hvordan hun har formgivet en række redskaber af ben helt fra bunden. Det er ikke redskaber, der minder om dem, vi bruger i den daglige husholdning, men de ligner noget, der kunne være det, hvis udviklingen havde været anderledes eller måske i en anden tid og sted.
Mange af udstillingens bidrag har karakter af eksempelsamlinger: ’Sådan kunne man gøre det’.
Sådan kunne man – som Chris Liljenberg Halstrøm – føje nye erfaringer til gør-det-selv-tanken ved at bygge og brodere et teenageværelse anno 2026 uden at gå i de sædvanlige møbelvarehuse. Men derimod skabe noget af genbrug med personlighed.
Sådan kunne man – som Jonas Edvard – formgive stole af ålegræs og andre materialer, så de i sammenhængen synes at sende en venlig tanke til netop Gunnar Aagaard Andersen, der i overensstemmelse med sin tid, men i modsætning til den progressive del af vores samtid, gerne arbejdede med syntetiske materialer.
At Gunnar Aagaard Andersens formundersøgelser stadig vækker interesse, demonstrerer Tanja Kirst i sine objekter, og Julia Lohmann og Alberte Holmø Bojesen præsenterer på rad og række eller tilsyneladende svævende i rummet taktile eksempler på, hvordan de har taget naturmaterialer og forarbejdet dem.
Ikke nødvendigvis som en opfordring til at gå hjem og gøre det selv. Dette er ikke en hobby- eller gør-det-selv-udstilling, men et fællesskab af dedikerede, professionelle kunstnere og designere, som har taget Munkeruphus’ opfordring til at arbejde med naturens store kredsløb alvorligt. Resultatet er en sammenhængende udstilling, der inviterer den besøgende til eftertanke.
Fakta
Udstillingen Af natur er du kommet vises på Munkeruphus til 1. november 2026.
Oplev 11 nye værker skabt til udstillingen af kunstnerne Alberte Holmø Bojesen og Julia Lohmann, Chris Liljenberg Halstrøm, Jette Mellgren, Jonas Edvard, Karin Lorentzen, Kasia Gasparski, Line Depping, Oscar Yran, Siska Katrine Jørgensen, Tanja Kirst, Teis Dich Abrahamsen og Sus Osmark. Samt eksisterende værker af Claudy Jongstra og Zena Holloway. Udover det kan man gå på opdagelse i materialer, processer og historiske artefakter.
Læs også disse artikler:
Nye krav til bæredygtig produktion: mikrovirksomhedernes revolution?
Kan man sætte lighedstegn mellem det lokalt producerede og bæredygtighed? Hvordan arbejder mikrovirksomheder inden for kunsthåndværk og design med grønne løsninger? Og er det nok at tænke cirkulær økonomi?
Udgivet: 05-07-2024
Forfatter: Anne Louise Bang, Docent, ph.d.
Forbindelser gennem tiden: Materialer, natur og kreativitet fra 1500-tallet til i dag
Materialer har altid været forudsætningen for menneskelig skaben, men i de seneste årtier er de trådt markant frem i kunstens praksis. Artiklen undersøger, hvordan nutidens materialefokus knytter an til ideer fra 1500-tallets natur- og materialeforståelse, og hvordan disse forbindelser kaster nyt lys over det igangværende opgør med modernismen samt udøvernes rolle og position.
Udgivet: 26-11-2025
Forfatter: Maria Fabricius Hansen, Professor, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU.
