I forbifarten kunne man måske nemt have overset Spacious Copenhagens udstilling i stueetagen i Vodroffsvej 39 på Frederiksberg.
Med noget, der ser ud som en computer på et bord placeret lige ved det store forretningsvindue og et dejligt grønt indendørstræ i baggrunden, ligner sceneriet et af de mange kreative værksteder, der som en slags trøst dukker op i bybilledet i takt med den bedrøvelige butiksdød, der plager vores bykerner. Altså lokaler for keramikere og arkitekter eksempelvis. Og det er det for så vidt også. Lejemålet anvendes sædvanligvis af en tegnestue, der for en stund har trukket sig tilbage i rummene for at give plads til smykkekunstneren Annette Dams nomadiske udstillingsplatform, Spacious Copenhagen. Det er et projekt, Annette Dam har arbejdet på i nogen tid og har tidligere blandt andet udstillet i det estimerede kunstgalleri, Specta, i Peder Skrams Gade i København.

Denne gang har Annette Dam samlet syv meget forskellige kunstnere (som så alligevel viser sig at have en del til fælles) under titlen ”Alt hænger sammen med alt”, der er et Gro Harlem Brundtland-citat.
Den ’computerarbejdsstationlignende’ opstilling i butiksvinduet er ganske rigtigt en skulptur. Og mange af de andre genstande i det tidligere butikslokale er også kunstværker, som er gennemgående underspillede. Det er, som at træde ind i et Wunderkammer med en kammermusikalsk stemning. Som et smykkeskrin i stort format med et indhold af artefakter og billeder, der er omhyggeligt udvalgt og sammenstillet af en passioneret samler.

Drivtømmer er der så rent faktisk tale om i Christine Bukkehaves alt for få bidrag til udstillingen, der er en lavmælt opdatering af den traditionelle brocheform.

Træ er ligeledes et gennemgående materiale i en serie vægobjekter af Anne Brandhøj, der har bearbejdet træstykker af blandt andet ahorn og ask til silkebløde, perfekt rundede former, der dog ikke er mere perfekt udformede, end at træets iboende spændinger kan sprænge revner i den glatte flade og på surrealistisk vis få et nyt motiv til at opstå i overfladen. Anne Brandhøj er på sin vis udtryksmæssigt beslægtet med Josefine Rønsholt Smith, som arbejder med smykker, der fremstår et sted mellem objekter og egentlige pyntegenstande til at hænge om halsen.

Under besøget i udstillingen bliver jeg opmærksom på, at udover en forkærlighed for træ og genbrugsmaterialer er der andre – skal vi sige mentale – måder, hvorpå alt (eller det meste) hænger sammen med alt (eller i hvert fald i nogle af værkerne).
Flere af dem kan associeres til portaler af en slags – altså overgangen til en anden bevidsthed eller en fremmed verden. Lidt ligesom, for nu at insistere på et eventyrligt aspekt, indgangen gennem et garderobeskab til Narnia i børnebogsserien af den britiske forfatter C.S. Lewis.

Anders Aarviks computerskærm er vel en sådan portal? Sædvanligvis bringer en rejse ind i den gyldne skærm brugeren i forbindelse med andre og med viden og oplevelser (og en masse visuel og tankemæssig forurening, bevares). Men her er skærmen sortsveden, og det må være betragterens egen fantasi, der kan bringe den i kontakt med andre verdener og nye erkendelser.

Mere tydeligt er portalmotivet i nogle små og intense, fine og sanselige tryk (fotogravure) af Mette Borup Kristensen. Motiverne er hentet fra naturen, hvor et udsnit af en trærod, måske, eller en mandolaformet åbning i et stykke bark i billederne vokser til figurer balancerende mellem abstraktion og associationer til portaler til noget andet, også understøttet af de enkelte billeders titler. På samme måde med titlen ”Door to the past” på et arbejde af Christine Bukkehave i rav, guld og drivtømmer.

Det er, som om alting hænger så eftertænksomt sammen i den veldisponerede udstilling, Annette Dam har tilrettelagt i Studio Nathalie Schwers tegnestue, der kan ses indtil den 14. december.

Tema: Udsyn

Artist-in-residence, udstillinger og konkurrencer i internationale sammenhænge har alle dage været en del af kunsthåndværkernes og designernes dna. Hvilke fortællinger drager de ud med? Hvilken viden tager de med sig hjem?

Læs mere