I Danmark har vi en stærk tradition for at designe løsninger til byens rum. Design har indgået som et naturligt redskab i opbygningen af det danske velfærdssamfund. Men sjældent tænker vi over, hvor gennemdesignet byens rum egentlig er – og med god grund. Den fornemmeste opgave for offentligt design i byrummet er at udgøre en optimal baggrund, der kan facilitere udfoldelsen af livets gøremål og servicere alt fra ophold og samvær til navigation og transport. I udformningen af det ”vellykkede byrum” er grundighed, genkendelighed, imødekommenhed og ikke mindst den overordnede visuelle identitet afgørende faktorer.
Knud V. Engelhardt
Knud Valdemar Engelhardt (1882-1931) var en dansk arkitekt, designer og bogtrykker. Han var en af de første danske arkitekter, der arbejdede med funktionalismen i en industriel kontekst. Form og funktion var Engelhardts pejlemærker, og han var en pioner inden for rationelt, objektivt og æstetisk design i øjenhøjde med brugeren. Han arbejdede i alle skalaer og designede bl.a. kilometersten, sporvogne, brugsgrafik, skriftdesign og alfabeter, skilte, offentligt byinventar, bygninger, tekstiler og meget mere. Selvom han er relativt ukendt for mange, har han haft afgørende betydning for dansk design og inspirer til stadighed designere (også internationalt) den dag i dag.
En af de mest markante skikkelser, der med funktionelle og identitetsskabende løsninger tidligt lagde grundstenen til anvendelsen af design som et afgørende redskab i det urbane rum i Danmark, var arkitekt, designer og bogtrykker Knud V. Engelhardt.
Offentligt design var en af hans hovedkompetencer. Allerede i 1907 designede han et omfattende forslag til et nyt navigationssystem for datidens nye kilometersten (som skulle erstatte de eksisterende milesten) med et enkelt, tydeligt og ensartet kommunikativt typografisk udtryk, som var et opgør med tidens tunge dekorative skønvirketradition.
Projektet var det første i en række offentlige og rationelle design fra Engelhardts hånd, som fik stor betydning for eftertiden.
I dag fremstår Engelhardts plakatsøjler og skilteprogram for Gentofte Kommune fra 1923 som et dansk state-of-the-art-eksempel på vellykket offentligt design. Engelhardts centrale rolle markeres i år med Designmuseum Danmarks udendørsudstilling URBAN HEARTBEATS. Jubilæumsudstillingen er en del af Matthias Horneman-Thielckes forskningsarbejde om den danske skriftdesigntradition.
Viljen til godt urbant design
Knud V. Engelhardts tilgang til offentligt design var, at stat og kommune havde en forpligtigelse til at vise vejen for bedre formgivning. Derfor var det en æressag for Engelhardt at arbejde for det offentlige. Tidligt i sit virke designede han løsninger til byens rum, som ud over kilometersten bl.a. også omfattede design af de københavnske sporvogne (1908-10), skiltning til Den Baltiske Udstilling (1914), skiltning i Københavns indre by (fra 1915) og vejskiltedesign for Kgl. Dansk Automobilklub (1916). Derudover designede han brugsgrafik, alfabeter, tekstiler, industrielle objekter og meget andet (Frederiksen, 1965). I 1913 kom hans design af plakatsøjler til Københavns Kommune f.eks. ind på en fjerdeplads i en konkurrence, hvor førstepræmien gik til Alfred Brandts skønvirkedesign, som stadig kan ses i Københavns gader[1].
Engelhardt var insisterende og opsøgende i sin higen efter at udbrede sin funktionalistiske, praktiske og æstetiske ideologi, som bedst indfanges i hans motto: ”Når bare det kan bruges! Skønheden får man gratis, den kommer af sig selv!”(Frederiksen, 1965). I 1919 indledte han det første registrerede samarbejde med Gentofte Kommune, som omfattede design af kommunens papirlinje. Et af de grafiske elementer i det brevpapir, Engelhardt designede, var det klokkeemblem – baseret på Gentofte Kommunes oprindelige våbenskjold – der senere indgik i hans plakatsøjler[2].
Urbane paddehatte – engelhardts plakatsøjle
Senere samme år, 1919, vandt Engelhardt en konkurrence for design af plakatsøjler udskrevet af Gentofte Kommune. Engelhardt indleverede 16 forslag, alle variationer over samme grundstruktur, men med forskellig design af overdelen (Frederiksen, 1965). Konstruktionen bestod udelukkende af jernbeton, et nyt materiale, de danske arkitekter var begyndt at anvende (Millech, 1954), stærkt inspireret af samtidens førende avantgardearkitekter som f.eks. Auguste Perret (1874-1954) og Peter Behrens (1868-1940)[3]. Jernbetonen gav helt nye formgivningsmæssige muligheder, og Engelhardt udnyttede disse til at skabe en funktionel, men organisk søljeform. Den endelige variant stod færdig i 1923 og bestod af de tre dele, der skulle samles i det, mange har kaldt for paddehatten: en bund, en cylinderdel og toppen. Hans funktionelle og praktiske kunnen rakte hele vejen; f.eks. var målene på søjlen tilpasset vognmandens ladvogn, så de let kunne fragtes fra støberiet og ud til opstillingsstederne i byen.
Alt havde en funktion. Udformningen af toppen af søljen, den karakteristiske ”hat”, havde til formål at skærme plakaterne for regn og samtidig give ly for kommunens borgere. Hele vejen rundt under kanten af hatten sidder små kroge beregnet til at bære kulørte lamper på kommunale festdage. Endelig var bunden af søjlen med sin karakteristiske konkave runding udformet, så den kunne forhindre hunde i at lette ben og borgerne i at henstille cykler. Samtidig skulle den, ikke mindst, medvirke til at plakatsøjlen undgik at samle skidt, idet den funktionelt set var selvrensende.
Farven var også vigtig i denne sammenhæng, idet den sorte tjærefarve betød, at gadens støv og snavs ikke skæmmede udtrykket (Frederiksen, 1965). I 1920’erne var plakatsøjlerne tidens vigtigste kommunikationsplatform. Det var her, teaterforestillinger blev annonceret, og produktreklamer blev vist. Med sin tydelige humanistiske tilgang til design sørgede Engelhardt for, at søjlerne ikke var højere, end at plakaterne hang i øjenhøjde med borgerne, som promenerede i et byområde med lavere bebyggelse.
Herved adskiller de sig fra Alfred Brandts plakatsøjler til København fra 1913, som var højere og langt mere monumentale, skabt til et område med etageejendomme og et mere hektisk byliv. Den dag i dag står Engelhardts plakatsøjler som funktionelle fyrtårne på byens hjørner, stadig iklædt skiftende plakater. Nu som før styrkes søjlernes kommunikative kvaliteter af den karakteristiske (paddehatte)form, som berigende giver stærk genkendelighed og visuel sammenhængskraft i byen.
Avantgardealfabet viser vej
Et andet af Engelhardts skelsættende design for Gentofte Kommune, der også blev igangsat i 1923, og som vises på udstillingen URBAN HEARTBEATS, er vejskiltene, senere suppleret af husnummerskilte. Skiltene har tegnet et tydeligt visuelt spor gennem hele kommunen, siden de i 1927 blev implementeret, men har også fået betydning langt ud over kommunens og byens grænser. Yderst visionært udarbejdede Engelhardt et nyt skriftdesign til vejskiltene, et modulært skriftsystem, som omfattede et specialdesignet alfabet.
Med sit skriftdesign var Engelhardt forud for sin tid, særligt hvad angik rationalitet, standardisering, æstetik og læsbarhed. Indflydelsen fra skønvirke og især arven fra arkitekten Thorvald Bindesbøll rystede Engelhardt tidligt af sig. I stedet orienterede han sig mod et mere funktionalistisk og modernistisk formsprog, som også kilometerstenene er et tidligt eksempel på. I dag må Engelhardt betragtes som en typografisk pioner, der har lagt fundamentet for den danske skriftdesigntradition[4]. I forlængelse heraf viser nye typografiske analyser af Engelhardts arkiver på Designmuseum Danmark yderligere, at Engelhardt var en avantgardist i sit arbejde med typografi og skriftdesign. Således arbejdede Engelhardt allerede fra 1908 med samme rationelle tilgang til typografisk design, som senere optræder hos Bauhaus og i typografen Jan Tschicholds manifest Den Nye Typografi fra 1928 [5]. Disse nye opdagelser gør Engelhardts typografiske virke relevant i en international kontekst og ikke kun i relation til den danske skriftdesigntradition.
Skiltealfabetet til Gentoftes skilte er et kerneeksempel på hans visionære tilgang. Det er et af verdens første modulbaserede blokalfabeter udformet med henblik på masseproduktion. Bogstavernes former er optisk justeret for hurtig navigation og optimal læsbarhed (Ejlers, 1997). Dertil har bogstaverne lodrette afskæringer på de diagonale strøg, et aspekt, der f.eks. ses tydeligt i k’et. Afskæringerne har det praktiske formål, at bogstaverne kan spatieres tættere ved længere vejnavne, og derved kan antallet af bogstaver optimeres for hvert skilt. Museets arkiver viser, at Engelhardt allerede fra omkring 1915 begyndte at tegne denne afskårne bogstavsform, og at udtrykket med tiden blev hans typografiske signatur. Meget tyder på, at denne bogstavsform udspringer fra gravørers og medaljørers arbejdsteknikker ved design af skrifter til brug i små størrelser, f.eks. til frimærker [6].
Ligesom plakatsøjlens organiske former inkluderer Engelhardts rationelle skriftformgivning også de ”menneskelige” runde og bløde former. Dette ses i skriftens indvendige og udvendige konturer. Dette møde mellem det rationelt operationelle og det menneskelige imødekommende definerer og karakteriserer Engelhardts samlede værk og forenes i de lokale vejskilte i et karakterfuldt æstetisk udtryk, som har gjort skriftalfabetet og skriftsystemet inspirerende for de efterfølgende generationer af skriftdesignere.
Urbane hjerteslag
Det nok mest ikoniske ved Engelhardts vejskilte, som er blevet en integreret del af Gentofte Kommunes identitet, er hans inkorporering af hjertet i skriften. Hjertet benyttede Engelhardt som sin personlige signatur på de fleste skitser og design – sidste stavelse i Engelhardt blev til heart, hjerte. På skiltene er hjertet anbragt som prikken over bogstavet j i samtlige vejnavne, der slutter med ”vej” (Frederiksen, 1965). I alle nyere skilte er hjertet rødt og adskiller sig markant fra de ellers hvide bogstaver. Om selve farvens opståen er der mange historier. På de første skilte fra Engelhardts hånd var hjerterne hvide, mens hjerterne ofte på hans skitser og andre steder var røde. På et tidspunkt er hjerterne på vejskiltene ved nogens mellemkomst blevet røde, og den variant benyttes nu af Gentofte Kommune og er blevet en slags signatur for byen.
Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver og initiativtager til jubilæumsfejringen i kommunen, Christian Olesen, beskriver Engelhardts bidrag til kommunen som helt enestående: ”Det er blevet en vigtig lokal kulturarv, der giver hele byen identitet”
(Olesen, 2023)[7].
Engelhardts plakatsøjler og skiltedesign er blevet Gentofte Kommunes visuelle markør og samler byen under en samlet visuel paraply. Det er et navigationssystem, der med sit tydelige æstetiske udtryk giver særegenhed. Samtidig gør det menneskelige aspekt, som kendetegner alt Engelhardts design, at skiltene bliver nærværende, får personlighed og taler til den enkelte som borger i kommunen. Herved er de med til at skabe fællesskab og tilhørsforhold.
Gentoftes borgere har taget skiltene og bogstaverne til sig som en væsentlig del af deres identitet som borgere i kommunen. Engelhardts ikoniske design, plakatsøjlen og de prisvindende skilte, har banet vejen for Gentofte Kommunes selviscenesættelse og branding. Med tiden har de givet borgerne en stolthed, fællesskabsfølelse og borgeridentitet ud over det sædvanlige – i en sådan grad, at de tyer til ”guerillaaktivisme”, når et skilt i kommunen ikke er i Engelhardts originale design med det karakteristiske røde hjerte eller tilhørende skrifttype. Hjertet skal give genlyd gennem hele byen.
Engelhardts design er et kerneeksempel på, hvordan nytænkende offentligt design til byrummet kan udvikle sig til kommunal branding. Hans avantgardedesign har vist sig langtidsholdbart, både på grund af sine grundlæggende kvaliteter og fordi kommunen har prioriteret og formået at videreudvikle, vedligeholde og pleje det med tiden, så brandet ikke blev irrelevant og bagudskuende.
I 1986 blev Gentofte Kommune tildelt ID-klassiker-prisen for at have indført, vedligeholdt og opdateret Engelhardts skiltning igennem et halvt århundrede. Dansk Designråds begrundelse var:
”Bag enhver god designer står en god klient. Juryen ønsker at fremhæve Gentofte Kommune som en kvalificeret Klient og bruger at god design, først som køber af den originale designløsning, siden ved at indføre Engelhardts skilte overalt i Kommunen, og endelig ved at fastholde løsningen gennem en lang årrække, uanset kortvarige ændringer i smag og mode. Engelhardts vejskilte fortæller idag diskret, men utvetydigt, at man er i Gentofte Kommune; pa den made er de blevet en del af det, man idag kalder Kommunens visuelle identitet”
(Dansk Designråd, 1986).
Både plakatsøjlerne, skilteskriftdesignet og hjerterne holder stadig i dag, 100 år efter at de blev tegnet, og har fortsat stor betydning for både by og borger.
Udstillingen URBAN HEARTBEATS
Designmuseum Danmarks udendørsudstilling på museets forplads fejrer 100-årsjubilæet for den danske arkitekt, designer og bogtrykker Knud V. Engelhardts plakatsøjle, skiltning og skriftdesign fra 1923.
I samarbejde med Gentofte Kommune hylder udstillingen Engelhardts ikoniske offentlige design, der blev tegnet eksklusivt til Gentofte Kommune.
Plakatsøjlerne og skiltene med de røde hjerter pryder, informerer og viser stadig vej gennem Gentoftes gader og byliv er et kanonisk eksempel på offentligt designs betydning for visuel og kulturel lokal identitet.
Jubilæumsplakaten er designet af Matthias Horneman-Thielcke og er i sommeren 2023 ophængt på plakatsøjlerne i Gentofte, rundt omkring i København og ved Designmuseum Danmark.
Plakaten er en hyldest til Engelhardts hjerte, som bankede for offentligt design, typografi og skriftdesign.
Litteraturliste
ARCHITEKTEN, 16. årgang, nr. 15, 1. november 1913
Dansk Designråd. (1986). DD Bulletin. Dansk Designråd.
Ejlers, S. (1997). Architects in Danish Graphic Design. Scandinavian Journal of Design History, 7, 58–73.
Frederiksen, E. E. (1965). Knud V. Engelhardt: Arkitekt & Bogtrykker 1882—1931.
Millech, K. (1954). DET KONGELIGE AKADEMI FOR SKØNNE KUNSTNER, 1904-1954. GYLDENDAL.
Horneman-Thielcke M. & Beier, S. (under udgivelse). The Genesis of the New Danish Typography, udgives af ECAL University of Art and Design Lausanne, foråret 2024.
Forskningsprojektet Den Danske Skriftdesigntradition
Udstillingen URBAN HEARTBEATS er et led i stipendiat Matthias Horneman-Thielckes ph.d.-projekt om den danske skriftdesigntradition fra første halvdel af det 20. århundrede. Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Designmuseum Danmark og Det Kongelige Akademi, Institut for Visuelt Design, Centre for Visibility Design, ledet af Professor MSO Sofie Beier. Det er støttet af Ny Carlsbergfondet og blev påbegyndt i januar 2022. Ph.d.-projektet har til formål at kortlægge den danske typografiske form gennem tiderne og de generationer af danske arkitekter og skriftdesignere, som har faciliteret og udbredt denne form.
Noter
[1] Konkurrencen er beskrevet i ARCHITEKTEN, 16. årgang, nr. 15, 1. november 1913.
[2] Knud V. Engelhardts skitser og papirlinje findes i Designmuseum Danmarks arkiv.
[3] Skitser og optegnelser i Engelhardts arkiv på Designmuseum Danmark peger på, at Engelhardt tidligt lod sig inspirere af arkitektur og materialevalg fra den internationale avantgarde, b.la. fra Tyskland og Frankrig. Se også artiklen Horneman-Thielcke, M. & Beier, S. (under udgivelse) “THE GENESIS OF THE NEW DANISH TYPOGRAPHY”, ECAL /University of Art and Design Lausanne.
[4] ”Den Danske Skriftdesigntradition” omfatter den danske moderne skriftdesignkultur fra første halvdel af det 20. århundrede, som udsprang fra Kunstakademiets Arkitektskole med centrale formgivere som Thorvald Bindesbøll (1846-1908), Knud V. Engelhardt (1882-1931), Gunnar Biilmann Petersen (1897-1968), Claus Achton Friis (1917-1999) og Naur Klint (1920-1978).
[5] Engelhardts arkiv på Designmuseum Danmark tegner et billede af Engelhardt som typografisk pioner, hvad angår design af geometriske alfabeter, brug af groteske skrifter, design af typografiske hierarkier, brug af en begrænset farvepalet, brug af ”whitespace” samt implementering af grafisk asymmetri. Alle nævnte træk arbejdede Engelhardt med fra ca. 1908, længe før Bauhaus og Jan Tschicholds værk ”Den Nye Typografi”. Se Horneman-Thielcke, M. & Beier, S. (under udgivelse) “The Genesis of The New Danish Typography”, ECAL /University of Art and Design Lausanne.
[6] Matthias Horneman-Thielckes forskning i Designmuseum Danmarks KVE-arkiver viser, at Engelhardt sandsynligvis rent typografisk byggede videre på bogstavformer, som tidligere primært havde været designet af gravører eller arkitekter til små flader, f.eks. frimærker. Ved at afskære de diagonale strøg på bogstaverne kunne man forstørre et givent ord, så det blev lettere at læse. De afskårne bogstavformer dukker allerede op i 1882, i et frimærkedesign af den kongelige hofgravør Phillip Batz. Også i 1902 optræder formerne i arkitekt Julius Therchilsens (1873-1954) ikoniske design af ”bølgelinjetypen” samt i 1911 på et Islandsk frimærke designet af hofgravør Hans Peter Sophus Lindahl (1849-1935).
[7] Samtaler med Christian Olesen i maj 2023 samt Gentofte LIGE NU, 2023, nr. 2., 23. årgang, s. 5.
Tema: Byens Rum
I anledningen af Arkitekturhovedstad 2023 undersøger Formkraft kunsthåndværk og design i offentlige rum og byggede miljøer. Temaudgivelsen giver spalteplads til nyeste forskning og arbejdet med kunsthåndværk og design. Gå til tema
Mere viden i arkivet
Arkivet på Formkraft rummer en guldgrube af artikler om kunsthåndværk og design. Dyk ned i historien fra 1948-nu. Søg eksempelvis på relevante ord i Arkivet eller læs de enkelte udgivelser efter årstal på Tidsskriftshylden.
Nyheder fra Formkraft?
Skriv dig op til Formkrafts nyhedsbrev og modtag information om nye artikler samt tips om relevante konferencer og bøger. Skriv dig op her
